Fordi jeg allerhelst vil arbejde!!

To opslåede bibliotekarstillinger på Biblioteket Sønderborg i maj måned resulterede i 15 ansøgninger fra bibliotekaruddannede, heraf tre nyuddannede. Og det er ikke godt nok, mener souschef på biblioteket Hanne M. Sørensen.

- Der er noget, der ikke hænger sammen, når vi kun får tre ansøgninger fra nyuddannede bibliotekarer, og man i det samme nummer af Perspektiv, hvor stillingerne er slået op, kan læse om skyhøj dimittendledighed, siger Hanne M. Sørensen, der både ærgrer og undrer sig over, at bibliotekarerne ikke søger de ledige stillinger længere væk fra de store byer.

- Konsekvensen er, at vi ansætter medarbejdere med andre uddannelser. Selv om jeg af hele mit hjerte gerne vil ansætte bibliotekarer og bevare vores faglighed, så må jeg som leder ansætte ansøgere med de bedste kvalifikationer, siger Hanne M. Sørensen.

På to år har biblioteket slået to vikariater og to faste bibliotekarstillinger samt en webkonsulentstilling op, og biblioteksfagligt har det været et magert ansøgningsfelt.

- Vi slog med vilje et årsvikariat op på det tidspunkt, hvor de nyuddannede kom ud fra skolen. Alligevel fik vi kun to ansøgninger fra nyuddannede og syv i det hele fra bibliotekaruddannede. Vi ansatte i stedet en cand.mag. i religionsvidenskab og en skolelærer i barselsvikariatet på børneområdet, fortæller hun. 

Den bedste af de dårligste
På Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er oplevelsen den samme. Her har de inden for halvanden måned søgt tre bibliotekarer – en børnebibliotekar, en teamleder til voksenområdet og en bibliotekar til den Slesvigske samling. Til de tre stillinger kom henholdsvis 14, 9 og 7 ansøgninger og kun halvdelen fra bibliotekaruddannede.

- Og det nytter ikke, at vi tager den bedste af de dårligste, så vil vi hellere selv påtage os opgaverne og søge igen om tre måneder, siger souschef Jørn Aagesen. 

- Vi har heller ikke noget imod at lære nyuddannede op, men de er nødt til at have nogle grundlæggende kvalifikationer, og når vi kun får fire til ni ansøgninger, er der ikke meget at vælge imellem. Til en lederstilling er det også nødvendigt med et minimum af erfaring.

Desperat eller ej
Hvad er det, der gør, at der er steder i Danmark, hvor ansøgningsbunkerne tårner sig op og andre, hvor postkassen skal vrides? Perspektiv har spurgt de ledige, om de er villige til at flytte efter et job.
23 procent er klart med på at rykke sig geografisk, hvis det betyder, at de kan få et job. Som en ledig kort skriver: »Fordi jeg allerhelst vil arbejde!!«

27 procent svarer, at de er villige til at flytte, men på betingelse af, at de føler, at det er det »rigtige job«. Tre ledige kommenterer det således:
»Ja, hvis det ikke kun er endnu et vikariat eller en projektstilling, og jobbet er noget, jeg gerne vil«.
»Et bibliotekarjob: Ja. Andre brancher: Nej«.
»Ja, men ikke til midt- eller Nordjylland - kun til Syddanmark og Sjælland«.

29 procent afviser blankt at søge et job, hvor de er nødsaget til at flytte. Begrundelsen er især familie som for eksempel: »Min mand har et godt og sikkert job i København« eller »Jeg har 3 børn ...«.

I Perspektivs undersøgelse siger 41,5 procent af de ledige, at de har søgt et job, hvor de var nødsaget til at flytte.

86 procent af de ledige har søgt et job, hvor transporttiden var over én time, og 34 procent har søgt job med mere end to timers transporttid. Som en skriver: »Jeg har søgt adskillige job, hvor transporttiden er godt to timer hver vej, altså over fire timers daglig transporttid« og en anden skriver: »Tre timers daglig transport i egen bil er min max-grænse. 11-timersdage, synes jeg, er lange nok«.

Arbejdsmarkedsparadoks
Ledende arbejdsmarkedsøkonom for den uafhængige tænketank Kraka, Andreas Højbjerre, peger på, at mobiliteten hos ledige generelt har været stigende de seneste år og vil fortsætte med at stige i de kommende år.

- Afmatningen af økonomien, det pressede arbejdsmarked og stramningerne i beskæftigelsespolitikken vil alt andet lige betyde, at det er nødvendigt at rykke sig både geografisk og fagligt. Der er i dag stor fokus på, at ledige skal søge intensivt og bredt både i forhold til kvalifikationer og geografi, siger han.

KL spurgte i marts måned de »akutledige«, der var kommet i arbejde, før deres dagpenge udløb, hvor de havde fået job. 57 procent havde skiftet branche og 54 procent arbejdede nu i en anden kommune end tidligere. »Undersøgelsen bekræfter, at både den geografiske og den faglige mobilitet er stor blandt de ledige. Og det er helt afgørende for både den enkeltes fremtidige beskæftigelsesmuligheder og væksten i Danmark«, siger Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, til KL’s nyhedsbrev Momentum.

