Når kommunalpolitikerne ikke længere kan finde pengene til at drive den lille filial, så kan valget stå imellem at lukke den eller lade frivillige overtage driften. Nogen god udvikling? Nej, mener Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost. Hun advarer mod, at frivillige agerer lappeløsninger i hårde sparerunder.
Bibliotekerne har taget de frivillige til sig og omvendt. Det er helt i orden, så længe de frivillige tilfører merværdi og ikke overtager faglært arbejde, er den officielle holdning fra Bibliotekarforbundet. Men under betegnelsen frivillige gemmer sig meget forskellige versioner af, hvad de frivilliges rolle på folkebibliotekerne reelt er.
Der er eksempler på, at et lukket bibliotek er blevet genåbnet af frivillige, uden at biblioteket overhovedet er involveret. Der findes eksempler på, at frivillige er den eneste bemanding på et selvbetjent bibliotek med støtte fra faglærte bibliotekarer for eksempel over telefonen, og endelig er der en bred vifte af eksempler på frivillige, der afholder arrangementer, bemander lektiecafeer og lignende.
Hvornår en frivillig går fra at yde merværdi til reelt at udføre driftsarbejde, der tidligere var varetaget af en lønnet medarbejder, er et gråzoneområde, men eksemplerne ovenfor viser, at der er eksempler på, at de frivillige bliver så ansvarlige for driften, at lokalbiblioteket ikke ville kunne holde åbent uden.
Politikere elsker frivillige
Frivilligeåret i 2011 betød et politisk og ledelsesmæssigt fokus på frivillige, og netop i den periode forsøgte bibliotekerne at skrue op for brugen af frivillige. Blandt andet i Hillerød, hvor frivillige var en del af den politiske dagsorden og en del af bibliotekets virksomhedsplan. Personalet drøftede i opstartsfasen, hvad det overhovedet ville sige at arbejde med frivillige. Nogle var på barrikaderne og bekymrede, for biblioteket havde været igennem flere fyringsrunder, nedlagte stillinger og samtidig udvidet åbningstiden.
- Der var flere, der havde hørt historier om flinke damer, »der legede«, at de var bibliotekarer. Men et bibliotek er et sted, hvor der er faguddannet personale, og hos os blev rammerne klart defineret af ledelsen. De frivillige skulle ikke tage arbejde fra personalet, de skulle tilføre merværdi, forklarer Marianne Träff, bibliotekar i Hillerød.
Det gav udslag i en it-café og en lektiecafé. Desuden bruger biblioteket frivillige som hjælp ved arrangementer, og forhåbningen er, at de frivillige selv på sigt skal skabe arrangementer.
- Det er der, hvor de frivilliges indsats skaber merværdi, hvor de enten tilfører noget nyt eller dækker et område, hvor vi ikke har kompetencerne eller ressourcerne, eksempelvis en lektiecafé. Og de unge frivillige, som kører lektiecafeen, er en fantastisk historie. De er stabile, de er ressourcestærke, de gider civilsamfundet, og de markedsfører selv lektiecafeen, siger Marianne Träff.
Alt kan prøves
Også biblioteket i Vangede skruede i 2011 op for de frivillige som en del af en overordnet strategi i Gentofte Kommune, hvor man blandt andet ville styrke filialernes indsats på området.
- Kontakten med brugerne bliver en helt anden, når man møder dem som frivillige og ikke bare fra den anden side af skrivebordet, og man taler med dem om for eksempel biblioteksudvikling, service eller arrangementer, forklarer Peter Strøm, afdelingsleder i Vangede Bibliotek.
Som bibliotekar er han med til at understøtte de frivillige og er meget opmærksom på, at biblioteket skal have et konkret output af de ugentlige mandagsmøder med de frivillige. De frivillige i Vangede er i øvrigt en del af et større frivilligenetværk Vangedes Venner og mødes derfor i mange andre frivillige sammenhænge. Peter Strøm har ikke oplevet, at de frivillige har ideer til arrangementer, der ikke går an. Og hans holdning er, at alt kan prøves.
