Perspektiv har spurgt tre bibliotekarer fra forskellige arbejdspladser, hvordan deres faglighed og opgaver udvikler sig? For forskningsbibliotekar Jette Meelby er svar på spørgsmål som ovenstående for eksempel blevet en ny disciplin.
- Jeg får i dag mange klassiske referencespørgsmål, hvilket jeg ikke har oplevet før, heller ikke på Statskundskab hvor jeg tidligere arbejdede, fortæller Jette Meelby, bibliotekar på Sundhedsvidenskabeligt Bibliotek på Nordsjællands Hospital. Samtidig oplever hun at nærme sig rollen som forskningskonsulent med spørgsmål som: Hvor er det godt at publicere? Og hvad er reglerne for ophavsret?
Hun mener, at alle nye faglige bolde skal gribes, så de ikke triller andre steder hen og bliver løst, for det er ikke i bibliotekarernes og fagets interesse. Men de nye opgaver tager tid. Det krævede for eksempel noget af et gravearbejde at finde svarene, da en diætist spurgte: »Er det rigtigt, at det ikke længere er sundt at spise fisk?« efter at have læst en avisartikel.
- I en anden avisartikel viste tal fra WHO angiveligt, at cancerpatienter ikke dør af deres sygdom, men af underernæring. Jeg hang i dagevis i databaser for at finde belæg for de tal. Det er opgaver, der kommer oven i min primære opgave, der er at lave store søgninger efter litteratur på de forskellige områder til forskerne på hospitalet, siger Jette Meelby.
Jette Meelby oplever også i stigende grad at blive brugt som forskningskonsulent, og den rolle skal bibliotekarerne tage på sig, mener hun.
- Forskerne forventer, at jeg kan komme med et bud på, hvor de kan publicere, og hvad reglerne er omkring ophavsret, og får de for mange gange svaret: »Det kan du selv læse der og der«, så søger de hjælp andre steder. Vi skal som bibliotekarer være en autoritet og kunne svare ja eller nej til, om en artikel må bruges i undervisningen eller ej. Vi skal ikke kun have kendskab til jura, vi skal også kunne formidle det, siger Jette Meelby.
I den erkendelse er Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF) i gang med at etablere Forum for formidling af ophavsret, der starter op over efteråret med workshops og netværksmøder om ophavsret.
- Det er naturligt, at vi tager den opgave på os. Ophavsret fylder mere og mere af bibliotekarernes arbejde, siger næstformand i DF, systembibliotekar på Syddansk Universitet Eli Greve.
- De store biblioteker har længe haft fokus på ophavsret, men for de mindre fag- og forskningsbiblioteker er det håbløst selv at fægte med det og starte fra bunden. Vi skal pulje den viden og de erfaringer, vi har, og bruge det på tværs af institutionerne, siger hun.
Faglighed puttet på nettet
De klassiske referencespørgsmål, som dukker op hos bibliotekar Jette Meelby, er til gengæld nærmest ikke længere eksisterende på folkebibliotekerne og de videregående uddannelser.
- Det handler mest om de nyeste bøger, reservationer og skoleopgaver. På Det Kongelige Bibliotek gik de fleste spørgsmål groft sagt på, hvor kopimaskinen var, siger teamkoordinator for Team Oplevelse på Tårnby Bibliotek Minna Giesel, der tidligere var informationsspecialist i fem år i KUBIS.
Det betyder ikke, at der ikke er brug for bibliotekarernes faglighed, men den skal i spil på nye måder, mener hun. For eksempel ved at formidle de digitale materialer.
At det er en reel udfordring, viser den seneste nationale benchmarkundersøgelse fra marts 2013. Mange af folkebibliotekernes databaser bliver ikke brugt på trods af, at kendskabet til de elektroniske ressourcer er stigende. 53 procent af brugerne har eksempelvis kendskab til musikdatabaserne uden at bruge dem, og brugen er reelt faldet fra ni til otte procent fra 2011 til 2013.
Udlånet af bibliotekernes e-bøger er dog steget fra seks procent i 2011 til 13 procent i 2013, men der er stadig 51 procent, der kender servicen, men ikke bruger den. Og den udvikling kan blive en negativ spiral.
