Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Giv de unge lyst til at deltage i den demokratiske samtale

Biblioteket Frederiksberg og initiativet Frirummet skabte et anderledes debatforløb for to gymnasieklasser fra Frederiksberg Gymnasium. Formålet var at give de unge lyst til at deltage i den demokratiske samtale ved at præsentere dem for en ny debatkultur.

Eleverne blev introduceret for en debatkultur, hvor uenigheden blev taget alvorligt, og der skulle reflekteres over modpartens argumenter.

Unge blev inviteret ind i den demokratiske samtale

Den store sal under Biblioteket Frederiksberg bliver ofte brugt til debatter, hvor politikere og andre meningsdannere indtager scenen. På denne halvgrå decemberdag i 2019 er gennemsnitsalderen blandt både debattører og publikum dog en del lavere end til det vanlige debatarrangement. To samfundsfagsklasser fra Frederiksberg Gymnasium har nemlig indtaget lokalet, og om lidt skal de debattere med hinanden om et emne, de selv har valgt: Om prisen på cigaretter skal sættes op til 90 kr? Spændte, men også lidt nervøse, indtager de første fire elever scenen.

Vi er til det afsluttende arrangement i Tænk-Tvivl-Tal - et debatforløb skabt af Biblioteket Frederiksberg og initiativet Frirummet i samarbejde med Frederiksberg Gymnasium. Forløbet har strukket sig over fire arrangementer af to timers varighed, hvor eleverne i løbet af de første tre gange er blevet klædt på til det afsluttende arrangement.

Igennem forskellige workshops har de udviklet deres evner til at debattere. De er blevet undervist i god argumentationsteknik og har fået et indblik i, hvordan man bruger sin stemme og kropssprog til at brænde igennem. Måske vigtigst af alt er de blevet præsenteret for et alternativ til den meget konfliktfyldte debatform, som man både kender fra mange tv-debatter og de sociale medier.

Unge afholder sig fra at deltage 

Ny forskning peger nemlig på, at mange unge fravælger at deltage i den demokratiske samtale på grund af den hårde debattone. De opfatter samfundsdebat som noget, der kun handler om konflikt og mudderkast, hvilket skræmmer dem væk.

Det er den lidt nedtrykkende konklusion fra et forskningsprojekt om unges samfundsopfattelse og demokratiforståelse udført af adjunkt i statskundskab Kristina Bakkær Simonsen fra Aarhus Universitet. I projektet har hun interviewet 72 unge imellem 16 og 25 år, og de unges syn på demokratiet vækker bekymring. Som Simonsen udtaler til et interview i Politiken:

Den ukonstruktive politiske debat bliver en forhindring for de unges egen deltagelse i politiske debatter. Det sætter sig igennem på den måde, at de ikke selv har lyst til at deltage, og det spejler den måde, som den politiske debat foregår på. De oplever, at man kun kan komme galt af sted og blive skældt ud.

Bibliotekerne har et ansvar 

Folkebiblioteket er en kulturinstitution, der har et historisk ansvar for ikke bare folkeoplysningen, men også den demokratiske dannelse. Og når forskningen viser, at unge mennesker afholder sig fra at deltage i den demokratiske debat, er det væsentligt, at vi også kommer ind i kampen. Det er vores opgave ikke bare at give unge mennesker evnerne til at deltage i demokratiet, men også lysten til at gøre det.

Demokratiet er nemlig ikke noget, vi kan tage for givet. Ikke et system, man bare kan indføre for derefter at læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Ifølge Hal Koch, teolog, kirkehistoriker og væsentlig bidrager til den danske demokratidebat, som udspillede sig i årene kort efter 2. verdenskrig, så er demokratiet en livsform, der skal verificeres og tilegnes på ny for hver generation.

Demokratiet skulle ifølge Koch anses som en kæmpestor samtale. Kvaliteten af demokratiet afhænger dermed både af, hvordan vi taler sammen, samt at så mange som muligt er inkluderet i samtalen. Det var med inspiration fra Kochs demokratiopfattelse, at vi valgte at skabe Tænk-Tvivl-Tal. Fordi vi mener, at det er vigtigt, at især de unge føler sig inkluderede og har et ønske om at bidrage til den demokratiske samtale. Ikke bare for deres egen skyld, men for hele samfundets.

Et alternativ til den aktuelle debatkultur

Da vi tog initiativ til projektet var det med udgangspunkt i overvejelser over den aktuelle debatkultur her til lands. Vi var af den opfattelse, at tonen i mange sammenhænge er blevet for hård, og at hele debatkulturen er mere præget af at sværte modstandere til end at finde løsninger på problemer.

Som en del af vores research til projektet deltog vi som publikum til den anden semifinale i DM i debat. En årlig begivenhed arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd. De unge deltagere var syleskarpe og meget velforberedte, men selve formatet var alt for konkurrencepræget til, at vi havde lyst til at kopiere det.

Derfor allierede vi os med initiativet Frirummet. Et initiativ startet af Frie Skoler, der har det som deres erklærede formål »at forbedre den offentlige samtale, øge børn og unges demokratiske virkelyst og styrke befolkningens politiske tillid og håb«.

I fællesskab fik vi skabt et forløb, der først igennem tre workshops gav eleverne den viden og erfaring, de skulle bruge, inden de selv skulle på scenen og debattere med hinanden.

Til den afsluttende debat benyttede vi et format udviklet af Frirummet, der tvinger debattørerne til også at sætte sig i sine modstanderes sted og prøve at forstå deres argumenter.

Formelt set er en frirumsdebat delt op i tre runder:

Den første runde minder om, hvad man kender fra andre debatter, men ved at tilføje en refleksions- og initiativrunde, tilføjer man debatten et ekstra lag, hvor parterne bliver tvunget til at sætte sig ind i modstanderens synspunkter, forholde sig til egen tvivl og ikke mindst være konstruktive i forhold til at finde reelle løsninger.

Til vores konkrete debat om prisen på cigaretter fandt vi for eksempel ud af, at alle eleverne fandt det bekymrende, at antallet af unge rygere er stigende. De var bare stærkt uenige om, hvilke midler man skal tage i brug for at løse problemet.

Kom vi i mål med projektet?

At dømme ud fra hvad Anton fra 1.B udtalte efter det afsluttende arrangement, så er svaret, »ja«:

Jeg synes, det er spændende, jeg synes, det er anderledes. Normalt, så handler det bare om, hvem der råber højest eller i længst tid. Så er det dem, der vinder. Til en Frirumsdebat er det anderledes, hvor alle bliver hørt og får mulighed for at snakke. Jeg har lært noget mere om gode argumenter, og at det ikke kun handler om at slagte sin modstander, men også om at lytte til, hvad de har at sige.