Andreas Højbjerres forklaring på, at nogle biblioteker får meget få ansøgninger fra dimittender er, at mange nyuddannede stadig har et håb om, at ønskejobbet viser sig, både hvad angår fagligt indhold og geografi. De fleste uddannelsesinstitutioner ligger også i de store byer, og tager man en uddannelse på fem til seks år, så har man plantet sig godt i den by og måske fået børn. Han peger også på en generel tendens mod urbanisering, hvor flere gerne vil bo i nærheden af de store byer.

- Men det er et paradoks på arbejdsmarkedet, at der er høj ledighed blandt nogle faggrupper og samtidig ledige stillinger i visse dele af landet, siger han.

En undersøgelse fra 2010 om jobmobilitet af professor på Aalborg Universitet Michael S. Dahl viser, at den geografiske mobilitet er stærkt begrænset i forhold til en høj jobmobilitet i Danmark, altså at vi ofte skifter job. Uanset faggruppe foretrak folk at blive i den kommune, de boede i. De sociale faktorer som familie og venner betyder mere end for eksempel en høj løn, der altså ikke i sig selv kan lokke folk til andre steder i landet, skriver Michael S. Dahl i artiklen Om mobilitet på det danske arbejdsmarked fra 2011.

En luksus, vi ikke har råd til
Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, kalder det en luksus, vi ikke har råd til, hvis bibliotekarerne og især nyuddannede fravælger at søge job på grund af geografi.

- Jeg bliver virkelig frustreret, når jeg hører biblioteker, der slår reelle bibliotekarstillinger op og får så få ansøgninger. Vi taler så meget om ledighed, besparelser og mangel på reelle stillinger, også de klassiske bibliotekarstillinger, så man bør søge i hele landet, hvis man er ledig. Specielt hvis man ser på de nyuddannede. Erfaring er afgørende for også at få det næste job. Og der er jo ingen, der siger, at du aldrig kan flytte dig igen, siger Pernille Drost.

Hun erkender, at hvis man har en fast partner, der har et job eller skolebørn, så kan man være nødt til at kigge på geografi, men overordnet så handler det om at komme i gang og se det som en åbning ind på arbejdsmarkedet.

- I Norge skriger de for eksempel på folk, der har forstand på dokumenthåndtering og savner cand. scient. bibl.’er. I Bibliotekarforbundet vejleder vi jobsøgende til ikke at afgrænse sig geografisk, for det er en luksus, vi ikke har råd til.

Bryd fordommene
Souschef på Biblioteket Sønderborg Hanne M. Sørensen og souschef Jørn Aagesen fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er begge parate til at gøre en indsats for at sælge deres biblioteker til de ledige.

- Vi skal ikke læne os tilbage i en offerrolle. Vi skal have leveret det gode budskab om, at der er job derude, og vi faktisk ikke er så langt væk fra de store byer, siger Hanne M. Sørensen.

Jørn Aagesen er med på, at bibliotekerne må evaluere, hvad de selv kan gøre anderledes.

- Vi har åbenbart ikke været gode nok til at forklare, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Der er en markedsføringsopgave forude, siger han. På Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig har de i de kommende år en lang række stillinger, der skal besættes, så Jørn Aagesen håber, at en eventuel charmeoffensiv kan få nogle til at rykke teltpælene op og søge sydpå.

Netto, museer eller it-job
Hvor det kun er 23 procent, der ikke tøver med at rykke sig geografisk, så er langt flere klar på at bevæge sig ind på nye fagområder for at få et job. 69 procent af de ledige siger, at de er villige til at skifte fagområde, og 26 procent, at de måske er villige til at skifte fagområde.

En begrundelse lyder blandt andet:
»Det er efterhånden næsten umuligt at få job på et bibliotek, specielt når man ikke har ret meget erfaring. Det giver en del stress og frustrationer i hverdagen. Så på nuværende tidspunkt vil jeg bare gerne have et arbejde, uanset om det hører til mit fagområde eller ej«.

81 procent af de ledige har søgt et job uden for deres fagområde, og det spænder fra rengøring, plejehjem, kassemedarbejder i Netto til akademiske job og it-stillinger.

Men det kan være en udfordring at træde ind på nye domæner, som en ledig skriver om det at skifte fagområde: »Næsten uanset hvilken branche man søger indenfor, findes der jo ansøgere, der HAR erfaring fra dén branche, så det bliver det nok ikke lettere af ...«

- Det kan også for mange føles meningsløst at bevæge sig ind på et nyt fagområde og tage et job, der kræver et lavere kvalifikationsniveau, når man har brugt flere år på en uddannelse, siger arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre. Desuden er mange job også så specialiserede i dag, at det ikke er hvem som helst, der kan søge dem, mener han.

Kun fem ud af de 70 ledige, der har svaret i undersøgelsen, siger kategorisk nej til at skifte fagområde, så den overordnede holdning blandt de arbejdssøgende kommer meget godt til udtryk i dette citat om viljen til at søge job i andre brancher:
»Helst ikke. Men det er måske nødvendigt.«

Perspektiv har sendt spørgeskemaer ud til Bibliotekarforbundets cirka 226 ledige medlemmer. 70 har svaret på spørgsmålene.