Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
26. august 2020 Af Tania Schwartz, Bibliotekschef, Glostrup Bibliotek, Torbjørn Porsmose Rokamp, Specialkonsulent, Biblioteket Online og Web, Københavns Biblioteker, Thomas Sture Rasmussen, Innovations- og strategiudvikler, Ballerup Bibliotekerne. Fra Tænketanken Fremtidens Bibliotekers netværk Next Generation.

Når Coronaen rammer - Megatrends og mikrocases

Hvad betyder Corona for fremtidens biblioteker? Kommer vi tilbage til en ”almindelig” hverdag eller er vi allerede en del af ”en ny virkelighed”? 3 deltagere fra netværket »Next Generation« stikker en finger i jorden og giver deres bud på, hvad der allerede har ændret sig, hvad vi måske skal tage med videre, og hvad der kan ses i et helt nyt lys.

Arkivfoto

Man kan betragte den situation, som Corona har sat os i, fra forskellige vinkler. Nogle kan ikke vente med at komme tilbage til den gamle hverdag med de kendte rutiner, andre tænker: »Vi må nok hellere have en plan B«, og endelig er der dem, der ser helt nye udviklingsmuligheder i den omvæltning, vi gennemgår.

Men sandheden er nok, at ingen pt kan sige, hvor vi er på vej hen. Hvor længe kommer de forskellige restriktioner til at vare? Hvad består, og hvad har ændret sig for altid i samfundet omkring os?

Megatrends

Fremtidsforskerne står i kø for at kigge i krystalkuglerne og prøve på at forudse konsekvenserne af Corona. På et overordnet plan forudses det blandt andet, at fysiske penge forsvinder, onlinehandel lukker detailhandel, restauranter bliver til takeaway, telemedicin og onlinekonsultationer vinder frem, balancen mellem marked og stat ændrer sig (hvem garanterer udvikling af vacciner) med mere.

Andre forudsigelser rammer mere direkte ind i bibliotekernes kerneydelser - videnfolk/fakta får en renæssance, der kommer en fornyet tro på institutioner, hjemmeundervisning bliver en naturlig del af uddannelsessystemet, P2P (»peer to peer«; videndeling mellem studerende, red.) og læringscirkler vinder frem. I det hele taget sker der et fælles teknologisk spring i forhold til online oplevelser og fællesskaber; Zoom, Whereby, Teams med videre er for mange i dag en integreret del af den daglige kommunikation og har mange steder erstattet normale fysiske møder med mere agile muligheder for at samles, om end det selvfølgelig også har sine begrænsninger.

Den »nye« arbejdsplads

På grund af nedlukningen har mange måttet finde nye veje til at opretholde vigtige arbejdsfunktioner. Der er blevet online-betjent studerende op til opgaveaflevering, der er oprettet online vagtbetjening, og flere biblioteker har haft materialer »to go« under forskellige former.

Der er blevet indrettet nye hjemmearbejdspladser, hvor man har skullet finde sig til rette mellem hjemmets daglige rutiner, nedlukningsramte børn og fraværet af den direkte kollegiale sparring. For nogen en hverdag i isolation og med store udfordringer i at kunne varetage sine kerneopgaver, for andre en ny mulighed for større fordybelse og effektivitet, herunder bedre samspil med andre af dagligdagens gøremål – generelle tilbagemeldinger peger blandt andet på bedre logistik for børnefamilierne.

Karakteren af opgaver på et bibliotek afspejler også de forskellige indgangsvinkler. Vi kan ikke møde borgerne på samme måde hjemmefra. Især er erfaringerne, at betjening af børn i højere grad kræver fysisk tilstedeværelse, og hele det fysiske materialeflow fungerer jo også kun ved fysisk fremmøde på biblioteket.

Ser vi ud i verden, tages der netop i forhold til hjemmearbejde drastiske skridt. Jævnfør CNN har store virksomheder som Google, Universal Music, Warner Music, Sony Music, Amazon med flere allerede meldt ud, at medarbejderne ikke skal møde ind før 2021. Mens blandt andet Facebook og Twitter har meldt ud, at de ikke regner med, at nogen møder ind igen.

Fremtidsforskerne står i kø for at kigge i krystalkuglerne og prøve på at forudse konsekvenserne af Corona.