Frivillige sikrer filialerne
Andre steder er det de frivilliges indsats, der sikrer, at lokalområdet overhovedet har et bibliotek. Sådan er virkeligheden i Billund og Ikast-Brande kommuner. Bibliotekerne har i februar været vært ved en konference om frivillige på bibliotekerne og har udgivet en pjece om deres erfaringer. Her handler brugen af frivillige om at sikre driften af filialer, som enten gik fra at være betjente til at være uden bemanding, eller som skulle lukkes helt.
Men står man med valget mellem enten at måtte lukke en filial eller drive den videre med brug af frivillig arbejdskraft, er meldingen fra bibliotekarernes formand, Pernille Drost, klar.
- Man skal lukke filialerne, fordi det er afgørende at holde fast i det faglige tilbud. Jeg mener, at man er i høj risiko for at underminere egen legitimitet, når man siger, at frivillige kan drive et bibliotek videre. Hvad skal politikerne så tænke? Man synliggør ikke besparelserne, hvis man bliver ved med at lappe på dem.
Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen, konstaterer, at overordnet set er frivillige en god ting.
- Men man kan selvfølgelig ikke erstatte faglighed med frivillighed. Vi skal levere en professionel service med professionelle medarbejdere.
For ham er det afgørende, at relationen til biblioteket bevares, hvis en filial kun holdes åbent af frivillige.
- En måde at beskrive det på er at kalde det en skjult besparelse, men samtidig må vi holde fast i, at der stadig er en service til rådighed - bare ikke på samme professionelle niveau. Min erfaring er, at brugerne selv er i stand til at definere, hvornår de har brug for professionel hjælp, og at de derfor godt kan skelne mellem, om det er et åbent bibliotek eller et bemandet bibliotek, de skal gå til.
Vil ikke sige nej til frivillige
Ilse Christensen, bibliotekar i Ikast-Brande Kommune, har arbejdet tæt med frivillige. Hun mener, at det er vigtigt, at både politikere, ledere og bibliotekarer er bevidste om, hvor stort et arbejde, det er at inddrage frivillige. Det kræver grundig forventningsafstemning, kompetenceudvikling af de ansatte og de frivillige og tid, masser af tid. Men de involverede parter har også meget at hente. Blandt andet betyder samarbejdet med de frivillige, at biblioteket genvinder noget af det lokalkendskab og engagement, som gik tabt i bølgen af kommunesammenlægninger.
- Hvis en lille filial 15 kilometer fra hovedbiblioteket skal lukke, men der så kommer frivillige, der gerne vil drive den videre. Skal vi så sige, det har vi hverken tid eller råd til? Det ville ikke være til at bære. Dér er det bedre at sige, hvis I holder det åbent, så kommer vi med materialer, så der er noget nyt på hylderne, mener Ilse Christensen.
Den holdning kan Mogens Vestergaard godt sætte sig ind i. Perspektiv bad ham om at træffe valget. Luk filialen, eller lad den blive drevet videre af frivillige i samarbejde med biblioteket.
- Det drejer sig først og fremmest om, hvad der er bedst for borgerne. Vi har fået chipløsninger på bøger, der gør os i stand til at sætte et bogskab op på banegården og låne bøger ud på den måde. Jeg må have tillid til, at brugerne kan vurdere deres behov, men der er selvfølgelig en risiko for, at nogen går på et bibliotek drevet af frivillige og bliver skuffet over, at de ikke fik det, de kom efter, og aldrig siden kommer på et bibliotek.
Dygtigere bibliotekarer
Men at brugerne i højere grad mødes af frivillige i biblioteksrummet – enten som arrangører af et foredrag, som lektiehjælpere eller sågar som erstatning for en faguddannet bibliotekar - kan betyde, at de ansatte får mere interessante arbejdsopgaver. I forbindelse med at projektet med de frivillige blev evalueret, formulerede en af Ilse Christensens kolleger det således: »Jeg har ikke taget en fireårig uddannelse for at sidde og kede mig på et lille lokalbibliotek, så er det sjovere at blive frigjort til at lave noget mere spændende.«
I Vangede bibliotek beskriver bibliotekarerne det også som positivt at arbejde med de frivillige. Rikke Lene Larsen, der er bibliotekar i Vangede Bibliotek, siger:
- Det er mere interessant at tale om, hvad der er i bøgerne og i musikken i stedet for bare at låne det ud og indkræve bøder. Derfor satser vi på dialog og på at inddrage brugerne. Vi bliver bedre formidlere af responsen og dialogen, der opstår med de frivillige.
