Og du leverer brikkerne. For hvert klik på nettet efterlader du et lille digitalt spor, som virksomheder støvsuger op, fordi de er guld værd. Når virksomhederne har tilstrækkelig mange brikker, ved de nemlig mere om dig, end du selv gør.
Virksomheder, der lever af at samle og sælge information om dig, ved med stor sandsynlighed, at du er gravid, før du fortæller det til din familie, at du overvejer at købe ny bil eller føler dig lidt deprimeret. Vi bliver i dag overvåget, fulgt og gemt på nettet – for det er en milliardforretning at kende os. Hvis du ikke før har betragtet dig selv som et puslespil, så er det tid nu.
For dine indkøb, din adresse, de steder, du befinder dig, de venner, du har, de sider, du klikker på, de ord, du søger efter, de e-bøger, du læser, de passager, du highlighter, for ikke at tale om det, du »liker« og skriver på Facebook, er alt sammen små brikker i det digitale puslespil om dig. Når det er lagt, fortæller det ikke bare, hvem du er, men også hvad dit næste »træk« med stor sandsynlighed er.
Når virksomheder kan målrette deres annoncering – ikke bare mod vores interesser, men også det præcise tidpunkt i vores liv, hvor vi har behov for medicin mod søvnløshed, en ny bil eller graviditetstøj og lade annoncerne lande akkurat på det tidspunkt af dagen, hvor vi er mest modtagelige – så er det, at big data, den samlede mængde information om os, bliver den digitale tidsalders olie.
Bogen Fake it - din online identitet er guld værd. Sådan passer du på den, skrevet af strategisk rådgiver i Berlingske Media Pernille Tranberg og it-korrespondent for tyske og britiske medier Steffan Heuer, giver et indblik i virksomheders overvågning og massive brug af vores data, men kommer også med flere bud på, hvad vi kan gøre for at forblive herrer over vores online identitet med »digitalt selvforsvar«, som de kalder det. Det vender vi tilbage til.
Vi skal først og fremmest indse, at privatliv ikke eksisterer på nettet - selv ikke med de mest restriktive privatlivsindstillinger på for eksempel Facebook.
- Så det, du ikke vil råbe fra et hustag, skal du som grundregel ikke lægge ud på nettet. I hvert fald ikke under din sande identitet, siger Pernille Tranberg.
For det andet skal vi forstå, at vores oplysninger er en milliardforretning - af eksperter kaldet vor tids olie – og at kampen om at udvinde data og sælge dem kun lige er begyndt.
Nettet er et spejl af os selv
De fleste har opdaget, at de annoncer, de møder på nettet, er relateret til deres tidligere søgninger, om det er skiudstyr eller slankeprodukter. Det betyder også, at de hits, vi får på Google, er forskellige fra de hits vores kollega, nabo eller mor får, fordi de afspejler ord og emner, vi tidligere har søgt på og ikke er en ny objektiv søgning hver gang. Nettet er så at sige et spejl af os selv, hvis vi altså lader os spise af med det.
De to forfattere til bogen Fake it har interviewet sikkerhedsekspert og cand. merc. dat. Stephan Engberg, der kalder det manipulation med vores syn på verden, når vi får søgeresultater baseret på vores tidligere adfærd. »Google har indsamlet så meget viden om dig, at de ved mere om dig, end du selv gør, og de kan vælge at tilbyde dig det, de ved, du vil synes bedst om. Du tror, dine søgeresultater er, hvad du gerne vil have, men du får det, Google beslutter at give dig«, siger han.
Annoncer efter humør
Men de kommercielle virksomheder er nået meget længere end til skræddersyede annoncer efter dine søgninger. For når de digitale brikker, vi efterlader på nettet, samles, er virksomhederne i stand til at forudsige, hvordan vi vil agere – også når vi er offline.
Et eksempel fra bogen er den amerikanske supermarkedskæde Target, der havde sendt værdikuponer til babytøj og babyudstyr til en teenagepige, hvis far forarget henvendte sig i butikken. Han vidste ikke, hun var gravid. Det gjorde supermarkedet. Target registrerer, hvad kunderne køber, hvornår de åbner en reklamemail, ringer til kundeservice og så videre. Det, kombineret med de data, de lovligt kan købe om, hvor kunderne bor, hvad de laver, deres køn og så videre, betyder, at de med stor sandsynlighed kan forudsige for eksempel graviditet.
