Gå til sidens indhold

Om Del Din Viden

Hvad er Del Din Viden?

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller. Her kan du indsende artikler og fotos af de projekter, du arbejder med, så din viden og dine erfaringer kan bruges af andre. Du kan spørge kollegaer om gode råd og input til udviklingen af dine projekter og kommentere og debattere med fagfæller. Og husk også at fortælle om dine succeser på sitet!


Spillereglerne er enkle

Du skriver din artikel og forsyner den med emneord. Når du indsender artiklen, vil redaktionen godkende og udgive den. Husk at være grundig med dit resumé, som du skriver øverst. Resuméerne kan blive trykt i Perspektiv, så bladets læsere kan læse om artiklerne på sitet. Hele artikler fra Del Din Viden vil også blive bragt i Perspektiv, dog ofte i forkortet eller redigeret form.

Det med småt

Du må være opmærksom på, at du skal have ophavsretten til det, du uploader, og at Perspektiv vederlagsfrit kan bringe dine artikler i bladet (eventuelt i redigeret form). Du skal selv afklare eventuelle ophavsretlige spørgsmål (rettigheder til fotos og til artikler), eksempelvis, hvis artiklen har været bragt i et andet medie, du oprindeligt har truffet en eksklusivaftale med.

Under menupunktet Før du skriver din artikel finder du råd og vejledning til, hvordan du skriver til Del Din Viden. 

 

God skrive- og læselyst.
Redaktionen