Formandens leder
Vi startede som Biblioteksfunktionærernes Sammenslutning i 1923 og fortsatte i 1952 under navnet Bibliotekarforeningen for Folkebibliotekerne. Foreningen varetog medlemmernes interesser i økonomiske og faglige forhold, havde tillidsrepræsentanter og blev medlem af FTF, samtidig med at det var en undergruppe i Danmarks Biblioteksforening (DB).
Gennem 50’er og 60’erne kom der for alvor fokus på professionalisering af fagforeningsdelen, og der blev arbejdet for løntrin på tjenestemandsoverenskomsten og arbejdstidsregler. Det pikante i den organisatoriske konstruktion med Danmarks Biblioteksforening som hovedforening var, at arbejdsgiverne var de dominerende medlemmer i den forening, og man derfor forhandlede med modparten inden for samme forening. Derfor havde der flere gange været tale om at løsrive sig, men først i 1968 skete der for alvor noget. Og det var ungdomsoprør.
Foreningen Yngre Bibliotekarer gik i front i skrift og i handling: Ned med konventionerne og ud med de gamle. Det skulle være slut med, at det at være bibliotekar var et kald, der tilsidesatte krav til løn og fritid. Det at være bibliotekar skulle respekteres som et professionelt valg. Så i 1969 skete den fulde og endelige løsrivelse, og Bibliotekarforeningen blev en selvstændig fagforening. Og så kom der ellers fut i fejemøget i et årti præget af politiske doktriner og stærke faglige holdninger.
I 1975 kom navneskiftet til det nuværende navn, idet man fusionerede det statslige biblioteksforbund med den kommunale forening, og hermed var den statslige ansættelsesgruppe født i Bibliotekarforbundet.
1970’erne og 80’erne bød på en ivrig og glødende faglig debat, hvor de offentlige bibliotekers betydning samfundsmæssigt og for demokratiet var central. Og der var ingen tvivl om, at mange medlemmer tilhørte venstrefløjen.
I 90’erne kæmpede en lille flok så den hårde kamp at få anerkendt blandt kollegerne, at det private arbejdsmarked også var legitimt, og Privatgruppen blev etableret. Bibliotekarforbundet fik for alvor sine »to ben« i denne 30 års periode – det faglige og det fagforeningsmæssige, som i dag er afgørende for måden, vi tænker på. Vi engagerer os i faglige diskussioner – ikke fordi vi skal bevare arbejdspladser, men fordi vi repræsenterer professionelle, dygtige informationsspecialister.
Bibliotekarforbundet har sat sine tydelige spor i dansk biblioteksudvikling og historie, og det agter vi at fortsætte med. Vi fylder år i en tid, hvor formidling og digitalisering er omdrejningspunkt for debatterne, hvor monopolet uddannelsesmæssigt og institutionelt er brudt ned, med generations- og paradigmeskifte og med et uroligt arbejdsmarked. Og det har vores medlemmer en holdning til. Men måske gør vi det lidt anderledes end for 90 år siden. Det udtrykkes sødt og humoristisk i en hilsen til 90 års fødselaren fra IVA: »Til lykke med de 90, du holder dig fantastisk. I dine helt unge dage havde du knold i nakken, i dag er du helt oppe på stiletterne.«
På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige tak for 90 gode år til alle Bibliotekarforbundets medlemmer og venner.
Resten af fødselsdagskortene kan læses i Perspektiv nr. 5
