Bejlerne er der – og biblioteket har ikke råd til at være kræsen

1.000 tandbørster og 600 pakker tandpasta blev delt ud på Greve Bibliotek på den internationale Tandbørstebytningsdag den 14. februar. Ideen kom fra bibliotekar og innovationskonsulent på biblioteket Sussi Nyled Heinrichson. Tandbørsterne og tandpastaen fra Bilka og Colgate.

- Detailhandlen vil rigtig gerne samarbejde, vi skal bare spørge dem, siger Sussi Nyled Heinrichson.
Bibliotekarer er slet ikke klar over, hvor godt et brand, de ligger inde med, og hvor mange der vil være interesseret i at samarbejde med bibliotekerne, mener hun.

- Det handler om at se muligheder og ikke være kræsen. Det er en skam, hvis bibliotekerne synes, at de er for »pæne« til at indgå i et samarbejde med en sportsforretning eller et lokalt supermarked, siger Sussi Nyled Heinrichson, der mener, at de slet ikke har råd til at lade være.
- Der er dårligt råd til gratis kaffe til de ansatte på biblioteket, så hvis vi skal kunne opfylde brugernes behov og politikernes krav om nye og anderledes kulturoplevelser, så skal vi tænke i nye baner, siger hun.

Imageløft
De nye partnere kan mere end at donere en præmie og deltage i en event. De kan løfte bibliotekets image generelt og styrke bibliotekets legitimitet, mener lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Henrik Jochumsen.
- Efterhånden som brugerne kan få materialerne mange andre steder fra, skal biblioteket kunne noget andet. Det kan partnerskaber hjælpe med. Ikke kun med penge, men også med nye ideer og netværk, der kan øge bibliotekernes potentiale og give dem et skub, siger han.

Sussi Nyled Heinrichson mener, at partnerskaberne skal tænkes som PR for bibliotekets samlede tilbud.
- Dagspressen skriver ikke om vores Nem id- eller it-kurser, men de skriver, når vi deler 1.000 tandbørster ud, og det sætter fokus på biblioteket generelt, siger hun.

Det giver dog ikke bibliotekerne carte blanche til ukritisk at tage hvilken som helst partner eller samarbejde med hvem som helst om hvad som helst. Henrik Jochumsen understreger, at der skal være en klar sammenhæng med bibliotekets formål.
- Det skal være foreneligt med bibliotekets mission om at formidle og yde public service. Men hvis den lokale thehandel eller pølsemand vil servere til et arrangement på Lyngby-Taarbæk Bibliotek, så er der ikke noget i vejen med det.

Sussi Nyled Heinrichson er enig i, at formålet skal være klart.
- Når vi samarbejder med de lokale forretninger, er det i forbindelse med et tema, vi har sat i gang, og vi binder det altid op på vores samling. På byttedagen for tandbørster er der for eksempel tandplejere på biblioteket, der giver gode råd, mens bibliotekarerne præsenterer bøger om tandpleje, musik om rokketænder og så videre. Vi ligger i et område, hvor mange børn bruger meget tid alene, drikker meget sodavand og får usunde mellemmåltider, så det ligger i tråd med vores formål om at oplyse, siger hun. 

Ingen regler
Lektor Henrik Jochumsen mener ikke, det på nogen måde er skadeligt for biblioteket at blive »set sammen med« detailhandlen og private virksomheder. Tværtimod ser han rigtig mange fordele.

- Det er en mulighed for bibliotekerne til at tænke ud af boksen og servicere brugerne på nye måder. Det styrker relationerne til lokalsamfundet og er et nødvendigt brud på den monokultur, der længe har hersket på bibliotekerne, hvor alle har været meget ens og enige om én måde at gøre tingene på, siger han og tilføjer, at bibliotekerne er hårdt ramt på økonomien, og at partnerskaber er en mulig adgang til ressourcer.
Han forudser flere partnerskaber i fremtiden i alle tænkelige udgaver.

Det vil også betyde flere diskussioner af, hvor grænsen går. Som det er nu, er der ikke et egentlig regelsæt for biblioteker og partnerskaber, hvor private bidrager økonomisk for at opnå reklame, forklarer kontorchef for Biblioteker i Kulturstyrelsen Erik Thorlund Jepsen. Men »Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklame for andre« er reelt den, der giver bibliotekerne mulighed for at indgå i partnerskaber med private, fordi den giver kommunale institutioner mulighed for at supplere finansieringen af opgaver ved reklame og modtagelse af sponsorater.  

- Så længe reklamerne og sponsoraterne ikke har indflydelse på materialevalget, er der med loven forholdsvis vide rammer i dag, siger Erik Thorlund Jepsen, der peger på, at det er en lov, der lever en stille eksistens, og at mange biblioteker ikke gør brug af den.

Erik Thorlund Jepsen så gerne mere samarbejde.
- Bibliotekerne og erhvervslivet kan lære meget af hinanden, og Kulturstyrelsen bakker op om bibliotekernes samarbejder med erhvervslivet. For eksempel lægger vi blandt andet vægt på, om det ansøgende bibliotek har indgået partnerskaber, herunder med private aktører, når de søger Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker, siger han.

På Greve Bibliotek er der en løbende diskussion af, hvor grænserne går. Der er dog visse områder, som Sussi Nyled Heinrichson ved, biblioteket vil afholde sig fra eksempelvis usunde produkter.
- Vi vil ikke indgå et samarbejde med en slikforretning eller uddele ansigtsmaling af dårlig kvalitet til børn. Netop fordi bibliotekets og virksomhedens brand smitter af på hinanden, skal ethvert samarbejde tænkes grundigt igennem, siger hun.