I Bibliotekarforbundet vil vi gerne sætte større fokus på den rolle, som bibliotekarer på både folkeuddannelses- og forskningsbiblioteker kan spille i forhold til digital dannelse. Bibliotekarer har nemlig lige præcis den viden, der skal til for at sætte gang i den digitale læring og udvikling.
I Information den 5. april opfordrede it-ordfører Trine Bramsen (S) til, at der startes en debat om digital dannelse, så vi kan undgå, at digital analfabetisme bliver en ny folkesygdom. I min optik en helt igennem rigtig og kærkommen opfordring.
Jeg hører fra mange medlemmer, at de hver eneste dag oplever, at især folkeskole- og gymnasieelever mangler redskaber til at sortere i og anvende de tusindvis af informationer, de søger sig frem til på internettet. Der er et stort behov for at lægge en indsats fra første færd i folkeskolen og hele vejen op igennem uddannelsessystemet for at give børn og unge god digital studieteknik og viden om, hvad man må ophavsretligt.
Der hersker i dag en copy-paste-kultur, fordi de fleste tror, at man kan plukke frit i de tekster, de billeder og den musik, der findes på internettet. De fleste tror også, at alt på internettet er gratis, og at det er tiltrækkeligt at skrive Google på som reference. Netop Google bliver blandt mange børn og unge - og voksne for den sags skyld - brugt som alvidende orakel, og mange forholder sig ikke kritisk til den information, de finder.
Digital faglitteratur, både tidsskrifter og bøger, kan ikke læses gratis på nettet. Den findes i betalingsdatabaser, som folkeskolen og uddannelsesinstitutionerne abonnerer på og betaler for, men de bliver ikke brugt i tilstrækkelig grad, fordi eleverne ikke ved, hvordan man gør.
Der er i høj grad behov for, at vi hjælper vores børn og unge, som vi har døbt digitalt indfødte, og som vi dermed fejlagtigt tror har exceptionelle digitale informationskompetencer. Bibliotekarer på forsknings- og uddannelsesbiblioteker har i årevis undervist studerende i studieteknik og informationssøgning og har erfaringer og ekspertise, som det vil være både dyrt og dumt ikke at bygge videre på. Lad disse erfaringer blive indarbejdet i folkeskolen og gymnasiet, så udnytter vi både eksisterende viden og ressourcer og undgår at opfinde den dybe tallerken én gang til.
Digital dannelse handler ikke blot om at have teknologien i orden og viden om, hvordan man betjener en iPad. Det handler i lige så høj grad om at kende de spilleregler, der gør, at man fungerer godt i de nye sociale og studiemæssige kontekster, som digitaliseringen medfører. Det er en proces, som starter i uddannelsesinstitutionerne, og som fortsætter ud i de mindre formelle læringsrum, som folkebiblioteket eksempelvis er.
Trine Bramsen opfordrer i sit indlæg til, at de digitale danskere tager del i debatten og er med til at definere, hvem der har ansvaret for at gøre danskerne digitalt dannede. Som bibliotekarer må vi derfor melde os ind i debatten med al den viden og erfaring, vi som fagpersoner har.
