Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
02. juli 2020 Af Anders Møller Jensen, udviklingskonsulent og ph.d.-studerende, Forskningscenter for Sundhed og Velfærdsteknologi - Program for Demens v. VIA University College

Sans for litteratur – aktiviteter målrettet borgere med demens

Bestræbelserne på at gøre samfundet demensvenligt indeholder en vigtig dagsorden for landets folkebiblioteker. Udviklingsprojekt Sans for litteratur sætter fokus på, hvordan folkebibliotekerne kan tilbyde aktiviteter for medborgere med demens igennem blandt andet fokus på sanselige litteratur- og kulturoplevelser.

Foto bialasiewicz, Envato

Gennem de sidste 20 år har der været et stigende fokus på borgere med kognitive udfordringer i form af demens, og hvordan man kan støtte demensramte og deres pårørende i hverdagen.

Demensområdet er både et internationalt og nationalt satsningsområde. I 2017 fik Danmark sin anden nationale demenshandlingsplan, der via 23 initiativer sætter fokus på væsentlige områder, hvor der skal udvikles viden og igangsættes initiativer.

Odense Bibliotekerne har taget initiativ til projektet Sans for litteratur, hvor der i samarbejde med Allerød Bibliotekerne, Slagelse Biblioteker og Borgerservice samt Vejle Bibliotekerne er afprøvet aktiviteter for borgere med kognitive udfordringer i hverdagen. Projektet modtog støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.  

Guidet fælleslæsning og reminiscensmetoden

Principperne i guidet fælleslæsning har dannet fundament for projektets aktiviteter kombineret med reminiscensmetoden. En metode, som tager udgangspunkt i hjerneforsknings viden om, at perioden fra omkring 5-6-årsalderen og til udgangen af 20’erne rummer særligt mange og levende minder hos både mennesker med og uden demens. Kombineret med fysiske effekter som for eksempel billeder og lyd er det muligt at stimulere sanserne og genkalde oplevelser og følelser, demente ellers har vanskelig ved at udtrykke i dagligdagen.

De deltagende biblioteker udviklede og afprøvede tiltag i løbet af efteråret 2019. Aktiviteterne havde typisk en varighed af 1½-2½ timer og blev afviklet på ugebasis over 3-6 mødegange. Programmet indeholdt mangfoldige bud på sanseligt at stimulere litteraturlæsningen og foregik enten på selve biblioteket eller hos lokale kulturinstitutioner, som bibliotekerne samarbejder med.

Målgruppe og tilgang

Gennem samarbejde med kommunale og frivillige aktører fik bibliotekerne kontakt til relevante deltagere inden for målgruppen: Primært yngre under 65 år med demens i tidlig fase. Deltagerne havde stadig ressourcer til at indgå i sociale sammenhænge og gruppediskussioner enten på egen hånd eller med støtte fra pårørende/professionelle.

I Vejle Bibliotekerne var målgruppen krigsveteraner ramt af PTSD. Her blev der med succes anvendt guidet fælleslæsning som metode, og det har  »... næsten haft en terapeutisk virkning på de deltagende veteraner..«, lyder det fra Vejle-bibliotekarerne. Det at skulle forholde sig til en oplæst tekst har bevirket, at veteranerne har haft en pause fra det tankemylder, som ellers kører non-stop i deres hoveder.

I Odense blev der gennemført to gruppeforløb: Et for yngre demensramte og et for borgere fra et kommunalt dagcenter, hvor deltagerne var længere i deres demensforløb. Dette gav mulighed for at undersøge, om aktiviteterne også havde potentiale ud over gruppen med demens i tidligt stadie.

I alt var omkring 40 borgere involveret i afprøvningen af aktiviteterne.

Ressourcer og god respons

Projektet blev eksternt evalueret af VIA University College. Gennem interview med gruppedeltagerne og bibliotekarerne kort efter sidste aktivitetsgang blev der sammenfattet resultater og konklusion til gavn for andre med interesse i området. Evalueringen fokuserede på deltagernes - både bibliotekarer og borgere - oplevelser og tilfredshed med aktiviteterne, samt deres vurdering af egnetheden i forhold til mennesker med demens.

Projektet havde både god deltagelsesfrekvens og et højt aktivitetsniveau. De involverede bibliotekarer fremhæver især samarbejdet med kommune og frivillige parter som en afgørende faktor for at nå målgruppen.

