Gå til sidens indhold

Fra vaskekone til udviklingschef

Ingen ville ansætte Ågot Berger, da den norske bibliotekar kom til Danmark i 1981, så hun tog arbejde på et vaskeri. Til gengæld opgav hun aldrig biblioteksdrømmen, og da hun først blev ansat på et dansk bibliotek, steg hun hurtigt i graderne. Den 1. januar 2006 tiltrådte hun en nyoprettet stilling som udviklingschef for KKB.

Ingen ville ansætte Ågot Berger, da den norske bibliotekar kom til Danmark i 1981, så hun tog arbejde på et vaskeri. Til gengæld opgav hun aldrig biblioteksdrømmen, og da hun først blev ansat på et dansk bibliotek, steg hun hurtigt i graderne. Den 1. januar 2006 tiltrådte hun en nyoprettet stilling som udviklingschef for KKB. 

I 1981 forlod Ågot Berger sit faste job på et norsk bibliotek og tog til Danmark med sin daværende danske mand. Hun forlod sit hjemland. Familien. Vennerne og hele hendes faglige netv ærk fra biblioteksskolen. Og fuld af mod p å det nye liv i Århus, s øgte hun alle de bibliotekarstillinger, hun kunne komme i nærheden af.

- Ikke ét sted kom jeg til samtale. Ikke ét eneste sted. Arbejdsløsheden blandt bibliotekarer i Danmark var dengang 17 procent. Og hernede blev jeg nok bare regnet for en udlænding, der ikke engang kunne stave ordentligt på dansk i sine ansøgninger. Det var ret barskt. Ågot Berger smiler.
- Jeg synes jo, at jeg var noget. I Norge havde jeg et begyndende netværk, og jeg var allerede et kendt navn fra biblioteksskolen, fordi jeg havde opf ørt mig p å samme ugenerte måde på biblioteksskolen i Norge, som jeg gør i dag, ler hun og forklarer med det samme, at hun ikke står tilbage for at sige sin mening. Som da bibliotekslegenden Thomas Døssing blev kritiseret i bogen Den illoyale gesandt, og hun talte for at få det hele frem. Eller da hun åbent støttede Pernille Drost i formandsopgøret, fordi hun ikke var tilfreds med den daværende formand. Og Ågot Berger er blevet et navn i den danske biblioteksverden, et navn, der bliver lyttet til. Måske netop fordi hun ikke er bange for at sige sin mening og kan støtte den med polemiske punchlines hurtigere end selv de dygtigste bibliotekarer kan nå at finde materialer frem til l ånerne. Og på samme m åde vokser hendes spontane smil uforskrækket frem i det åbne ansigt i takt med hendes talestrøm på sit bibliotekslederkontor.

Hun har været leder på Blågården de seneste tre år, hvor hun blandt andet har profileret biblioteket med arrangementet »Lån en fordom«. Men nu gælder snart en ny stor udfordring. For efter årsskiftet begyndte hun i »dr ømmejobbet « som udviklingschef for Københavns Kommunes Biblioteker.

Lykkelig vaskeriarbejder
Å got Bergers karriere er en solstrålehistorie få kan prale af, men da hun kom til Danmark hjalp hendes allerede dengang flotte cv ikke meget.

- Da det ikke lykkedes at få et job p å et bibliotek, tænkte jeg, at man vel altid kunne få job som ufagl ært arbejder, s å jeg gennemsøgte industrikvarterene i Århus i håb om, at de kunne bruge min arbejdskraft. Det kunne de ikke, siger Ågot Berger tørt, men lyser straks op i det karakteristiske brede smil:     

- Efter tre måneder i Danmark begyndte det at gå fremad. Jeg fik arbejde på et vaskeri, hvor jeg blev anbefalet af en tidligere ansat. Det var rigtig godt. Og det var afgørende for mig at komme i arbejde. Både fordi det var trist at blive vraget hele tiden, men også fordi det ikke var nok for mig kun at være en del af min daværende mands vennekreds. Jeg måtte have min egen. Og på vaskeriet fik jeg mine egne veninder. Det var ikke et særligt spændende arbejde rent fagligt, men socialt var det guld v ærd at arbejde på vaskeriet. Måske fordi vi ikke kun kunne snakke om det faglige og derfor hurtigt snakkede om mere personlige emner. Der var et stærkt sammenhold mellem de folk, som arbejdede der. Og mine år som vaskeriarbejder har givet mig en enorm respekt for folk, der holder til det hele livet. Samfundet er en stor kæde, alle job er afgørende for at samfundet kører. For samfundet ville bryde sammen, hvis alle ikke tog deres opgaver på sig. 

