Det coronaramte bibliotek har gjort det svært at få børn og bøger til at møde hinanden. I Hillerød er børnebibliotekaren derfor rykket ud med biblioteket til en parkeringsplads foran daginstitutionen. Læs børnebibliotekar Pia Nyberg fra Hillerød Bibliotekernes beretning.
Hej, jeg hedder Pia og er børnebibliotekar ved Hillerød Bibliotekerne. Som børnebibliotekar banker mit hjerte særlig stærkt for én af brikkerne i bibliotekets strategi, nemlig at biblioteket skal være den primære inspirationskilde til litteraturoplevelser for store og små.
Men i disse tider er biblioteket hårdt ramt på besøgstal, og hverken biblioteket som sted eller bibliotekaren som fagperson er det første, børn og voksne tænker på, når de vil inspireres til læsning. Nedlukning og begrænsning af brugen af det offentlige rum har vist sig at være en stærk modstander over for min ellers stærke relation til børnefamilierne og til min kerneopgave, nemlig at få bøger og børn til at møde hinanden.
Men med stærk opbakning fra bibliotekets ledelse kunne jeg i onsdags imødekomme min utålmodighed, forlade bibliotekets rum og bevæge mig derud, hvor familierne befinder sig.
Jeg pakkede den store biblioteksbil med stakkevis af sprogkufferter, kassevis af nye, lækre bøger til børnene og deres forældre og rullede ud med et såkaldt »Pop-up-bibliotek«. Placeringen var strategisk på parkeringspladsen foran én af kommunens store daginstitutioner lige i det tidsrum, hvor børnene bliver hentet af deres forældre.
Og det blev der taget RIGTIG GODT imod! Det var den mest opløftende formidlingsopgave, jeg længe har oplevet, og forældre og børn mødte mig med store smil og børnestemmer, der råbte »mor, se, der er bøger«. Det varmede mit bibliotekarhjerte.
Jeg snakkede med forældrene om højtlæsning, mens børnene kiggede i Sprogkufferter og bøger. Jeg tilbød figenstænger til børnene og lyttede til forældrenes begejstring over den impulsive pop-up-idé. Med en tilsluttet pc kunne jeg med stor succes udlåne stakkevis af bøger og sprogkufferter, der helt strategisk får familierne ned på biblioteket om 31 dage, når materialerne skal afleveres.
Bøgerne og især biblioteksrummet er efter min opfattelse savnet i familiernes hverdag, men der ligger uden tvivl en stor opgave foran os i forhold til at få familierne tilbage i vanen med ugentlige biblioteksbesøg.
Dagens højdepunkt var, da en familie satte sig ned i solen og kiggede i bøgerne. Jeg var travlt optaget af en anden familie, men stak hånden ind i biblioteksbilen og smed to tæpper hen til dem, og der sad de så på biltæpper og læste højt for deres børn. Hvad mere kan en bibliotekar ønske sig?
