Læringscirkler – e-læring i fællesskab

At fremme oplysning og uddannelse er nogle af bibliotekernes fornemmeste opgaver. Opgaver som gennem tiden har ændret indhold og form. Særligt den teknologiske udvikling har haft stor indflydelse på emner og undervisningsformen i bibliotekssektoren. En form der både har givet fan-tastiske muligheder og til tider udfordringer.

I projektet ”Læringscirkler – e-læring i fællesskab” fortsættes uddannelsestraditionen, men indholdet formidles gennem online materialer, og biblioteksformidleren er ikke længere fagpersonen, men har en facilitatorrolle. De deltagende biblioteker i projektet har været Randers, Silkeborg, Aalborg og Herning Bibliotekerne og udgangspunktet har været den amerikanske organisation P2PU’s koncept learning circles (p2pu.org).

Det amerikanske læringslandskab har dog væsentligt anderledes forudsætninger end det danske, hvorfor konceptet har fungeret som pejlemærke og vores opgave har været, at undersøge om en ”fordansket” version vil kunne fungere på danske biblioteker. Der har været stor variation af læringscirklernes emner, deltagere og antal, alligevel har vi gjort os nogle fælles erfaringer.

Begrundelse for deltagelse i projektet

Målsætningen med projektet har været at understøtte voksnes lige adgang til online læring og nedbryde digitale barrierer. Således at voksne kan være med til at forme deres egne læringsmål og få nye kompetencer eller opdatere eksisterende kompetencer. Styrken ved at lære i fællesskab er at kunne sætte viden i spil gennem debat, og derved berige samtalen med flere vinkler på et givent emne. Fællesskabet giver mulighed for et netværk, hvor deltagerne sammen kan overkomme udfordringer, som kan være svære at stå med selv. Desuden giver et mangfoldigt fællesskab mulighed for at nuancere deltagernes perspektiv på indholdet i kurset.

Lost in translation…

I USA er en høj procentdel af uddannelsessystemet baseret på egenbetaling, hvorfor en del borgere bliver nødt til at søge viden andre steder end de traditionelle uddannelsesinstitutioner. Efterspørgslen på alternative læringstilbud har gjort udbuddet af online undervisningsmaterialer på engelsk enormt. I Danmark er uddannelse tilgængeligt for alle, hvorfor behovet for dansksproget e-læringsmaterialer er meget begrænset. Materialeudbuddet har derfor været den største udfordring i projektet. Vores primære målgruppe har været seniorer, hvis engelskkundskaber ikke var i top. Derfor har biblioteksfacilitatorerne brugt en del ressourcer på at søge efter velegnet materiale. De involverede biblioteker er gået forskelligt til værks i deres materialesammensætning. Nogle har ”klippet og klisteret” i diverse radioprogrammer og YouTube-videoer, for på den måde at skræddersy et online læringsmateriale. En løsning der er meget tidskrævende, men velfungerende i læringscirklen. Andre har ladet det tilgængelige online materiale været afgørende for læringscirklens emnevalg. F.eks. har e-kurser.nu vist sig at være en god materialeleverandør, hvis emner og opbygning er gode til seniorer.

Et andet element, som for nogle af de deltagende biblioteker har været tidskrævende, var at rekruttere deltagere. Vores PR-strategi er foregået via hjemmesider, sociale medier, gennem henvendelser til grupper, man allerede kendte på forhånd, eller man er blevet kontaktet af eksterne grupper.

Der, hvor man allerede kendte frivilliggrupper eller blev kontaktet af eksterne grupper, har rekrutteringen været let. For de, som lavede en ”åben” rekruttering, var udfordringen stor. I Herning lykkes det ikke at danne en læringscirkel i 1. runde, til trods for et eksternt samarbejde med Folkeuniversitet, hvor biblioteket fik lov at reklamere for en læringscirkel, som tematisk passede sammen med en foredragsrække på Folkeuniversitet. Ved 2. runde af læringscirkler i Herning indgik man et samarbejde med DR Temaet. PR-mæssigt var det en fordel, da vi nåede en bredere målgruppe.

Projektet ”Læringscirkler - e-læring i fællesskab” udfordrede og berigede de deltagende biblioteker. En af udfordringerne bestod i, at den biblioteksansatte ikke længere var fageksperten, men facilitator. En rolle, som måske var lettest at påtage sig når facilitatoren ”kastede sig på dybt vand” og valgte et emne som vedkommende ikke var ekspert i. I Aalborg fik man tilladelse af Slots- og Kulturstyrelsen til lave en læringscirkel for unge om Fortnite-danse. Det blev en succes fordi alle havde samme udgangspunkt. Fællesskabet blev stærkt og modet stort. Rollen som facilitator var sværere hvis målgruppen var seniorer eller ikke-etniske danskere, fordi de er vant til tankpasserdidaktikken (Læreren er som videnskarret, der øser viden på deltagerne - deltagerne er passive modtager af viden) og betragter den biblioteksansatte som underviser i traditionel forstand. Derfor er det vigtigt at få afstemt forventningerne allerede i PR-materialet, så deltagerne ved hvad der forventes af dem.

En stor del af seniorernes motivation viste sig at være fællesskabet. For udover at få opdateret ens kompetencer har det sociale aspekt også en betydning. Modsat enkeltstående arrangementer giver læringscirkler mulighed for at mødes flere gange. På Biblioteket i Randers blev gruppedynamikken så god, at deltagerne forsatte med at mødes efter læringscirklernes afslutning. Læringscirkler er nu sat i drift på Randers Bibliotek.

Projektet har givet et nyt indspark til, hvordan deltagere selv kan tage ansvar for egen læring og på hvordan man som biblioteksformidler kan facilitere et forløb uden at være fagekspert, men stadig få sat viden i spil.

Det er muligt at bestille en facilitatorhåndbog hos projektleder Christina Wilther Kaagaard på bibcwk@herning.dk, hvor man får en trin for trin vejledning.