Men hvad sker hos os – 3 cases fra praksis

Case 1 - Det har ændret sig: Nye digitale hybrider og indstillinger gror frem – Rudersdal Bibliotekerne

Efter at have tilbragt Corona-foråret med at aflyse det ene minutiøst planlagte arrangement efter det andet, så var det ambitionen for fremtiden at vi aldrig skulle komme i den situation igen - eller i hvert fald, hvor det var muligt, have digitale backup-løsninger. Efterår 2020 har været omgærdet af mere end almindelig usikkerhed. Hvordan vil borgerne reagere i forhold til bibliotekstilbuddene? Kan vi regne med efterspørgsel efter arrangementer og læseklubber, hvor der er fysisk fremmøde?

Det handlede om at udvikle digitale arrangementer, som ikke bare var lidt triste afskygninger af livfulde og kreative fysiske arrangementer, men var ligeværdige værdiskabende online events. Herunder udtænke digitale arrangementer og læseklubber for de borgere, som enten var særligt udsatte eller var bekymrede for at gå for meget ud blandt andre. Det betød, at alle der var involverede i arrangementer eller aktiviteter for efteråret, skulle genoverveje gamle og kendte formater og tænke nye digitale formater og skubbe grænserne for, hvad man før havde prøvet. Vi skulle kontakte forfattere og sikre os, at de var villige til at stille op i en digital udgave, hvis det blev nødvendigt.

Det har været sundt organisatorisk, men ikke altid lige populært. Og det deler også vandene og personlighedstyper. Der er gået lang tid med at diskutere, hvorvidt den værdiskabelse, som lå i det oprindelige fysisk arrangement, nu også kan genskabes i et online format – eller om det nogle gange faktisk kunne lykkes at få en helt ny værdi i det digitale tilbud.

Der er også udviklet hybrider – nemlig læseklubber med et miks af fysisk fremmøde og digitale møder. Her er det særligt børnelæseklubber, hvor modellen er at mødes to gange om måneden fysisk og to gange online. Efter at have afprøvet online læseklubber for børn i efteråret har vi også nogle hypoteser om, at det for nogle målgrupper muligvis er nemmere at tilmelde sig en online klub end en fysisk. Du behøver ikke at bekymre dig om, at dine seje venner skal se dig gå ind på biblioteket, eller om læseklubben er fyldt med piger, der elsker ponyer. Det er håbet, at vi med online læseklubber kan nå nye målgrupper.

Case 2 - Det tager vi med: Digitale fællesskaber - Ballerup Bibliotekerne

Borgerinddragelse og samskabelse er begreber, der fylder meget i vores dagligdag. Hvis vi har skullet udvikle nye aktiviteter og fællesskaber med borgerne, har de klassiske metoder været workshops, fysiske møder, og når vi var oppe på den høje klinge, udvikling af prototyper ud fra Design Thinking. Men så kom Corona, og hvad så? Hvordan udvikler vi sammen, når vi ikke kan mødes fysisk?

Blandt mange opgaver stod vi med et borgerinddragelsesprojekt i forhold til vores nye »posthus«, et nyt samlingssted for byens foreninger og uformelle fællesskaber, hvor interessentgruppen umiddelbart har en vis repræsentation af risikogrupperne i forhold til Corona.

Vi havde i forvejen planlagt et kompetenceforløb i samarbejde med DeltagerDanmark for at geare organisationen til at tage skridtet videre i forhold til understøttelse af nye lokale fællesskaber. Dette forløb vinklede vi så i forhold til den nye online virkelighed. Konkret har vi nu taget initiativ til at oprette et online fællesskab omkring posthuset, hvor idéer og drømme om huset kan få lov at leve, indtil vi igen kan mødes fysisk. Erfaringer fra andre fællesskaber (for eksempel fælles kontormiljøer) er, at en virtuel opstart også giver et bedre fælles miljø på den længere bane. Det ser vi frem til.

I forbindelse med forløbet med DeltagerDanmark har vi også haft fokus på hvordan vi på andre områder kunne udnytte de nye muligheder. Her arbejder vi blandt andet med guidede fælleslæsninger for ældre borgere (risikogruppen), Kulturhus Måløv som omdrejningspunkt for lokalt engagement, samarbejde med CONCITO omkring online opstart af GRO SELV projekter, udvikling af skønlitterær formidling med eventstuderende på NEXT og opstart af interessentgruppe for bibliotekets rolle i lokalsamfundet.