Det kræver ressourcer at skabe aktiviteter for målgruppen – både i form af forberedelsestid og målt på ressourcer i forhold til deltagerantal, da grupperne ofte kun består af 4-6 deltager. Fra bibliotekerne er det en generel opfattelse, at målgruppen responderer godt på de planlagte aktiviteter, og at det var let at aktivere deltagerne. Denne tilbagemelding dækker over en stor variation i erfaringer med brug af guidet fælleslæsning og reminiscens blandt personalet, samt varierende kendskab til mennesker med demens. Samlet set tyder det på, at de valgte metoder yder en god støtte til bibliotekarer, som ønsker at skabe aktiviteter for mennesker med demens.

Projektets erfaringer er samlet i et idékatalog og seks film. Se mere på odensebib.dk/sansforlitteratur

Det behøver ikke at være så fancy – bare levende formidlet i en ramme, som tilgodeser vores behov
deltager

Rammer frem for fancy aktiviteter

Deltagerne satte stor pris på aktiviteternes indhold og afvikling og udtrykte ros til personalets engagement for at gøre gruppen tryg og hyggelig at komme i. Kombinationen af socialt samvær og stimulerende input/diskussion blev fremhævet sammen med vigtigheden af en begrænset gruppestørrelse for at øge deltagernes udbytte, da støj og uro meget nemt kan fjerne fokus fra aktiviteten, hvis eksempelvis aktiviteterne afvikles i det offentlige rum i de mest besøgte tidsrum.

Aktiviteterne udfyldte et hul i forhold til socialt samvær med ligestillede og intellektuel stimulation, specielt hos gruppen af yngre demensramte. En gruppe, der har mistet kontakt til arbejdsmarkedet og oplever et fald i evne til for eksempel selvstændigt at kunne læse romaner. Hermed opleves hverdagen som intellektuelle tomrum, hvor manglende stimuli kan påvirke humøret negativt. Også de pårørende gav udtryk for, at hverdagen kan blive tømt for fælles oplevelser, da tidligere aktivitetstilbud ikke længere egner sig.

Et opmærksomhedsområde i forhold til aktiviteter for medborgere med demens er transport. Flere deltagere var afhængige af offentlig transport eller pårørendes hjælp, da de ikke længere selv kunne køre bil. Det giver en udfordring, hvis de pårørende stadig er på arbejdsmarkedet. Transport kan derfor være en afgørende faktor for deltagelse i aktiviteter.

Et citat fra en deltager opsummerer oplevelsen:

»Det behøver ikke at være så fancy – bare levende formidlet i en ramme, som tilgodeser vores behov«

Citatet åbner for en diskussion af, hvordan folkebibliotekerne kan medvirke til at skabe et demensvenligt samfund, der indeholder aktiviteter for en målgruppe, der endnu ikke er mange tilbud til. 

Folkebibliotekerne som en unik platform for nye tilbud

Den nationale demenshandleplan har en målsætning om at skabe 98 demensvenlige kommuner. Opgaven er dog ikke kun en opgave, som påhviler den kommunale myndighed. For at målsætningen kan opfyldes, er det relevant at indtænke samarbejde med for eksempel trafikselskaber, frivillige foreninger, boligselskaber og privatpersoner.

Den veludbyggede offentlige danske bibliotekstjeneste tilbyder en unik mulighed for at skabe tilbud til mennesker med demens i tidlig fase. Bibliotekerne har med deres grundlæggende kendskab til litteratur og kultur en unik position til at bidrage til denne type aktiviteter, som målgruppen mangler og/eller savner.

Projekt Sans for litteratur har gjort brugbare erfaringer i forhold til oprettelse og afvikling af aktiviteter forankret i folkebibliotekerne, og initiativet bidrager således til at understøtte de nationale mål om et mere demensvenligt samfund.

En vigtig pointe er også, at danskeren generelt lever længere. Det betyder at gruppen af fysisk friske yngre personer med demens, som på nuværende tidspunkt ikke er så stor, i de kommende år får selskab af mange ældre, der er færdige på arbejdsmarkedet, har fået stillet en demensdiagnose og må forventes at skulle leve mange år endnu med deres sygdom.

Her bliver det en lakmusprøve på vores samfundskontrakt at stille relevante aktiviteter til rådighed for en målgruppe med fremtidigt stigende omfang, og her kan bibliotekerne med stor sandsynlighed komme til at spille en vigtig rolle. Sans for litteratur-aktiviteterne udgør de første afprøvende skridt, og der er mere at lære og byde på fra biblioteksverdenens side i relation til mennesker med demens.    

Vidste du ...?

Demens er en samlet betegnelse for en række symptomer, for eksempel svigtende hukommelse, orienterings- og genkendelsesevne. Årsagen til symptomerne skal findes i skader på hjernen fremkaldt af forskellige sygdomme. Den mest kendte demensform er Alzheimerssygdom, og denne patientgruppe udgør da også over halvdelen af alle demenstilfælde. Der forventes en stigning i antallet borgere med demens i de kommende år.