Ingen af de steder, hvor Perspektiv har talt med bibliotekarer, der samarbejder med frivillige, har opfattelsen været, at de frivillige bevæger sig for langt ind på bibliotekarernes enemærker. Men flere steder har personalet på forhånd haft diskussionen. Eksempelvis i Billund, hvor personalet ikke havde det let med, at frivillige skulle overtage driften af en filial, der ellers skulle være lukket, og hvor en kollega var blevet fyret. De følte loyalitet med den fyrede kollega.
- Men de frivillige er tilbageholdende og bekymrede for at overskride nogle grænser – så den bekymring med, at enhver bare kan lege bibliotekar på et bibliotek, den var der ikke grund til, fortæller Ilse Christensen.
Materialer uden formidling
Det eksempel er ikke enestående. Kandidatstuderende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi Elizabeth Kirkegaard har i en undersøgelse fundet 19 biblioteker, bogdepoter eller lignende, der på undersøgelsestidspunktet blev drevet af frivillige. Mange af dem var oprettet på baggrund af lukkede filialer, men ikke dem alle.
Det var dog et gennemgående træk, at de var blevet oprettet som en protest over manglende biblioteksbetjening, og ikke fordi borgerne var utilfredse med et eksisterende bibliotekstilbud. Nogle steder er de frivillige hjulpet af biblioteket på uformel basis, andre steder har de kommunale midler i ryggen i form af for eksempel husleje, og andre steder igen arbejder de helt uden om det offentlige.
- Min motivation for at undersøge området var umiddelbart, at jeg – som uddannet bibliotekar – følte mig provokeret af, at kommunen ville tillade, at biblioteker blev drevet videre helt uden bibliotekarer. Nu hvor jeg har undersøgt det, føler jeg mig mindre provokeret. Jeg har fået mere sympati for de »frivillige biblioteker«. Men der er da grænsetilfælde, hvor kommunen betaler for husleje og rengøring og giver tilskud til computere og bogindkøb. Så er det bare lønningerne, de ikke dækker, forklarer Elizabeth Kirkegaard, der ikke har set på kvaliteten af tilbuddene i sin undersøgelse.
Hun synes, det er en interessant udvikling, at folkebibliotekerne siden 1960’erne er blevet professionaliseret, men at de selvbetjente biblioteker nu peger i en ny retning, hvor borgerne sikres adgang til materialerne, men ikke nødvendigvis den professionelle formidling, og hun vurderer, at netop væksten af selvbetjente biblioteker betyder, at der vil åbne færre selvstændige biblioteker drevet af frivillige.
Døssings kamp om igen
Det er netop sådanne eksempler, der gør Pernille Drost bekymret. For de minder hende om biblioteksdriften for 100 år siden, hvor det var præstens, lærerens eller lægens kone, der drev et sognebibliotek. Den form for uprofessionelle bibliotekstilbud er ikke noget, hun ønsker tilbage. Men hendes bekymring skal ikke forstås sådan, at hun ikke bakker op om tanken om at bruge frivillige generelt.
- Hvis de frivillige varetager opgaver, der ligger uden for de opgaver, som bibliotekerne forventes at løse, så giver de frivillige i høj grad mening. Men der er ikke meget frivillighed i at skulle stille materialer op, tænde terminaler eller oprette folk som lånere. Det generer mig, at man misbruger frivilligebegrebet og sætter frivillige til at løse driftsopgaver, og det er jo desværre et skred, man ser i hele den offentlige sektor. De frivillige skal i langt højere grad selv have lov til at bestemme indholdet, og man må kunne acceptere, at man sandsynligvis kun har deres opmærksomhed i en kort tid.
Som bibliotekarernes formand er Pernille Drost opmærksom på, at det kan være svært for den enkelte bibliotekar at tale imod, når de frivillige skal løse driftsopgaver.
- Mange har ikke den luksus, at de kan udtale sig negativt om det. Men det kan vi. Som forbund kan vi råbe vagt i gevær og støtte tillidsrepræsentanterne, når de skal ind og diskutere brugen af frivillige med ledelsen.
