Debatindlæg om den aktuelle situation med coronapas på bibliotekerne.
Debatten om utrygge medarbejdere og uro i forbindelse med tjek af coronapas på bibliotekerne er i disse dage blusset op. Senest kan man læse, at Næstved Bibliotek overvejer helt at lukke for betjeningen på de lokale biblioteker efter flere episoder med uro, verbale overfusninger og trusler mm. Den lukning bliver formentlig heldigvis ikke til noget, da tjek af coronapas på bibliotekerne fremover ændrer karakter til en stikprøvekontrol.
I forbindelse med uroen i Næstved står der i en artikel i Sjællandske Nyheder fra 12. maj 2021:
»Nogle borgere er fritaget fra at vise coronapas, men problemet med det er, at man ikke kan få en officiel erklæring, der viser det. Derfor er bibliotekspersonalet nødt til at afvise alle, der ikke har et gyldigt pas.«
I den i skrivende stund gældende bekendtgørelse (BEK nr 811 af 05/05/2021), står der i §16 om reglerne for fritagelse:
» § 15, stk. 1, gælder ikke for følgende:
1) Børn under 15 år.
2) Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en covid-19-test.
3) Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test.
4) Børn og unge under 18 år i forbindelse med udøvelse af idrætsaktiviteter omfattet af § 15, stk. 2, nr. 3.«
Der står intet sted i samme bekendtgørelse, at der er krav om dokumentation for fritagelsen. Fritagelsen kan bunde i mange forskellige og højst personlige årsager. Hvis en borger er fritaget fra coronapas, erklæres dette derfor på tro og love, hvorefter borgeren har ret til at benytte bibliotekets tilbud. De samme regler gælder i øvrigt også for borgerservice beliggende i samme bygning som biblioteker.
Vi kan alle blive enige om, at det ikke er personalets ansvar at stå på mål for at overholde de regler, der nu engang er udstukket, i denne forbindelse indførelsen af coronapas. Og en utilstedelig opførsel som det, der beskrives fra Næstved, hører selvfølgelig heller ingen steder hjemme, lad mig slå det fast med det samme!
Men der hersker alligevel et overordentligt stort demokratisk problem i håndteringen af coronapasset på landets biblioteker. Bibliotekerne bryster sig af fri og lige adgang (som i parentes bemærket betales af alle danskere over skatten), og vi ser os selv som en af de sidste bastioner, hvad angår seriøs og faktuel adgang til og formidling af viden. Vi kan fact-tjekke og belære om fake news. Vi kan også henvise borgere til juridisk information og søge viden frem på retsinformation.dk.
Derfor er det så meget mere beskæmmende at læse Karen Delfs og andre bibliotekslederes håndtering af gældende regler. Personalet i fronten parerer ordrer udstukket af ledelsen. At ledelsen ikke formår at læse gældende bekendtgørelser på området og vejlede personalet heri, og at personalet derfor i forlængelse heraf møder borgerne med forkerte oplysninger, er dybt kritisabelt.
Det er nemt (og også berettiget) at dreje debatten over på de få borgere, der ikke kan opføre sig anstændigt. Men desværre er der et mørketal af borgere, der bliver afvist på et forkert grundlag og dermed ikke kan benytte bibliotekerne, selvom de er i deres gode ret til at komme indenfor. Disse borgere vil muligvis stadig holde sig væk, selvom coronapas fremover ikke skal vises ved indgangen. Især hvis de allerede er blevet afvist i døren tidligere.
I modsætning til mange biblioteker er de fritagede borgere tit meget velinformerede om deres rettigheder, netop fordi de gentagende gange afvises på forkerte grundlag. Bibliotekerne rygte blandt disse borgere lider et alvorligt knæk, og vi må nok indstille os på, at nogle af vores lånere nu desværre må kaldes forhenværende.
Med ønsket om en fri og lige debat og på vegne af de fritagede,
Ulla Hoberg Lyhne, bibliotekar, Roskilde Bibliotekerne
