– om læseklubber på Brønderslev Bibliotek
Lige inden sommerferien for alvor går i gang har Brønderslev Bibliotek samlet et bord fyldt med entusiastiske læsere, som har det til fælles, at de er medlemmer af en læseklub. Hovedsageligt består bordet af pensionister med en enkelt undtagelse, som stadig er på arbejdsmarkedet. Generelt passer denne statistik godt til det generelle billede af læseklubberne tilknyttet Brønderslev Bibliotek, at de består af pensionister. Der er også en høj overrepræsentation af kvinder både til mødet og i klubberne. Den enlige mandelæseklub, som er tilknyttet biblioteket, har det også som et princip, at de ikke vil have kvinder med, og da en enkelt søgte optag, blev der sagt nej tak. De argumenterer med, at kvinder og mænd taler forskelligt om bøger.
”Min mandlige omgangskreds læste ikke så meget, og mænd og kvinder har altså forskellige tilgange til bøger, og så sagde min kone, hvorfor starter du ikke en klub selv? Og så kontaktede jeg biblioteket, og nu er det så en 5-6 år siden.”
Brønderslev Bibliotek har lige omkring 50 læseklubber, og hvert år er der opstart på nye klubber både initieret af biblioteket, men også som starter af sig selv. Og så kunne det jo let tænkes, at vi som bibliotek er eksperter på dette område, når et så lille bibliotek har så mange klubber. Vi må dog erkende, at vi faktisk ved meget lidt. Vi gætter og tænker, og bruger vores egne fornemmelser, som selvfølgelig er baseret på vores faglighed, men vi mangler konkret viden. Derfor har vi nu samlet en gruppe, og selv om ferien er lige på vej, så har så mange sagt ja til at være med, at vi endte med at måtte bede nogle om at svare skriftligt. Det, vi er nysgerrige på, handler om at gå fra at tænke, tro og mene til at få deltagernes udtalelser, så vi ved, hvad de rent faktisk tænker. Hvorfor er de medlem af en læseklub, hvad kan den? og hvordan gør de, hvad er deres praksis og ikke mindst, hvad er det de forventer af os?
Vi starter med det eksistentielle spørgsmål om hvorfor: hvad er det som en læseklub giver? Hvorfor er det, at det at samles om en bog er så meningsfuldt, at mange af deltagerne i årevis har mødtes omkring bøgerne. Alle omkring bordet har været med i en læseklub længe, og nogle har været med i flere læseklubber.
Flere af læseklubberne er startet med at være en klub, hvor biblioteket har foreslået fast udvalgte bøger, og så er de efterfølgende valgt at fortsætte som en selvstændig læseklub. Det har handlet om, at der har været en god kemi, og meget at snakke om, og så oplever de en skøn frihed ved at vælge bøger selv.
”Bøgerne (som var valgt på forhånd) var meget tunge, og vi ville gerne have noget lettere, der passede til vores sind”.
Mange oplever det at være med i en læseklub, som en udvidelse af det læserum, de ikke får ved at læse en bog selv.
”Jeg har altid snakket med mine kollegaer i middagspausen om bøger, og så tænkte jeg at det kommer jeg til at mangle, når jeg stopper med at arbejde. Men så tænkte jeg, at så får jeg jo tid til at være med i en læseklub, og få den dimension med.”
Det at vælge en læseklub handler altså om en udvidet og meningsfuld læseoplevelse, som sker i rummet med andre.
Læseklubberne er generelt meget trofaste, og få springer fra. Aldersgennemsnittet er højt, og dermed sker det også, at medlemmer dør, og der som følge heraf skal skiftes ud i medlemmerne. De fleste mødes en gang om måneden på nær sommer- og julepause. Langt de fleste har valgt én bestemt person, der på det gældende møde præsenterer og fremlægger bogen. Denne tjans går på skift, og så er det op til den enkelte, om der skal være anmeldelser med, og om der skal bruges en skabelon. De fleste deltagere har deres egen måde at fremlægge på. En fremhæver, at hun stiller spørgsmål til hovedpersonerne, og prøver at besvare dem selv. Det handler bl.a. om at blive klogere på, hvorfor forfatteren har skrevet dem på netop den måde, og hvad pointen med personens udvikling kan være.
På mange måder fremhæver deltagerne, at det at være i en læseklub er en rejse i sig selv. Det er en rejse ind i andre universer og verdener, men det er også en rejse at finde ud af, hvad de andre medlemmer i klubben får ud af bøgerne. Det kan være meget forskelligt. Det er en stemning, som kræver den helt rigtige ramme, og at alle deltagere tager opgaven seriøst.
Det betyder noget, hvordan rammerne er, men aftenens deltagere er ikke enige i, hvad der præcis skaber de gode rammer. Nogle vil helst mødes privat, og mener det private rum giver den nødvendige tryghed til at kunne tale om de tanker og følelser bøgerne giver. Andre fremhæver det at mødes i bibliotekets lokaler som det ideelle, så er ingen forstyrret af egen hverdag, og der er en form for frisættelse ved ikke at være hjemme, der giver mulighed for at diskutere bøgerne frit. Grupperne er dog enige om, at møderne kræver en fast struktur, for at kunne lykkes. Så der er flere regler, for at møderne ikke forsvinder i, hvad der serveres osv. En gruppe har fx en regel om, at der kun må være en slags kage. En anden gruppe har en strikt regel om, at der aldrig må snakkes børnebørn den første time. Når alle disse ting opfyldes, er det, at der kan opstå helt unikke snakke om de store ting i livet.