Den bedste del af København
Efter tre år som vaskeriarbejder fik Å got Berger endelig foden indenfor i Århus Kommunes Biblioteker, blandt andet på Gellerup Bibliotek og Hovedbiblioteket.  

- Jeg har altid været interesseret i international politik og arbejdet mod diskrimination. Også før jeg selv blev indvandrer. Derfor var det naturlig for mig at sætte fokus på biblioteksbetjeningen af indvandrere, ligesom jeg senere begyndte at læse Mellem øststudier på universitetet ved siden af.

Samtidig søgte hun forskellige projektmidler, som hun brugte til at rejse rundt i Nordeuropa for at studere biblioteksbetjening i indvandrertætte områder i Sverige, Holland, Frankrig og England, ligesom hun samlede en del af sine erfaringer i bogen »Mangfoldighedens biblioteker«, som blev udgivet af BF. Og for tre år siden fik hun jobbet som leder af Biblioteket Bl ågården.

- Det har virkelig været et fantastisk job med mange kompetente kollegaer og et meget aktivt lokalt netværk, siger hun, mens en kvindelig medarbejder med slør og gulvlang frakke kommer ind på kontoret med nogle papirer. De smiler til hinanden. Og da pigen er gået, siger Ågot Berger:

- Nørrebro er virkelig den bedste del af København. Folk tror, at det er farligt at arbejde på Blågårds Plads, men i virkeligheden er her ligesom en landsby, der aldrig sover. Med alle mulige forskellige mennesker, cafeer og butikker. Det er mangfoldighed, når det er bedst.  

Det er fedt at prale
Alligevel forlader Ågot Berger nu biblioteket og glæder sig til at starte i den nyoprettede stilling som udviklingschef for Københavns Kommunes Biblioteker.

- Det er virkelig et drømmejob. Nu får jeg endelig muligheden for at gøre noget ved mange af de ting, som jeg har kritiseret, og samtidig går jeg direkte ind i en succes. København er Danmarks største og mest benyttede folkebibliotek med 7,5 millioner udl ån og 4,6 millioner besøgende. Der er stor politisk bevågenhed på bibliotekerne, og der er utrolig mange kreative kolleger, som brænder for udviklingsprojekter. Vi har derfor potentiale til at gå forrest i biblioteksudviklingen med udgangspunkt i brugernes behov og interesser.  

Bedre markedsføring

Hvad drømmer du om?

- Det fedeste er, nå r man arbejder sammen med folk, der br æ nder for det, de laver. Jeg har været en af dem, der har kritiseret bibliotekernes manglende evne til at markedsf ø re sig selv. Nu får jeg chancen for at gøre noget ved det, fordi jeg i nogle sammenhænge vil komme til at fungere som en slags ambassadør for bibliotekerne. Jeg har aldrig lidt under janteloven. Jeg synes, at det er fedt at prale. Lad os prale af det, vi er gode til. Og jeg håber, at jeg i mit kommende job vil evne at coache ildsjæle, støtte og nurse udviklere – og guide dem i en retning, så servicen over for borgerne bliver endnu bedre. Det er helt centralt for mig at samarbejde med andre biblioteker i Danmark om udviklingsprojekter. For en vigtig grund til, at bibliotekerne er så langt fremme, er, at vi arbejder for gode, fælles nationale løsninger.

Hvad er bibliotekerne gode til?
- Biblioteker har gennemgået en revolution inden for de seneste ti år. Vi er virkelig kommet med p å it-bølgen, vi har leveret varen og vi er way ahead de andre offentlige institutioner. Det er det gode, men det dårlige er, at det stadig er meget få, der kender varerne og benytter dem. Og historien om bibliotekernes gode tilbud på nettet skal ud.

Storvask
Den tidligere vaskeriarbejder lægger samtidig op til en fornyelse af bibliotekernes image.
- De fysiske rammer på 15 ud af 20 københavnske biblioteker ligner sig selv fra opblomstringsperioden i 1970’erne. Der mangler professionalisme og midler til at nytænke biblioteksindretning. På dette område er der generelt sket uhyggeligt lidt på bibliotekerne i Danmark. Til gengæld kan vi se, at der er kø foran læsesalene på Handelshøjskolen og Det Kongelige Bibliotek, hvor arkitekturen og faciliteterne er i orden. Alt for mange steder er både bibliotekarer og brugere domineret af kvinder omkring 50 år, men fortsætter vi sådan kan vi godt pakke sammen. Unge menneske læser også bøger, men i højere grad på engelsk, ligesom mange unge starter med at orientere sig på nettet og supplerer med bøger siden hen. Vores opgave er stadigvæk at formidle. Men vi skal blive meget bedre til at indfange de nye tendenser, hvis vi skal tiltrække og fastholde nye og andre brugergrupper på bibliotekerne.

Ågot Berger har talt.