Følger de aftaler, Copydan tilbyder bibliotekerne, med tiden? Nej, mener forskningsbibliotekar Jens Dam, der på UBVA’s symposium 2012 duellerede med direktør for Copydan Tekst og Node, Anders Rasch.
Forfatteren John Milton fik i alt ti pund af sin forlægger for sit værk Paradise Lost, for ophavsretten gjorde man ikke det store væsen af i midten af 1600-tallet.
Siden er ophavsretten blevet en grundsten i vores samfund, men eksperter mener, at den i dag er i krise på grund af digitaliseringen. Historisk set har enhver ny teknologi, der har gjort det lettere at mangfoldiggøre og distribuere værker, stillet nye krav til loven om ophavsret. Men krisen i dag er den mest omfattende nogensinde, mener forskningsadjunkt, ph.d. på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Stina Teilmann-Lock. Krisen er blandt andet et resultat af mangel på rationale. For svaret på, om der bliver lavet mere kunst og litteratur med enerettigheder, og om ophavsretten skaber økonomisk vækst, er ikke længere et entydigt ja. »Kunstnere er i dag sociale aktører, der både giver og tager på internettet», skriver Stina Teilmann-Lock i bogen Ophavsretten i krise fra 2011.
Huller i aftalerne
Debatten på årets symposium om ophavsret i UBVA gik da også på, om de aftaler, som Copydan tilbyder bibliotekerne, er fulgt med tiden?
Nej, svarede Jens Dam, bibliotekar og sektionsleder på Syddansk Universitetsbibliotek. Han pegede på huller i aftalerne mellem Copydan Tekst og Node og universitetet.
- For eksempel er der forskel på, hvad biblioteket må gøre med en fotokopi og en indscannet kopi. Det giver ikke mening, sagde Jens Dam, som også efterlyste muligheden for at få skræddersyet pakker og aftaler efter de enkelte universiteters behov, som de kommercielle internationale spillere formår at tilbyde.
Fleksibiliteten burde også gælde bibliotekernes mulighed for kontakt til rettighedshaverne, mente Jens Dam, så de kan henvende sig ét sted – et slags frontoffice – og ikke skal kontakte flere steder, blot fordi en underviser for eksempel vil bringe et billede uden tekst. I dag er Copydan fordelt på seks kontorer med Copydan Tekst og Node som det største, Copydan Billedkunst, Copydan Arkiv og så videre.
Nye aftaler på vej
Direktør i Copydan Tekst og Node, Anders Rasch, svarede, at det var svært at få så mange aftaleområder til at lave fællesaftaler, men han ville tage »bolden op« med sit bagland.
Han glædede sig også til at samarbejde med SDU og til at indgå nye aftaler, for selvfølgelig skulle universitetet ikke betale flere gange for materialet.
Han var også åben for at se nærmere på det problem, Jens Dam påpegede omkring, at man kun to måneder om året indberetter universitets udgivelser, hvilket kan betyde, at nogle forskere ikke får del i deres ophavsretsmæssige indtægt.
Info og mængderabat
Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost opfordrede rettighedsorganisationerne til at gøre aftalerne mere gennemskuelige.
- Aftalerne er skrevet i et så højt juridisk lixtal, at de er svære at forstå, og vi ser en efterspørgsel fra bibliotekarer på kurser, der hjælper dem til at forstå aftalerne, sagde hun.
I forhold til digitalisering er priserne også for høje.
- Der mangler et blik for den volume, der er på bibliotekerne. Der er biblioteker, der må sige nej til digitaliseringsprojekter, på grund af at det er for dyrt at digitalisere en række tidskrifter, fordi der eksempelvis er tusindevis af illustrationer i dem. Det må være muligt at give mængderabat og se på aftalerne mere individuelt, sagde hun.
Se hele symposiet, der blev afholdt den 8. november 2012,
på UBVA’s hjemmeside www.ubva.dk