Alt sammen med udgangspunkt i at starte op online, digitalt, virtuelt – herefter overgå til fysiske fælleskaber, hvis vi kan/må, og hvis det giver mening.

Du behøver ikke at bekymre dig om, at dine seje venner skal se dig gå ind på biblioteket, eller om læseklubben er fyldt med piger, der elsker ponyer.

Case 3 - I et nyt lys: Biblioteket Online i et fremtidsperspektiv - Københavns Biblioteker

Biblioteket Online (BO) blev oprettet i 2015 som en fælles supportenhed for de københavnske folkebiblioteker. I den normale åbningstid sidder afdelingens medarbejdere klar på telefon, mail og via videoopkaldsskærme i biblioteksrummet for at hjælpe borgerne. I forbindelse med nedlukningen oplevede vi, at BO faktisk kunne opretholde den normale service over for borgerne, og selvom BO ikke oprindeligt var oprettet til dette formål, havde vi pludselig en model og en erfaring, der rent faktisk kunne fungere under nedlukning.

BO-medarbejderne var i forvejen blevet en vigtig del af det formidlingsarbejde, der tidligere alene blev varetaget af frontpersonalet ude på de fysiske biblioteker, da man både er i kontakt med mange flere borgere end frontpersonalet og har dedikeret arbejdstid til alene at tage imod borgernes henvendelser. Dertil er der også den nødvendige faglighed og de tekniske systemer til rådighed, herunder en videnbase, som indeholder svar på stort set alle typer borgerhenvendelser, der gør det muligt at straksafklare mere end 95 % af de henvendelser, der kommer.

Henvendelserne varierer meget, men størstedelen handler om udlån, aflevering, gebyrer, referencespørgsmål og praktisk hjælp på den enkelte lokation. Dertil ydes der support på eReolen samt så vidt muligt på alle bibliotekernes andre digitale tilbud, og sidst arbejdes der generelt med at få københavnerne til at være mere selvbetjente på hjemmesiden, samt i appen Biblioteket. Ambitionen er, at borgere, som spørger på fysiske materialer, altid gøres opmærksomme på det digitale alternativ, hvis det findes.

En interessant erfaring har været, at overraskende meget betjening kan klares på afstand, hvis man fjerner de barrierer, der kan være for at folk kan få hjælp uden at skulle dukke fysisk op på biblioteket (eksempelvis at man kan melde sit barn ind som låner uden at skulle hen på biblioteket), hvilket har været meget anvendeligt under nedlukningen af bibliotekerne.

Til gengæld kan det også betyde, at medarbejderne i BO opnår et stærkere digitalt mindset end resten af medarbejdergruppen, og at viden om digitalt indhold derfor samler sig hos en relativt snæver gruppe medarbejdere. For at imødegå denne problematik kan flere ting iværksættes; fokus på det digitale i MUS-samtalen, webinarer og e-learning til medarbejdere, digitalt åbent hus for medarbejdere og borgere, digitale ambassadører på alle lokalbiblioteker er nogle af de indsatser, som har været drøftet og taget i brug i København.

Next step

Vi er ikke i tvivl om at bibliotekerne stadig har sin berettigelse i et samfund MED og EFTER Corona. Adgang til viden og fakta er mere end nogensinde vigtig for, at vi kan agere, studere, deltage og bidrage til, at samfundet kan fungere og udvikle sig. På det overordnede plan er der blandt andet stadig klima og verdensmål, der skal adresseres. Men vi står overfor store udfordringer og må tænke nye veje at gå.

Next Generation Netværket

Hvad er Next Generation Netværket?

Next Generation Netværket er skabt for at udbrede og udfordre debatten om fremtidens bibliotek. Netværket skal være et frirum for inspiration og diskussion om tendenser, udfordringer og utraditionelle vinkler på muligheder for fremtidens biblioteker. Medlemmer af netværket inviteres til at deltage. Netværket dækker både folke- og forskningsbiblioteker.

Hvorfor et Next Generation Netværk?

Idéen til Next Generation opstod i forbindelse med opstart af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og et behov for et forum for næste generations biblioteksledere, udviklingschefer og engagerede medarbejdere. Next Generation er en slags tænketank i Tænketanken og består nu af ca. 25 mellemledere, udviklingsfolk og personer fra hele landet

Hvor tit mødes Netværket?

Der er møder, oplæg eller lignende cirka hver anden måned.