De nye litterære former har ikke nogen fremtrædende rolle i bibliotekerne, men ikke alene er biblioteket forpligtiget til at formidle de nye tendenser. Det er også en chance for at markere sig som en stærk kulturinstitution.
- Hvis vi vil have folk til at bruge biblioteket, så skal det tilbyde både inspiration, viden og holdning. Det skal byde på noget andet end det, boghandlernes udstillingsvinduer gør, og formidle det, som borgerne ellers ikke ville finde, siger Lise Vandborg, chefredaktør på Litteratursiden. Hun er en af dem, der aktivt arbejder for, at bibliotekerne og bibliotekarerne skal få øjnene op for den digitale litteratur og performancelitteraturen – og så formidle den.
Men der er stadig bibliotekarer, der prioriterer den brede, traditionelle litteratur i deres formidling og glemmer de nye litteraturformer. »Folk spørger jo ikke efter det« kan være en af de begrundelser for den prioritering, som Lise Vandborg møder. Men lige det argument køber hun ikke. Hendes holdning til bibliotekerne er, at de skal inspirere deres brugere til at læse eller opleve noget, de ikke ville finde på egen hånd.
- Biblioteket skal være på forkant og præsentere de nye genrer, både fordi ingen andre gør det og for at vise sig som den markante kulturinstitution, det er.
Fra avantgarde til mainstream
Netop for at sætte fokus på den digitale litteratur og performancelitteraturen blev konferencen Litteraturen finder sted afholdt i marts i Aarhus. En af konferencens oplægsholdere var Søren Pold, lektor ved Aarhus Universitet. Han ser mange muligheder for bibliotekerne i forhold til at arbejde med og formidle de nye litterære tendenser. Tendenser, der i hans optik egentlig ikke bør kaldes nye, fordi den digitale litteraturs tidligste eksperimenter går mere end 50 år tilbage.
- Men det spidser selvfølgelig til nu. Og den tendens kan bibliotekerne bruge til at trække den digitale kultur ind på biblioteket. Biblioteket kan bruge den digitale litteratur til at udfylde rummet, formidle på andre måder og give folk en grund til at komme på biblioteket ud over bare at låne bøger. Det kan også bruges, hvis biblioteket vil gøre noget uden for rummet – lave events som performancelitteratur på en café eller lignende, siger han.
Allerede i dag er der danske biblioteker, der eksperimenterer med at bringe det digitale ind i det fysiske rum eller ud til brugerne, blandt andet i Roskilde og Aarhus, og disse eksempler vækker international misundelse. For dem, der beskæftiger sig professionelt med de nye litterære former, mener, at det, der muligvis nok er smalt i dag, sagtens kan blive en del af det almene kulturbillede i morgen. En dag taler vi ikke længere om digital litteratur, men slet og ret om litteratur.
- Det, der er avantgarde i dag, er måske mainstream i morgen. Tingene skifter lynhurtigt, så man kan ikke opretholde en argumentation om, at det her er smalt og kun til hovedbiblioteket. Den digitale litteratur hører ikke kun til i storbyerne, for alle er på Youtube og Facebook, konstaterer Søren Pold.
Men det, som man som bruger kan mangle, hvis man for eksempel sidder i Herning og falder over et klip på Youtube med performancelitteratur, er netop det, som biblioteket kan tilføre.
- Biblioteket kan sætte det ind i en formidlingssammenhæng, skabe kontekster og forklare det. Vi har gjort det i vores tema »Litteraturen finder sted« på Litteratursiden, men det er også noget, man kan gøre i det fysiske bibliotek. Lave en udstilling om forfatteren og give brugerne en grundig præsentation og introduktion til værket, siger Lise Vandborg.
Brugerinvolvering
Den digitale litteratur har mulighed for at inddrage brugerne på en helt anden måde end den almindelige litteratur.
- Digital litteratur er kendetegnet ved, at den ændres ved interaktionen med brugerne. Den er brugerinvolverende og dannes ofte i kraft af mødet med brugerne, siger Lise Vandborg.
Eksemplerne på digital litteratur er meget forskellige, og langt fra alle er elitære. Søren Pold trækker fanfiction frem som et eksempel på, hvad den digitale litteratur også kan være. Her skriver amatører – eller rettere fans - nye historier om eksempelvis Harry Potter, deler dem med hinanden og giver hinanden kritik eller anmelderstjerner.
Denne genre er dog også med til at tydeliggøre, at det ikke er al digital litteratur, der er lige god. Og netop at navigere i dette farvand kan være et af argumenterne for helt at holde sig fra genren, der hidtil hverken er blevet lektøranmeldt eller anmeldt af pressens anmelderkorps. Og som samtidig er præget af, at der er mange eksperimenter, der godt kunne have brugt et kritisk blik fra en forlagsredaktør.
- Der er brug for en central indsats – eventuelt tænkt ind i lektørudtalelserne - for at kunne vurdere, hvad der er skidt og kanel inden for de nye litterære former, siger Lise Vandborg. Men tilføjer, at der er ildsjæle rundt omkring, der allerede arbejder med det, og at de har været med til at udforme et idekatalog, hvor der er mange konkrete tips, bibliotekarerne kan tage afsæt i.
