KL’s medlem af Børne- og Kulturudvalget Laura Hay (V) lovede mere politisk fokus på samarbejdet mellem folkebiblioteket og folkeskolen fremover. Hun deltog sammen med mere end 55 biblioteksfolk i Perspektivs debatmøde 11. juni, om hvordan vi får folkebibliotekarernes kompetencer i spil i folkeskolen.
Der er mange gode eksempler på samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler. I Hvidovre Kommune har folkebibliotekarerne eksempelvis skræddersyet et tilbud til hvert eneste klassetrin.
Men mange af de gode samarbejder bygger på ildsjæle og personlige relationer, hvilket gør det tilfældigt, om folkeskoleelever får gavn af folkebibliotekarernes kompetencer i forhold til eksempelvis ophavsret, informationssøgning og kildekritik. Derfor efterlyste flere af de fremmødte, at politikerne kom mere på banen og satte rammerne for et samarbejde.
- KL har været ret usynlig på det her område, og det er flere gange blevet sparket til hjørne, men det er nødvendigt med en politisk hjælpeproces, sagde formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost.
Forpligtende samarbejde
Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev (V), var enig.
- Det er vigtigt, at vi som politikere sætter retningen og siger, det er den her vej, vi vil, sagde Pia Allerslev, der nikkede ja til, at et forpligtende samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler kunne være en løsning.
Laura Hay (V), medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg og byrådet i Aarhus, ser et større samarbejde som både naturligt og nødvendigt. Men hvor meget skal vi politikere blande os? spurgte hun.
I Kolding Kommune var et politisk skub nødvendigt og meget positivt, svarede skolebibliotekskonsulent i Kolding Kommune Camilla Johansen.
- Vi var forpligtet på at mødes, og det kendskab, vi fik til hinanden, har ført til et rigtig godt samarbejde, hvor vi har fokus på de forskellige kompetencer, skolebibliotekarerne og folkebibliotekarerne har, sagde hun.
- I skal sætte rammerne for et samarbejde, men holde fingrene væk fra detailstyring, svarede formand for Skolebibliotekarforeningen C.C. Rasmussen. Han er med på et samarbejde, hvis det holder sig til, at en folkebibliotekar for eksempel kommer et par timer på skolen, men er imod de såkaldte kombi-biblioteker, hvor skole- og folkebibliotek er lagt sammen.
Væk fra silotænkning
For Pernille Drost er det meget vigtigt at understrege, at det handler om, at folkebiblioteket skal supplere folkeskolen.
– Vi skal væk fra silotænkning. Det handler om, at vi har forskellige kompetencer, som vi kan bidrage med. Der er bibliotekarer på gymnasierne, de videregående uddannelser og universiteterne, hvor det giver mening, at de er koblet op på undervisning og forskning, hvorfor er de så ikke i folkeskolen? Især når vi ved, at der er et stort behov for digital dannelse og informationskompetencer.
Rød tråd
Og netop den røde tråd gennem uddannelsessystemet optog flere af de fremmødte bibliotekarer.
- Vi skal have klart defineret, hvad eleverne skal kunne, når de går videre fra folkeskolen på gymnasiet, ligesom gymnasierne skal vide, hvilke kompetencer det er nødvendigt at have på universitetet. Vi skal have fokus på den røde tråd gennem uddannelsessystemet, sagde Sune Mølgård Faber, formand for GAEB, det faglige netværk for biblioteksansatte ved gymnasier, akademier og erhvervsskoler.
