Jakob Heide Petersen skiftede 2. januar stillingen som kontorchef i Kulturstyrelsen ud med ledelsen af Københavns Hovedbibliotek. Han vil blandt andet gerne tættere på biblioteksbrugerne.
Hvorfor søgte du stillingen som leder af Københavns Hovedbibliotek?
- Efter fem år som kontorchef i styrelsen ville jeg gerne prøve noget andet. Tonen i stillingsopslaget lagde op til et stort ledelsesmæssigt råderum og en flad struktur, hvilket tiltalte mig og ramte ind i min ledelsesfilosofi. Jeg havde også lyst til at komme tættere på brugerne og arbejde med biblioteker på en anden måde end gennem nationale strategier. På Københavns Hovedbibliotek er der ikke så langt fra tanke til handling og dermed større mulighed for at se effekten af det, man sætter i gang. Samtidig med at jeg stadig skal arbejde med biblioteksstrategi – nu for Københavns Kommune.
Du siger, en flad ledelsesstruktur tiltaler dig. Hvad er din ledelsesfilosofi?
- Lederen er til for medarbejderne og skal sætte retningen og skabe rammerne. Når man som leder cykler på arbejde om morgenen, skal man ikke tænke på sine konkrete opgaver: »Jeg skal have skrevet den artikel og det notat, lagt det budget og ringet til den og den. I stedet skal ens fokus være: »Hvordan kan jeg hjælpe mine medarbejdere med at løse deres opgaver«.
Vi diskuterede engang i styrelsen (Kulturstyrelsen, red.), om vi som ledere skulle reservere to timer om formiddagen til at skrive i fred, fordi det var mere effektivt. Men vi kom frem til, at lederens opgave er medarbejderne, og hvis det er forstyrrende, at de kommer ind ad døren, så er det måske, fordi lederen ikke skal sidde og skrive et eller andet.
Det er trukket skarpt op, for selvfølgelig er der drift og opgaver som leder, og har jeg en deadline, er det også det, der fylder, men vi skal minde hinanden om, at det, vi leder er mennesker, ikke opgaver. Der skal være plads og tid til ledelse, og er den god, kan man ikke få for meget af det. Ledelse handler jo ikke om at bestemme alting. Det handler om at understøtte medarbejderne i at løse deres opgaver.
Det spillede også ind på dit jobskifte, at du gerne ville tættere på brugerne, hvorfor?
- De næste fem til ti år skal bibliotekerne lave mange forsøg og projekter for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker for bibliotekerne. Det er spændende at være tæt på borgerne og se effekten af de projekter. Bibliotekerne er i en tid med en masse udfordringer, men også muligheder. Vi har brug for en national strategi for at få talt om, hvad det er, bibliotekerne bidrager med, men det er også vigtigt, at det enkelte bibliotek har et råderum og kan være fleksibelt og dynamisk i forhold til den digitale udvikling og brugernes vaner, der hurtigt ændrer sig.
Hvilke reaktioner har du fået på at have skiftet Kulturstyrelsen ud med Københavns Hoved-bibliotek?
- Kun positive, hvor nogle har sagt, at det er utraditionelt at skifte fra staten til kommunen. Jeg kan mærke en masse forventninger. Nu skal der vises noget retning for hovedbiblioteket, og det er fint nok. Jeg var meget bevæget over min afsked fra styrelsen, hvor flere medarbejdere sagde nogle pæne ting. Det giver en et rygstød til de forventninger, man skal ind og møde både fagligt og personligt i et nyt job.
Hvilke fordele giver det dig at komme fra et job som kontorchef i Kulturstyrelsen?
- I forhold til det politiske niveau er jeg trænet i at skrive notater og sagsfremstillinger, og jeg kender de nationale strategier for biblioteksvæsenet.
Hvilke ulemper er der?
- Jeg har ikke en praktisk erfaring fra det kommunale eller biblioteket, som hvis jeg havde arbejdet mig op fra bibliotekar til mellemleder og til biblioteksleder. Så ville jeg formodentlig have en bedre fornemmelse af biblioteket og borgernes behov.
Hvilken opgave bliver den største udfordring for dig?
- Selv om styrelsen ikke er helt det samme som et departement, så var jeg i bund og grund embedsmand som kontorchef, hvilket er en mere tilbagetrukket rolle end rollen som leder af Københavns Hovedbibliotek. Her forventes det, at jeg bruger mig selv og kommer med biblioteksfaglige udmeldinger om, hvad vi mener i København.
Hvad var din første ledelsesbeslutning?
- At finde ud af, hvordan ledelsesstrukturen skulle være, blandt andet om vi skal ansætte en souschef, og det skal vi. Den første uge handlede også om, hvordan vi i pressen ville tale om satsningen på eMusik.dk i stedet for Bibzoom, og hvordan vi forholder os til forlagenes tilbud om ebib.dk. Det illustrerer meget godt yderpunkterne i mine opgaver. Min næste opgave bliver at tale med lokalbibliotekerne i København om en fælles strategi.
Hvad er din vision for Københavns Hovedbibliotek?
- Visionen skal vi formulere sammen på hovedbiblioteket, men der er en helhedsplan, der handler om, at hovedbiblioteket skal bygges om, så brugerne i langt højere grad inviteres indenfor. Jeg forestiller mig også mere frivilligt arbejde for eksempel på det digitale område. Det kunne være en ingeniør eller studerende fra IT-Universitetet, der hjalp med at lave digitale løsninger, der gav børn og unge lyst til at læse. Mit fokus vil være på læring – den uformelle og lystprægede - og aktiviteter, der understøtter læring. En udfordring i dag er for eksempel globaliseringen, der betyder, at livslang læring er nødvendig. Det kan biblioteket bidrage til.