Omvæltninger i vores liv fører nemlig ofte til indkøb af den ene eller anden art, så der er penge i at ramme os der. Ligesom der er penge i at lure, hvad vi kunne have brug for, alt efter hvor vi befinder os eller efter vores humør. Google har allerede optaget et patent, der gør dem i stand til at vise annoncer i forhold til omgivelser som lys, kulde og luftfugtighed, så vi kun får annoncer for vinterjakker, når vi befinder os et sted med faldende temperaturer.
Annoncer, der lægger sig op ad vores humør, er heller ikke langt forude. Det kaldes Persuasion profiling (overtalelsesprofilering), hvor ens data bliver kædet sammen med ens humør. It-virksomheden Microsoft har taget patent på et system, der kan genkende en brugers følelsesmæssige status ud fra ansigtsgenkendelse, talemønstre og gestikulation.
Snyd, snyd, snyd
Men hvordan skal vi beskytte vores onlineprofil og data? For Pernille Tranberg handler det på ingen måde om at holde sig væk fra nettet og de sociale medier, men om at bruge dem med omtanke og om at gøre det smart. Hendes råd til at bevare privatlivet på nettet er at bruge falske identiteter, skjule sin IP-adresse, blokere og slette cookies og bruge forskellige browsere og open source kilder for på den måde at forvirre og snyde de millioner af algoritmer, der suser rundt i cyberspace for at få styr på os.
- Når Facebook beder os om at bruge vores rigtige navn, er det jo ikke lov, det er Facebooks regler, siger Pernille Tranberg og påpeger, at der i Tyskland er lagt sag an mod Facebook for deres »real name policy«.
Og der er flere fordele ved at »snyde« nettet. Konkret kan det være at spare penge på en flybillet. For jo flere gange du søger på en billet, jo højere bliver prisen, fordi det bliver registreret, hvor interesseret du er i en bestemt destination, hvorfra du søger og så videre. Bogens forfattere har gjort forsøget gentagende gange. Et eksempel er en billet fra New York til San Francisco, der ved en søgning gennem den »normale« browser koster 5.200 kroner, mens prisen ved at søge gennem open source programmet TOR, der leder ens trafik gennem en labyrint af internetsider og skjuler ens IP-adresse, lander på 3.600 kroner.
Din karriere er på spil
Men en af de mest afgørende grunde til at være smart på nettet handler om din karriere, mener Pernille Tranberg. I en undersøgelse fra USA siger 70 procent af arbejdsgiverne, at de har afvist en kandidat på grund af dennes onlineprofil.
Pernille Tranberg mener, at flere og flere danske arbejdsgivere også tjekker deres kommende ansatte ud på eksempelvis de sociale medier, fordi det fortæller dem noget om alt det, der ikke står på CV’et. Hun ved godt, at det er at lægge låg på begejstringen over, at man har et sted at dele opskrifter, hovedpine og drukbilleder med sine venner, men tænk dig om, råder hun. For privatliv findes ikke på nettet.
Helbredsoplysninger kan for eksempel koste en dyrt i forsikringer. »Hold dem langt væk fra nettet«, råder hun.
Pernille Tranberg forudser i fremtiden, at de, der er villige til at lade sig overvåge, vil blive belønnet. Det engelske forsikringsselskab Progressive tilbyder i stil med det danske selskab ALKA en overvågningsgenstand til bilen, hvor du får rabat efter, hvor ansvarligt du kører.
- Det kan man også forestille sig i forhold til vores helbred, så dem, der lader sig overvåge og lever op til kravene, får 25 procent rabat på livs- eller helbredsforsikringer. Det vil skabe et A og B hold, for det vil være de unge, sunde og raske, der har interesse i at lade sig overvåge.
Luksus at blive glemt
Ord som »fortryde«, »slette« og »glemt« er ikke gangbare i forhold til nettet, og det skræmmer professor i datalogi ved Lunds Universitet Thore Husfeldt mere end overvågningen af os.
- Alle oplysninger om os bliver gemt og kan graves frem, hvis nogle finder det nødvendigt. Også om 10-15 år, når der er algoritmer, der kan filtrere og sortere data endnu mere finmasket, end vi forestiller os i dag, siger han.
