Når en Naturskattejagt bliver digital
Da vi søsatte projektet “Den digitale Naturskattejagt”, havde vi ingen anelse om, at både naturen og arrangementer med digitale dimensioner ville blive særligt relevante for 2020. Igennem årets Naturskattejagter blev vi ikke blot mere bevidste om de mange faldgruber, som tilføjelsen af digitale hjælpemidler kan tilføre udendørs arrangementer – vi fik også øjnene op for nye muligheder for at gøre børnefamiliernes oplevelse bedre. I denne artikel deler vi vores erfaring med alle interesserede – særligt jer, der arbejder med børneaktiviteter i naturen.