Det nytter ikke, at bibliotekarerne kommer med et færdigt, finpudset tilbud i de mobile biblioteker – ideerne skal skabes i samarbejde med de lokale ildsjæle, hvis de skal blive en succes. Det er erfaringerne i Nordjylland efter et toårigt projekt.
Bibliotekarerne skal invitere sig selv til fællesspisning, trailermarked eller dagplejetræf for at finde ud af, hvor og hvordan der er brug for dem i lokalsamfundet.
- Vi skal ikke udtænke ideer og servere dem helt færdige, siger bibliotekschef på Brønderslev Bibliotek, Bente Kristoffersen. Hun og hendes medarbejdere har fået mange erfaringer med at udvikle det mobile bibliotek gennem projektet Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker, hvor syv kommuner har deltaget. Sammen har de testet nye måder at være mobilt bibliotek på, og en af konklusionerne er altså, at brugerne skal inddrages.
- Vi skal invitere os selv med ud i lokalsamfundet og skabe projekterne i samarbejde med de ildsjæle, der er i foreningslivet, siger Bente Kristoffersen, der erkender, at det ofte er en stor udfordring for bibliotekarerne at komme ud af busken i stedet for at vente på, at brugerne kommer til dem.
For pæne
- Bibliotekarerne er »for pæne« og kan ikke lide at presse sig på og for eksempel invitere sig selv på fællesspisning i en lokal forening. Men det er nødvendigt, at vi får kontakt til de lokale ildsjæle og bliver kloge på, hvad der er brug for, og hvordan vi bedst muligt kan komme i spil. Bibliotekarer har ofte for meget fokus på, at alt skal være helt i orden, før de præsenterer en idé, men sådan fungerer det ikke, hvis folk skal have glæde af det, siger Bente Kristoffersen.
Det kan være, at bogbussen skal holde foran hallen hver tirsdag efter håndbold eller foran den lokale kunstforening efter et foredrag.
- Vi er ikke bare en bus med bøger, men et mobilt kulturtilbud, og vi er rigtig gode til at være facilitatorer, siger Bente Kristoffersen.
De syv kommuners biblioteker i projektet holdt hinanden oppe på, at alle skulle prøve mindst to nye ting af, og de hjalp hinanden i styregruppen til at kvalificere ideerne. Ideerne blev blandt andet at pakke bussen efter en målgruppe og tage ud på efterskolerne i Aabenraa og Bisca kagefabrikken i Vordingborg.
Én målgruppe ad gangen
En anden vigtig erfaring, projektet har bragt med sig, er, at det kan betale sig at have fokus på én målgruppe ad gangen.
- I stedet for at miste pusten på at skulle lave noget for alle, så tillader vi nu os selv at have fokus på efterskoleelever, dagplejemødre eller en bestemt by. Her er Klokkerholm læser sammen et godt eksempel, hvor hele byen læste samme bog og efterfølgende mødte forfatteren – det giver fællesskab og sammenhold lokalt.
Arbejde i marken
Det har krævet kompetenceudvikling af medarbejderne at arbejde på nye måder med det mobile bibliotek. Alle medarbejdere har været på kursus i, hvordan de kan arbejde »ude i marken« og skabe kontakter. For medarbejderne i busserne har der været et kursus i, hvordan man »sælger« sine services i det lille rum, der nu er til rådighed i en bogbus.
- Det mobile bibliotek er en vigtig del af kulturlivet i mange landkommuner, der tæller 63 af vores 98 kommuner. 1,2 millioner danskere bor i byer med under 1000 indbyggere, så det er en stor del af befolkningen. I Biblioteksloven står der, at biblioteket er for alle, også dem, der har svært ved at komme til biblioteket i de store byer. Så det er afgørende, at vi også har fokus på at udvikle det mobile tilbud, for det kommer til at betyde mere og mere i takt med lukningen af filialer i de små byer og digitaliseringen af det offentlige, mener Bente Kristoffersen.
Projektet er beskrevet i publikationen Det gode liv i landområderne – udvikling af det mobile bibliotek, som kan bestilles på Brønderslev Bibliotek eller downloades på Kulturstyrelsens projektbank.