- Konsekvensen er, at folkebibliotekarerne bliver dårligere til at bruge databaserne, fordi brugerne ikke efterspørger dem, siger Minna Giesel.
Klædt dårligt på
Stine Hoffmeyer, bibliotekar i Bibliotekshuset på Amager, oplever på samme måde at komme til kort, når det handler om at bruge og formidle bibliotekets databaser.
- Problemet er, at hverken brugerne eller bibliotekarerne kender dem godt nok. Jeg håber, at Danskernes Digitale Bibliotek vil give et bedre overblik, og at de elektroniske ressourcer vil blive brugt mere, når det hele er samlet ét sted, siger Stine Hoffmeyer.
Hun mener, at det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne er klædt på til at kunne formidle de elektroniske ressourcer.
- Vi har mange brugere, der skal have hjælp til for eksempel e-bøger og lydbøger, og det virker kikset, at der måske kun er en i huset, der kan det for alvor. Arbejdsgiveren bør sikre, at alle kan det til fingerspidserne, fordi brugerne forventer, at vi kan det. Men et lille kursus hist og pist giver ikke nok. Det skal være en større indsats, end at vi kan låne en iPad på arbejdet, siger Stine Hoffmeyer.
På Tårnby Bibliotek har de erkendt, at der er opgaver, som bibliotekarerne ikke har tid til eller ikke helt er rustet til. De bruger frivillige til at klare nogle af de opgaver, der er efterspurgte.
- Vi har oprettet IT-caféen Netværkstedet, der er bemandet af frivillige, hvor man kan få hjælp til it-spørgsmål, siger Minna Giesel, der dog mener, at det langt hen ad vejen er de ansattes eget ansvar at følge med udviklingen og lære sig nye kompetencer.
- Jeg mener godt, at man som arbejdsgiver kan forvente, at ens ansatte følger med i den teknologiske udvikling og for eksempel kan betjene en iPad og vejlede brugerne i at bruge den. Det kræver selvfølgelig, at der er iPads på arbejdspladsen og tid til at øve sig i at bruge dem, siger Minna Giesel. Hun ser de mange nye opgaver på bibliotekerne som en del af en ny faglighed.
- Man kan ikke bruge begrebet faglighed til at vægre sig mod nye typer af opgaver, for vi kommer ikke uden om, at der hele tiden sker ændringer på bibliotekerne, og jeg bliver lidt ærgerlig, når nogen taler om tab af kerneopgaver. Vi får i stedet en ny faglighed, der ikke kun handler om at købe bøger, lave materialepleje og »slå ting op«.
Den nye faglighed handler blandt andet om undervisning, skabe netværk i lokalsamfundet og have en kulturel funktion, mener Minna Giesel.
- Nej, vi skal ikke længere stå bag skranken og svare på store spørgsmål. Vi skal være facilitatorer, siger Minna Giesel, der også er træt af diskussionen om faggrænser, og hvilke faggrupper der skal klare hvilke opgaver.
- Hvis vi gerne vil have akademikere og deres ideer ind og prioriterer at ansætte en akademiker, når en HK’er går på pension, så må vi også deles om alle slags opgaver. Faggrænserne må så rykkes. Når Britta går på pension, forsvinder hendes opgaver jo ikke.
Det provokerer mig, når en bibliotekar siger: »Jeg har altså ikke gået fire år på skolen for at tage imod en regning«. For sådan er det også at arbejde på et bibliotek. I dag betyder dine forskellige kompetencer mere end din uddannelsesmæssige baggrund, siger hun.
Stine Hoffmeyer er enig i, at fagligheden bevæger sig i nye retninger, men vil nødig undvære de »gamle« bibliotekardyder, som kendskabet til materialet.
- Jeg er glad for, at de gamle rotter stadig er der, når der kommer et spørgsmål om en »børnebog fra 1972 med en grøn elefant på forsiden«, og vi andre ikke kan finde den i databaserne. De ældre generationer har et særligt materialekendskab og en særlig tilgang til tingene, siger hun.
Jette Meelbys råd lyder: Hold fast i din faglighed, men vær klar til at fylde mere på.
