Direktør i e-boghandlen Riidr, Anders Breinholst, ser et e-bogsmarked i rivende udvikling, men bibliotekerne er nødt til at skabe deres egne nicher for ikke at ødelægge det kommercielle marked – og for selv at overleve, mener han. Vi har givet ham tre stikord.
3 år fra nu
- Vil vi se et marked, der er helt forandret. I dag udgør e-bøgerne kun en til to procent af det totale bogmarked i Danmark, om tre år er det i hvert fald 10 procent. Allerede i år spår Amazon, at de vil ramme 50 procent af det samlede bogmarked i USA.
Flere både ældre og yngre læsere vil bruge deres smartphone til at læse på. Et russisk telefirma er for eksempel begyndt at producere telefoner med en almindelig skærm på den ene side og en e-ink skærm på den anden. E-readers vil også komme ned i et prisleje, hvor alle kan være med og for eksempel ligge som en gave i et ugeblad.
Der vil være flere nicher inden for e-bøger. I dag er der ikke så mange akademiske e-bøger, men med udviklingen af det nye epub-format, vil de akademiske e-lærebøger for alvor komme frem. Epub-formatet bygger på samme sprog som hjemmesider, så du kan lægge alt det ind i en e-bog, som du i dag kan lægge ud på en hjemmeside – videoklip, lyd og andet dynamisk indhold. Det vil være oplagt for akademisk litteratur, men også for eksempel kogebøger.
Om tre år »læser« vi på nye måder. Måske vil vi ikke længere kalde det e-bøger, men mediefiler eller noget andet, for ud over lyd, film og bevægelse kan vi selv blive en del af bogen enten ved at levere indhold eller deltage i læsegrupper med andre, der også læser bogen.
Bibliotekets rolle
- Vi havde en stigende kurve i salget af e-bøger, indtil eReolen blev lanceret af bibliotekerne i november 2011. Salget er begyndt at stige igen, efter at de store forlag har trukket sig ud af eReolen, så vi kan konkludere, at e-Reolen havde en negativ effekt på salget.
Bibliotekerne har bestemt været med til at »uddanne« folk til at læse e-bøger. Problemet er bare, at hvis vi vænner folk til, at e-bøger er gratis, er der i sidste ende ikke penge til at producere bøgerne. Det er den udfordring avisbranchen står i. De vænnede os til, at vi kunne få nyheder gratis på nettet, og nu kæmper de med at introducere paywalls. Ingen kommer til at vinde hundrede procent, men vi skal finde den gyldne mellemvej.
Efter min mening skal bibliotekerne specialisere sig og finde deres nicher i e-bogsformidlingen. Undersøgelser viser for eksempel, at den typiske e-bogskunde i dag finder ud af, hvad han eller hun skal købe gennem familie, venner og online-interessefællesskaber. Den form for litteraturformidling kommer til at spille en større rolle, end hvad bibliotekarerne mener om bøgerne.
Hvor flytter pengene hen
- Forlagene er dem, der kommer til at opleve den største ændring i deres forretningsgrundlag. De har hidtil taget et stort cut af indtjeningen af papirbøger, fordi de både har haft redaktørrollen og været markedsføringsbureau. Jeg tror, mange forlag nu må vælge, hvad de vil satse på, fordi der er alternativer til forlagene. Der er rene selvudgivere, men også forretningsmodeller, hvor forfatterne kan vælge, hvor meget eller hvor lidt hjælp, de vil have til deres udgivelse.
Vi kommer ikke i en situation, hvor forfatterne kun kan tjene penge på at holde foredrag på en café og ikke på salget af deres bøger. De nyeste tal for salg af musik på Spotify og Wimp viser, at pladebranchen har formået at finde en forretningsmodel, der virker. Der er stadig penge i at sælge musik, og det vil der også være i at sælge e-bøger.
Undersøgelser viser, at når først læsere begynder at læse e-bøger, så læser de flere bøger. Det, sammenholdt med at det yngre segment også kommer med på e-bogsbølgen, kan forsvare, at læserne kræver billigere e-bøger. E-bøgerne vil blive presset ned i pris enten i stykprisen eller i form af abonnementstjenester. Vi kan for eksempel se en markant forskel på salget i dag, om en bog koster 99 kroner eller 130 kroner.
