Naomi Wake forsker i bibliotekets betydning for integration. Hun er i Danmark for at studere danske bibliotekers integrationsindsats, som hun mener kan være et forbillede for Japan.
Hvorfor har du valgt at tage til Danmark i forbindelse med din ph.d.?
- Min ph.d. vejleder var i 2008 gæsteprofessor på Det Informationsvidenskabelige Akademi og syntes, at det var oplagt for mig at tage til Danmark, fordi der er flere lighedspunkter i forhold til integrationsproblematikker mellem Danmark og Japan.
Hvad handler din ph.d. om?
- Om hvordan biblioteket kan bruges som en del af integrationsindsatsen. Jeg er interesseret i biblioteket som et særligt sted. Mange bruger bibliotekets services på nettet, men biblioteksrummet er i sig selv en funktion, der kan have stor betydning for integrationen i et lokalområde.
Jeg laver feltstudier på Nørrebro Bibliotek i København, hvor jeg har interviewet immigranter fra arabiske lande. De fortæller, at de har internet og kan bestille bøgerne hjemmefra, men at de har behov for biblioteket som et sted, hvor de kan slappe af, mødes og snakke med andre. Det »sociale rum« er for mig at se en af de vigtigste biblioteksfunktioner i dag.
Hvordan er de erfaringer relevante for japanske biblioteker?
- Immigrationstallet er stigende i Japan, og biblioteket er pt. slet ikke et socialt mødested, som det er i Danmark. Man må ikke spise og drikke på biblioteket, og man skal være stille. Efter min mening kan japanske biblioteker vinde meget ved at blive mere som de danske.
Enkelte steder er der dog ved at komme fokus på biblioteket som mødested. I Tokyo er der blevet bygget et nyt stort bibliotek kaldet Musashiho place. Navnet skal signalere, at det netop er et sted og ikke kun et bibliotek.
Hvordan er situationen generelt for biblioteker i Japan?
- Vi ser især to tendenser i udviklingen. Den ene er, at flere og flere offentlige biblioteker bliver styret gennem et såkaldt designatet administrator system. Det betyder, at det offentlige ejer bygningen, men det er private virksomheder, der driver biblioteket. Sådan er det for cirka 10 procent af bibliotekerne, og tallet stiger stille og roligt.
Det er dog stadig kontroversielt, og der er indimellem demonstrationer uden for de privatdrevne biblioteker, fordi brugerne mener, at de er for kommercielle. For eksempel driver den store boghandlerkæde Tsutaya et bibliotek, hvor indgangen er blevet omdannet til butik, og brugerne møder en Starbucks Café, før de når ind til biblioteket. Men det er svært at kæmpe imod, fordi bibliotekerne er økonomisk pressede. Det er også en privat virksomhed, der udarbejder det katalog, som de fleste biblioteker tilpasser deres materialeindkøb efter.
Den anden tendens, der også ses som kontroversiel, er, at mere og mere personale på bibliotekerne kommer fra en slags bureauer. Ofte er det igen personale fra de tre største japanske boghandlerkæder Tsutaya, Maruzen og Kinokniya, der i perioder arbejder på biblioteket. Problemet er, at de ikke nødvendigvis er dedikeret til biblioteksopgaver.
Hvordan er uddannelses- og arbejdssituationen for bibliotekarer i Japan?
- I Japan kan man på sin bacheloruddannelse i andre humanistiske fag tage nogle fag i biblioteks- og informationsvidenskab, men du kan også få en »bibliotekarlicens« på et tremåneders sommerkursus, der bliver udbudt af 300 forskellige universiteter.
Det er altså let at blive bibliotekar, og opfattelsen er, at alle kan blive det. Man betragter dem ikke som specialister, og problemet er, at de private virksomheder, der driver bibliotekerne, ikke opfatter det som vigtigt, at personalet er bibliotekarer. Uddannelsen burde være længere i Japan og lære de studerende meget mere om de forskellige funktioner, et bibliotek kan have, for eksempel hvad biblioteker kan gøre for integrationen eller kulturen.
Hvad kan danske biblioteker lære af japanske?
- Det kunne være samarbejdet med private virksomheder. Selv om der kan være problemer forbundet med det i Japan, så er der nye muligheder i det for bibliotekerne, hvis det gøres på den rigtige måde. Det kan både være økonomiske gevinster og ideer til nye måder at drive bibliotek på.