”Det skaber et rum, hvor man kan snakke om alt det, man ellers aldrig siger til nogen, når man bliver ramt af noget i litteraturen”
Flere af deltagerne fremhæver, at de får snakket og aktiveret stemninger, som kommer i det særlige rum for en læseklub, men at det også er det særlige, som netop litteraturen er og kan give. Det er for mange en gave og en prioritering, som er vigtig, og giver den trofasthed, som klubberne har år efter år, møde efter møde.
”Jeg havde været pensionist i 10 år, da jeg kom med, og tænkte jeg skulle til at læse noget mere, da det ellers i mit arbejdsliv mest var det faglitterære, jeg læste. Så ville jeg gerne have nye inputs, og det synes jeg vi gevaldigt har dyrket. Vi har været rundt i så mange mærkelige ting, som jeg slet ikke havde forestillet mig.”
Så læseklubben er en rejse med mennesker, du ikke altid selv har valgt, men for eksempel er blevet ført sammen med af biblioteket. Derfor er det heller ikke uvæsentligt, hvem der kommer ind i gruppen. De fleste klubber har regler for, hvordan nye medlemmer kommer med. Det er ikke kun én person, der kan vælge en ny, hele gruppen skal være enige om, at det er en god idé. Kemien er vigtig i det rum, som er et privat og fortroligt.
Læseklubberne, som selv vælger bøger, har også en proces for denne procedure. Der skal være plads til alle deltagernes valg og prioriteringer.
Det betyder ikke, at der kan vælges alt. Læseklubberne har hver deres rammer for, hvad der læses og ikke læses. Ingen af grupperne læser poesi eller graphic novels, novellesamlinger og meget få medtager krimier, og de, som har krimier med, fravælger de meget blodige og voldelige.
”Vi har været meget rundt fra ungdomslitteratur, til kvindelitteratur til gamle og nye klassikere. Noget af det har været… (pause), ja… vi har også taget chancer, og noget af det overrasker positivt og noget andet, ja det var så ikke nogen succes.”
Medlemmerne orienterer sig bredt om nye bøger. De fleste læser anmeldelser i aviserne, og følger radio- og tv-programmer om bøger. De fleste tager også med på bogmesser som Ordkraft og Bogforum, og deltager, når de kan, i bibliotekets arrangementer. De fleste må dog erkende, at deres kalendere er hårdt pressede, men at de gerne vil deltage, og synes bibliotekets arrangementer er spændende. Der var bordet rundt en solid viden om, hvad biblioteket har af services både lokalt og via digitale medier og platforme. Særlig Litteratursiden var alle glade for.
Da snakken falder på, hvordan vi som bibliotek kan give læseklubberne mere inspiration, er der generelt en positiv stemning for at læseklubberne også imellem kan inspirere hinanden. Da biblioteket for et stykke tid siden samlede læselister fra klubberne og delte dem, var de til megen inspiration. Der bliver diskuteret om en facebookgruppe kunne være en idé til at skabe mere inspiration. Det er der god stemning for, det er bare vigtigt at understrege, at ikke alle er på Facebook, så informationen må også kunne findes på hjemmesiden og i nyhedsbreve. Der bliver diskuteret om læseklubberne bruger podcasts til at lære mere om forfatterne, men det er der ingen af deltagerne, som bruger. Her ville en facebookgruppe også kunne dele links og henvisninger. Der er ingen tvivl om, at deltagerne i en læseklub gerne vil inspireres og har mod på mange udfordringer.
Vores sidste fokus i aftenens diskussion er samarbejdet med biblioteket. Langt de fleste læseklubber er meget selvstændige, de booker bøger, sørger for afhentning og aflevering. De er på mange måder ikke særligt synlige i det daglige bibliotek. Det at være selvstændig er nu også noget af det, som læseklubberne fremhæver som noget meget positivt, at det er dejligt, at de selv kan klare det hele. Et nye biblioteks- og lokalebookingsystem har dog givet nogle udfordringer og medført, at læseklubberne har måttet ændre deres praksis lidt.
En enkelt læseklub synes, de har svært ved at få hjælp fra bibliotekarerne, og de fremhæver, at de må vente meget længe på nye bøger og synes andre biblioteker i landet giver bedre services ved at lave bogkasser til læseklubberne. Bordet rundt er der dog mest stemning for, at muligheden for selv at kunne vælge er bedre end nye bøger. Stemningen omkring biblioteket er overvejende positiv, og der kommer mange fine tilkendegivelser.
I snakken om nye eller gamle bøger, er der nogle læsegrupper som ikke er optaget af det nye, da de foretrækker fortrinsvis at læse klassikere. Andre mener ikke de skal vente så længe på nye bøger, og at det bare handler om at have en lang nok liste at vælge fra. Flere fremhæver også, at der hele tiden kommer så mange nye bøger, at de ikke når at læse alt det, de gerne vil. Det giver en diskussion om de bøger biblioteket har mange af på lager, som ikke længere er så eftertragtede, men hurtigt er gået i glemmebogen. Grupperne ville gerne informeres og inspireres til at bruge nogle af disse bøger.
Så mod enden af aftenen har vi fået ny viden om læseklubberne, og hvad der gør en læseklub helt unik.
”Jeg har været med i mange år, den største fordel ved at være med i en læseklub er, at man får nogle bøger, man slet ikke vidste eksisterede af nogle forfattere, som man ikke kendte, og man bliver vældig overrasket nogle gange. Det hænder også, at man kan tænke, at nu kan det være nok.”
