Primitive spørgsmål
Det er mandag morgen. Radioen ringer midt i morgenkaffen og vil gerne have en hurtig kommentar til dagens historie i Politiken om selvbetjente biblioteker. Fire hurtige spørgsmål efter pausemusikken. Adspurgt forklarer jeg Bibliotekarforbundets holdning til selvbetjente biblioteker, og jeg fremhæver, hvor vigtigt det er, at der også er bibliotekarer til at formidle og vejlede, og at biblioteket ikke kun er reoler med bøger på. Og så får jeg tusindkronerspørgsmålet: »men siger du ikke bare det for at bevare arbejdspladser til dine medlemmer?«.
Mens journalisten spørger, overvejer jeg, hvor skarpt der skal svares, for der er jo ikke grund til at virke for irriteret, men jeg ender alligevel med at svare: »Det, synes jeg, er et primitivt spørgsmål«. For det er virkelig det, jeg synes. Jeg mener, det er et primitivt argument, der sætter en negativ motivforskning op i stedet for at holde sig til den faglige substans.
Spørgeren anerkender ikke, at min kritik af de selvbetjente biblioteker udspringer af en gedigen og relevant faglig tilgang og indsigt. Hvis man stillede det spørgsmål til alle faggrupper, ville man jo aldrig kunne få en faglig debat. Det er en umulig logik fra spørgerens side og ikke særlig respektfuldt.
Hver eneste gang jeg udtaler mig, er mit udgangspunkt en faglig tilgang. Sådan vil det også være fremover. Jeg udtaler mig på baggrund af, hvad bibliotekarerne fortæller mig om deres arbejdspladser og professionelle hverdag, hvad jeg hører i mine netværk i og uden for biblioteksbranchen, og hvad forskningen viser.
Og det mandat, medlemmerne har givet mig, er helt klart – de forventer, at jeg forsvarer og forklarer deres faglige synspunkter til interessenter og offentlighed, fordi de hver eneste dag oplever den forskel, de gør for deres organisation, deres kolleger og borgerne i lokalsamfundet.
Tænk på alle de områder, hvor bibliotekarerne selv har læst tendenserne, udviklet og ført an gennem årene: Digitale forskningsbiblioteker, håndtering af data i den private sektor, det »hybride bibliotek«, it-undervisning, ændring af det fysiske bibliotek og den måde, der formidles på, studieteknik og forskerservice, for bare at nævne nogle områder.
Alt dette kommer sig ikke af, at bibliotekarerne har tænkt, at »nu må jeg hellere sikre min taburet«. Det kommer sig af, at vi ved, at folk bliver klogere af at bruge biblioteket eller informationsspecialisten. Det kommer sig af, at bibliotekarer er dygtige, professionelle mennesker, der har en holdning til deres fag og arbejder på et forskningsbaseret grundlag. Og vi forbeholder os retten til at kritisere, når løsningerne bare ikke er gode nok.
