Digital dannelse er ikke et fag på skemaet, og læringen, om hvordan man skal begå sig på nettet, er ikke sat i system. Det bekymrer eksperter, og det bekymrer visse politikere i Folketinget. Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, vil gerne have bibliotekarernes kompetencer i spil. Og mange kommunalpolitikere ser fordele ved at øge samarbejdet mellem skole- og folkebiblioteker. Perspektiv har samlet en række markante udtalelser fra det seneste halve år om emnet.
Trine Bramsen, it-ordfører MF (S), debatindlæg i Information den 5. april 2013.
»Hvem er det, der skal lære danskerne at kommunikere med respekt og ikke udlevere eller misbruge persondata? Er det at sammenligne med den opdragelse, man får i hjemmet og dermed et privat anliggende? Er det samfundet og dermed kommunernes ansvar? Eller har internetsiderne ansvaret for, at deres brugere opfører sig passende?«
»Jeg mener, at den diskussion er nødvendig at tage, hvis ikke internettet skal blive det nye vilde vesten, hvor kun jungleloven hersker. Det optimale ville være, at debatten startede blandt de digitale danskere. Men det er noget nær en utopi at tro, at såvel debatten som den digitale dannelse kommer af sig selv. Derfor hviler der et nyt ansvar på os politikere og på de virksomheder, der lever af digitale ydelser. Vi skal definere de overordnede rammer for god digital dannelse. Vi skal tage hul på debatten. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi, at digital adfærdsvanskelighed bliver en ny folkesygdom.«
Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, debatindlæg i Information den 19. april 2013.
»Bibliotekarer på forsknings- og uddannelsesbiblioteker har i årevis undervist studerende i studieteknik og informationssøgning og har erfaringer og ekspertise, som det vil være både dyrt og dumt ikke at bygge videre på. Lad disse erfaringer blive indarbejdet i folkeskolen og gymnasiet, så udnytter vi både eksisterende viden og ressourcer og undgår at skulle opfinde den dybe tallerken én gang til.«
Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, Folkeskolen.dk den 10. april 2013 om sine visioner om et øget samarbejde mellem skolebibliotek og folkebibliotek. Anders Balle har tidligere udtalt sig til et debatmøde, hvor han talte om en decideret fusion, men over for Folkeskolen.dk nuancerer han sine holdninger.
»Det skal give mening, kvalitet og rationale. Vi kommer til at opleve væsentlige udfordringer i hele den offentlige sektor og rationaliseringer, så også derfor skal vi se på et øget samarbejde. Men det må naturligvis ikke gå ud over kvaliteten«, siger Anders Balle.
Carl Christian Rasmussen, formand for Danmarks Skolebibliotekarer, Perspektiv 2012 om skole og bibliotek.
»En skolebibliotekar har en læreruddannelse, og når eleverne er i skolebiblioteket, er de udsat for undervisning, læring og pædagogik. Når de er på folkebiblioteket, er de børn og lånere. Det er en god idé at samarbejde, men rammerne og de faglige skel skal være helt klare, og jeg kan ikke se, at en anden end en skoleleder skal kunne lede lærerne.«
Pia Allerslev (V), Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Perspektiv 9/2012, omkring at København har fået Ørestad Bibliotek, der er et skole- og folkebibliotek med én leder, hvor kommunen har fået dispensation, således at man ikke følger lovgivningen om, at skolebiblioteket skal høre under skolelederen.
»Med en politikers øjne handler det om at sikre borgerne den bedst mulige betjening. I Ørestad havde vi et begrænset areal, et nybyggeri og en bydel uden et folkebibliotek. Det har længe været en politisk vision, at skole- og folkebiblioteker skal udnytte hinandens ressourcer bedre, men her gav det for alvor mening at lægge dem sammen, og der var stor politisk enighed.«
