Medierne er fulde af meninger, men viljen til at grave sandheden frem mangler, mener forfatter og debattør Carsten Jensen.
»To personer kommer ud fra et rum. En journalist spørger, hvad farven på væggene er i rummet? Den ene svarer sort, den anden hvid. Begge parter er blevet hørt, men vi er reelt ikke blevet klogere på sandheden.«
- Det, der mangler i dagens nyhedsjournalistik, er, at journalisterne selv åbner døren og konstaterer, om væggene er sorte, hvide eller måske lyserøde, siger Carsten Jensen.
Problemet er, at objektivitet bliver forvekslet med neutralitet.
- Neutralitet betyder, at har man hørt den ene part, skal man også høre den anden part, men det er partsindlæg, der kan være stærkt farvede og have forskellige motiver. Så journalisten kan ikke stoppe der. Objektivitet opstår først, når journalisten graver i kildernes motiver og selv undersøger sagen og kan fortælle begge parter, hvad der er det rigtige – at væggene for eksempel er lyserøde. Den absolutte objektivitet er uopnåelig, men det må være idealet for alle journalister. Den kommer bare ikke af ingenting. Det kræver rigtig meget at afdække sandheden på områder, hvor stærke erhvervsmæssige eller politiske kræfter arbejder på det modsatte.
De er ikke dumme
Og netop viljen, men også ressourcerne, mangler hos medierne i dag, mener Carsten Jensen.
- Du kan sidde til middag med journalister og høre de mest gruopvækkende historier, men som de ikke får ressourcer til at afdække eller bliver bremset i at gå videre med.
Carsten Jensens diagnose af nyhedsjournalistikken i Danmark må siges at være akutbehandlingskrævende, for nyhederne gør os ofte ikke klogere. Tværtimod.
- Rigtig mange føler sig ikke oplyst. Den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller sagde engang, at når han skulle orientere sig, så han tv-stationen Al Jazeera og kunne ikke drømme om at se en dansk nyhedsudsendelse, for det blev han ikke klogere af. DR’s korrespondenter er ikke dumme, de får bare ikke lov til at vise de relevante historier, siger Carsten Jensen.
Dagen før vi besøger ham i lejligheden på Østerbro, duellerede han med nyhedschef i Danmarks Radio, Ulrik Haagerup, om netop prioriteringen af nyheder og måden at gå til journalistikken på i Danmarks Publicservicekanal nummer et. Carsten Jensen kalder TV Avisen på Danmarks Radio for et »flimmer af ligegyldige nyheder«.
- Forrige weekend noterede jeg et indslag om en kinesisk hund, der kan matematik, en hund i England, der efter en operation kan gå på sine lamme bagben. Og et fantastisk indslag om den internationale toiletdag, hvor det bliver konstateret, at 2,5 milliarder ikke har adgang til toilet – men det var kun indledningen, for det har vi jo i Danmark, hvilket »vi er meget glade for«. Journalisten havde stillet et toilet op på gågaden i Viborg, hvor skiftende mennesker sad og fortalte om, hvor glade de var for deres toilet – én havde oven i købet gulvvarme. Den slags nyheder fylder, mens vi kun i korte glimt beskæftiger os med verden udenfor.
Politikerne burde få dårlig mave
Nyhedschef i Danmarks Radio Ulrik Haagerups mission er blandt andet at levere det, han kalder konstruktive nyheder, hvor man søger efter løsninger mere end konfrontation. Han mener den kritiske og konfliktfyldte journalistik har fyldt for meget (læs interview side 21). Carsten Jensen mener derimod, at journalisterne mangler en mere kritisk indstilling.
- Journalisterne er for afmægtige. De tror, de er afhængige af politikerne som kilder. Politikerne burde få decideret dårlig mave, når de møder en journalist. Der skal ikke være et tillidsforhold. Politisk journalistik er blevet en tilskuersport, hvor det hele handler om trænerens taktik, og den er fuld af gensidige studehandler. De mange politiske personsager og skandalehistorier er ikke et udtryk for pressens magt, men for dens afmagt. Og den lede, mange føler ved medierne, har netop at gøre med den type historier. Problemet er ikke, at medierne er for negative, men at de ikke er informative nok. Medierne skal ikke bekymre sig om, at vi bliver kede af det, rørte eller glade af det, vi ser i nyhederne. Vi skal »bare« oplyses om verden, og også uden for Danmark. DR er en offentlig tv-station, og deres ypperste opgave er at gøre os i stand til at vurdere de beslutninger, der bliver taget på vores vegne så objektivt som muligt.
Taler vi derimod om en kommerciel tv-station, så har den kun ét mål: at tiltrække så mange seere som muligt til annoncørerne. Den kan tillade sig at fylde programfladen med pudsigheder om børn og dyreunger, der får os til at smile.
Ingen klimaproblemer her
Det er ikke kun nyhedscheferne, der bør gå grundigere til værks. Politikerne har også et ansvar for medierne, og politikerne på Christiansborg bør prioritere nyhedsformidlingen højere, afsætte flere ressourcer gennem mediestøtten og udstikke langt mere ambitiøse mål for Danmarks Radio, mener Carsten Jensen.
En af de grundlæggende ambitioner for journalistikken bør være at få adskilt begreberne ytringsfrihed og informationsfrihed og i langt højere grad dyrke sidstnævnte end førstnævnte.
- Ytringsfrihed er, at vi alle sammen har lov til at udtrykke vores mening. Det bliver dyrket i debatprogrammer, hvor folk med modsatrettede holdninger konfronteres. Men om de aner noget om det, de taler om, og hvilke motiver de har, det ved vi ikke nødvendigvis. Der er personer i den offentlige debat, der mener, at en debat kun er fair, hvis modsatrettede synspunkter er repræsenteret. Og så er vi tilbage ved forvekslingen mellem neutralitet og objektivitet. Tidligere formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard, plæderede for eksempel under sidste valgkamp for, at der burde være en »klimaskeptiker« under en debat om den globale opvarmning, så synspunktet om, at klimaproblemerne er menneskeskabte blev modsagt af en, der mener, at det blot er tilfældigheder og solpletter.
Mere viden, færre holdninger
Informationsfrihed betyder derimod, at vi har adgang til væsentlige informationer om, hvordan samfundsmæssige beslutninger bliver taget, så vi kan tage stilling til dem. Der er altså tale om reel viden og ikke holdninger. Og der er journalisterne udfordret, anerkender Carsten Jensen.
- Der er masser af eksempler på, at informationer bliver destrueret. Den forrige regerings finansminister, Claus Hjort Frederiksen, var en mester i at få mails til at forsvinde. Fra Forsvarsministeriet er alle mulige akter »desværre« blevet væk. Og vi har en offentlighedslov i Danmark, der gør det muligt at forholde journalisterne informationer. For eksempel skal man vide, præcis hvilke dokumenter, man leder efter, hvis man vil have aktindsigt i en sag, og ved man det, bliver oplysningerne forsinket, og det ender ofte med, at journalisten giver op, eller historiens relevans er drevet over. I Sverige har man derimod en offentlighedslov, der slår fast, at informationerne skal ud inden 24 timer. Det er en illusion, at vi i Danmark lever i informationsalderen. Vi lever mere i opinionsalderen.