Ansigtsgenkendelse bliver for eksempel en automatisk feature på sider som Facebook og Instagram, forudser han, så hver gang et billede bliver lagt ud, bliver det holdt op mod big data og alle navne dukker op – også manden på ens feriefoto, der tilfældigvis sad ved siden af en på caféen i Rom, bliver tagget, om han vil det eller ej, og det samme bliver vi selv.
Logget på amerikansk lovgivning
Kommercielle virksomheder som Facebook, Amazon, Google og Acxiom, der lever af at indsamle informationer om os, har en handelsvare, som verdens stater gerne betaler dyrt for. Der opstår en hel ny industri af såkaldte databrokers. En af dem er virksomheden Axciom, der siges at have 500 mennesker i deres bank, og at de i gennemsnit ved 1500 ting om hver person, helt ned til deres feriedrømme og helbredsbekymringer. FBI, det amerikanske forbundspoliti, fik hjælp af Acxiom efter terrorangrebene den 11. september 2001, hvor 11 af terrornetværkets 19 medlemmer fandtes i virksomhedens databaser.
En meningsmåling fra Eurobarometer i juni 2011 viste, at 70 procent af alle europæere er bange for, at deres personlige data bliver brugt til andre formål, end det, de er indsamlet til. Men det er som om, at det ikke er gået op for os i Danmark, hvor stor en business vores personoplysninger er en del af, mener både Pernille Tranberg og Thore Husfeldt.
I USA er bekymringen større. Meningsmålinger viser, at 90 procent af amerikanerne er bekymret for deres privatliv online. 76 procent afviser, at virksomheder må sælge deres persondata, og 90 procent sletter cookies i deres browser, viser tal fra virksomheden TRUSTe.
Pernille Tranberg mener, at det er den europæiske persondatalov, der har lullet os lidt i søvn, fordi vi ikke er vant til at skulle være på vagt, som man er i USA.
- Men europæisk lovgivning gælder jo ikke for amerikanske virksomheder som Google, Facebook, LinkedIn, Twitter og så videre. Når vi logger os ind der, logger vi ind i den amerikanske lovgivning, som tillader virksomheder at dele og sælge vores oplysninger, siger hun.
I Tyskland og til dels Frankrig har Facebook og Google mere trange kår for deres dataindsamling. Thore Husfeldt kalder det en »refleksagtig reaktion«, hvor tyske myndigheder prøver at beskytte privatlivet og forbyde overvågning for eksempel ved at sagsøge Facebook for deres regel om, at man skal bruge sit rigtige navn og ved åbent at anbefale børn at bruge et andet navn end deres eget på Facebook. Det burde også være anbefalingen i Danmark, mener Pernille Tranberg.
- Børn kender hinanden fra den analoge verden. De skal ikke bruge Facebook til at finde venner fra første klasse. Børn ved ikke, hvilke konsekvenser det kan have, når de poster noget. De skal have mulighed for at dumme sig og starte forfra mange gange. På andre sider, som børn bruger på nettet som World of Warcraft, Sims og Habbo Hotel, kan de bruge et pseudonym. Hvorfor skal de fortælle deres fulde navn på Facebook? Fordi det er en kæmpe forretning at kunne målrette markedsføring til børn.
Programmering på skoleskemaet
Allerede i folkeskolen skal børn og unge lære, hvordan de passer på sig selv online, og de skal have en forståelse af, hvad nettet er i stand til inde bag de pæne, sjove sider, mener både Pernille Tranberg og Thore Husfeldt.
- Vi taler om, at børn i dag er digitalt indfødte, men de er reelt stadig digitale analfabeter. Fordi man tager en vitaminpille, er det ikke ensbetydende med, at man forstår kemien bag, så fordi børn og unge kan bruge en iPad og komme på Facebook, er det ikke det samme, som at de ved, hvordan de skal agere på nettet. De er blevet selve produktet, siger Thore Husfeldt.
Han mener, at børn skal undervises i programmering for at få en basal forståelse af, hvad computerprogrammer er i stand til at gøre med de oplysninger, vi giver dem, på samme måde som de skal lære mere om informationssøgning og kildekritik.
