For mange af os er arbejdet blevet det sted, hvor vi realiserer os selv som mennesker. Men hvis alt, hvad vi foretager os på arbejdspladsen, skal give personlig mening, har vi et problem, mener en arbejdsmarkedsforsker.
Måske går du efter et job, hvor kollegaerne er søde. Måske er det afgørende for dig interessante arbejdsopgaver. Eller måske er det vigtigste, at du kan få dit arbejdsliv til at hænge sammen med dit privatliv. En ting er i hvert fald sikkert: Du vil gerne have et job, der giver mening for dig. Men hvad det lige præcis er, der gør det, varierer fra menneske til menneske.
– Folk oplever mening i arbejdslivet gennem en lang række forskellige ting. Det kan være via status, løn, gode kollegaer, eller fordi man leverer et produkt af en høj kvalitet. Det kan også være muligheden for personlig eller faglig udvikling, siger filosof og ph.d. studerende på Aarhus Universitet Cecilie Eriksen, der er medforfatter og redaktør af bogen Det Meningsfulde Arbejdsliv.
Hun kan også fortælle, at det står godt til med meningen, når det kommer til arbejdslivet i Danmark – en undersøgelse fra 2008 konkluderede, at hele fire ud af fem danskere oplever, at deres job giver god mening for dem.
Men ifølge Michael Pedersen, der er ph.d. og adjunkt fil. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, kan jagten på mening gå hen og blive et problem, hvis du i for høj grad fokuserer på dig selv og går efter et arbejde, hvor du skal kunne udleve dig selv som menneske, og hvor alle opgaver skal give personlig mening for dig.
– Arbejdspladsen er jo på mange måder blevet den moderne katedral. Arbejdet er blevet det sted, vi realiserer os selv og finder vores mening i livet, siger Michael Pedersen, der mener, at det meningsfulde arbejde ikke længere er noget, du kun kan drømme om, men noget du forventes at have.
– Normen i samfundet er, at du skal have et arbejde, der er meningsfuldt for dig. I dag er det jo ligefrem illegitimt at have et arbejde, du ikke bryder dig om – hvis du har det, forventes det i hvert fald, at du stopper og går til en coach, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilket arbejde, der så passer til dig. Og hvis du ikke kan finde dit kald, må du finde kaldet i det, du laver – du kan ikke tillade dig at hvile i det meningsløse arbejde, siger han og mener, at den holdning kan gå hen og blive problematisk.
Risiko for at brænde ud
– Hvis du gennem dit arbejde prøver at få besvaret de store spørgsmål som »hvem er jeg?«, giver det jo en enorm skrøbelighed, når arbejdet af og til ikke giver mening. For hvis det så ikke går godt på arbejdet, er du jo heller ikke en succes som menneske, lyder det fra Michael Pedersen.
En anden risiko, der er forbundet ved at lade dit selvbillede smelte for meget sammen med dit arbejde, er, at du risikerer at miste dig selv, hvis du mister dit arbejde.
– For 100 år siden, da vi stod ved samlebåndet, var der en meget højere grad af usikkerhed, fordi du kunne blive fyret med en dags varsel. Men der var slet ikke samme grad af stress, som man ser i dag, hvor arbejdet er koblet så meget til dit ego, at når du mister arbejdet, mister du også dig selv. I dag kan det jo være direkte traumatisk at blive fyret, hvor det før i tiden i højere grad var et økonomisk problem frem for et eksistentielt, siger Michael Pedersen.
Hvis du i dit arbejdsliv fokuserer for meget på de opgaver, der giver personlig mening for dig, er en anden fare, at du risikerer at brænde ud, advarer Cecilie Eriksen.
– I dag har vi jo store problemer med stress og udbrændthed, blandt andet fordi folk har for travlt og arbejder for mange timer, så tiden til at koble fra og lade op bliver for kort. Og når du har et meningsfuldt arbejde, er det ofte spændende, og derfor arbejder du også gerne ekstra, siger hun.
Michael Pedersen er enig i, at det meningsfulde arbejde kan være en kilde til stress. I forbindelse med bogen Strategisk selvledelse, som han netop har skrevet sammen med en kollega, talte han blandt andet med en medarbejder i en virksomhed, der fortalte, at han gerne tog arbejdet med hjem, hvis han syntes, en opgave var sjov.
– Faren er, at det kan tage overhånd. Hvis nu for eksempel opgaven viser sig at være mere omfattende, end medarbejderen havde regnet med, går det i sidste ende ud over ham selv: Han bliver stresset, fordi han ikke synes, at han kan tillade sig at give opgaven fra sig igen, da han jo selv har påtaget sig den, fortæller Michael Pedersen og påpeger, at en sådan medarbejder ikke kun risikerer at være en byrde for sig selv, men også for sine kollegaer og hele virksomheden.
– Det kan også komme til at gå ud over ham socialt, hvis han nu er en del af en arbejdsgruppe, der har brug for hans hjælp til andre ting, og han ikke har tid til det. Og for organisationen kan det blive et problem, hvis opgaven slet ikke skaber værdi, siger Michael Pedersen. På den måde kan selv en dedikeret medarbejder blive en gene for virksomheden.
Mening for hvem?
– Arbejde er jo en kollektiv proces, men hvis du gør alt til et spørgsmål om personlig mening og skal stå inde for alt det, du laver, så bliver det problematisk. Det nytter altså ikke, at du definerer mening indefra. Du er nødt til at gøre det udefra: Hvad er det for nogle opgaver, vi som organisation skal løse?
Ifølge Michael Pedersen er kunststykket for ledelse og medarbejdere i dag derfor at få den personlige mening til at stemme overens med den organisatoriske.
– Det er en fordel, hvis man som leder og medarbejder får klarlagt, hvad det er, der giver mening for den enkelte medarbejder, og hvad der giver mening for virksomheden. Hvis der ikke er fokus på, hvad der giver mening på organisatorisk plan, opstår der konflikter. Medarbejderne forstår ikke, hvorfor de ikke får de ressourcer, de skal bruge til at løse deres arbejdsopgaver, ledelsen bliver presset og siger, at opgaverne jo ikke behøver blive løst til et 12-tal, men bare til et 7-tal, og så går det jo helt galt, påpeger Michael Pedersen.
Når det kommer til, hvad du som medarbejder selv kan gøre, lyder et råd, at du vil gøre dig selv en tjeneste på lang sigt ved at acceptere, at nogle arbejdsopgaver bare ikke giver mening.
– I stedet for at køre dit arbejde som et selvrealiseringsprojekt, må du forpligte dig på værdiskabelse og finde en måde at kanalisere din lyst hen i noget kollektivt. Og så nogle gange bare gøre noget, fordi det skal gøres.
Og måske kommer det til at ske helt af sig selv. For noget tyder på, at arbejdets rolle som scenen for vores selvudvikling er blevet udfordret af den økonomiske situation.
– Finanskrisen har nok givet os et realitytjek, hvor du ikke længere kun kan tillade dig at se arbejdet som et udviklingsprojekt. Der er i højere grad kommet fokus på det kollektive formål, mener Michael Pedersen.
