Urafstemning

Valg til Forbundet Kultur og Informations hovedbestyrelse

Gå til sidens indhold

Digital litteratur og digital dannelse

Hvad kan folkebibliotekerne bidrage med, når det kommer til digital dannelse? I denne artikel præsenteres projektet Litteratur i Digital Transformation som et bud på, hvordan bibliotekerne kan tage undervisning i digital litteratur op som et (nødvendigt) kulturelt-litterært blik på digital dannelse.

Dannelse og litteratur er to størrelser, der synes at hænge umiskendeligt sammen. Det har de gjort siden dannelsesbegrebet opstod, og ideen om almendannelse fordrer stadig læsning og fortolkning af dansk og international litteratur. Men i dag, hvor det digitale materiale gennemsyrer alle samfundslag, og hvor tiltag, der bryster sig af at være ’digital dannelse’ synes allestedsnærværende, kan litteraturen let virke stum og forældet. I hvert fald den slags litteratur, der normalt findes på siderne i en bog – eller på pixlerne i en e-bog. I et årti har man på en håndfuld af landets biblioteker arbejdet udforskende med at udstille digital litteratur i bibliotekernes fysiske rum. Erfaringerne fra dette arbejde med udstilling er beskrevet andetsteds (Campostrini, Marinoiu et al.).

Denne digitale litteratur arbejder ofte både formmæssigt, indholdsmæssigt og tematisk med computerens rolle i samfundet, og tager disse emner op på en kritisk, kreativ og ikke mindst litterær måde (Rettberg). I år har dette arbejde med digital litteratur på bibliotekerne tildels flyttet sit fokus, og det seneste projekt i rækken orienterer sig mod undervisning i digital litteratur i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

Jeg vil i denne artikel kort præsentere udvalgte aspekter af det omtalte projekt, Litteratur i Digital Transformation (LiDT; jf. Roskilde Bibliotekerne og Centralbibliotekerne), og i den forbindelse argumentere for, at digital litteratur bør være en væsentlig spiller indenfor digital dannelse. Men først et par tanker om behovet for en kulturelt orienteret digital dannelse.

En kulturelt orienteret digital dannelse

Jeg har været tilknyttet projektet LiDT fra maj til september 2019, og har primært arbejdet med at udvikle den undervisningspakke til digital litteratur, som er et af projektets fokusområder (jeg vil ikke gå i dybden med projektets øvrige aspekter).

Mit arbejde har været informeret af min forskningsinteresse i digital litteratur som en ramme for en kulturelt orienteret digital dannelse. Med en kulturelt orienteret digital dannelse mener jeg en digital dannelse, der er baseret på et møde med samtidige og historiske tendenser indenfor digital kultur, dvs. bl.a. digital kunst og digital litteratur. Vi bliver nødt til at kunne forholde os til computeren som et socio-teknisk fænomen, hvilket udover bemestringskompetencer kræver et kulturelt fokus.

Når vores samfundsideer rystes af fænomener såsom fake news eller databaseret masseovervågning, så er der ikke kun tale om et teknologisk koks, men også om gennemgribende kulturelle ændringer, der strækker sig langt ud over vores digitale devices og apps. Og selvom det kan være en rigtig god idé at lære at programmere for at kunne navigere i et stadig mere digitalt samfund, så er dette ikke i sig selv nok til, at man får forståelse for og indsigt i computerens kulturelt betingede aspekter.

Digital kultur afslører computerens kulturelle lag

Computerens udvikling har siden 1800-tallet og frem til i dag har været tungt influeret af humanistiske tænkere og tilgange, men i løbet af det 20. århundrede er de humanistiske tendenser i computerens udvikling blevet skjult (Sack). Det, vi som brugere ser, er kun et brugervenligt interface. Jeg har ikke noget imod brugervenlighed som sådan, men alt for ofte har brugervenlige interfaces det formål at skjule de mindre ’pæne’ dele af computeren – dvs. computerkoden såvel som masseovervågning (Arns).

Disse aspekter af computeren kan dog ikke skjules helt, men bliver afsløret af kulturelle eksperimenter med computeren, f.eks. i form af digital kunst og litteratur (Andersen & Pold). Dette er for mig at se den digitale litteraturs rolle i en kulturelt orienteret digital dannelse: at give børn og unge adgang til at udforske computerens (ofte skjulte) kulturelle lag på computerens præmisser. Vi har i projektet LiDT arbejdet med at udvikle et undervisningskoncept, der gør den digitale litteratur tilgængelig for bibliotekarer såvel som lærere og deres elever.

Litteratur i Digital Transformation

LiDT bygger som nævnt videre på et årtis erfaringer med udstilling af digital litteratur i folkebibliotekernes rum. Det seneste projekt, Turn on Literature, præsenterede udstillingen Fra A til 3D, som i projektevalueringen blev karakteriseret som en god platform for digital dannelse (Pold). Som noget nyt arbejder LiDT med decideret undervisning centreret omkring en lignende udstilling af digital litteratur. Selvom der endnu ikke foreligger evalueringsmateriale, vil jeg her præsentere, hvorfor jeg teoretisk set mener, vores undervisningspakke er relevant for en kulturelt orienteret digital dannelse.

Udstilling og undervisning går hånd i hånd

LiDTs undervisningspakke tager udgangspunkt i en ny udstilling af digital litteratur, der præsenterer ni værker, der alle arbejder med computeren som socio-teknisk fænomen. Alle værkerne tager aspekter af vores relation til computeren op, og afspejler et kritisk og konstruktivt blik på samtidens til tider uoverskuelige digitale påvirkninger. Værkerne tager således disse temaer op både i deres indhold – de handler på hver deres måde alle om computerens kulturelle aspekter – men også i deres form – de lægger op til utraditionel og overraskende brug af computeren.

Undervisningspakken

Undervisningspakken består af en række forløb, der udbydes af bibliotekerne til udskolingen og ungdomsuddannelserne. Forløbene går hver især i dybden med to værker fra udstillingen, og indeholder et læsnings-, et produktions- og et refleksionselement. Undervisningen er baseret på gruppearbejde, hvor hver gruppe guides igennem forløbet, som består af fire opgaver med tilhørende instruktioner. Eleverne præsenteres for let forståelige opgaver, der lægger op til konkret hands-on aktivitet, suppleret med refleksionsspørgsmål. De kreative og måske ved første øjekast mindre formelle opgaver er ikke kun sjov og ballade, men afspejler den måde, hvorpå digital litteratur bedst læses, nemlig i nysgerrig dialog med computeren.

Opgaverne guider og inspirerer eleverne til at læse digital litteratur på det digitale materiales principper, og ikke lade som om computeren er en bog: dette er afgørende for, at eleverne kan forholde sig til computeren som kulturelt fænomen i sig selv. En analyse af digital litteratur kræver en nysgerrig og kreativ læsning (og ofte en med-skrivning) frem for en traditionel reception af et budskab – selvom budskabet i sig selv er vigtigt, kan det aldrig adskilles fra interaktionsformerne, udtryksformerne samt den generelle tekniske kvalitet.

En analysemodel til digital litteratur

Opgaverne kredser således om de fire kernebegreber interaktionsformer, udtryksformer, sproglig kvalitet og teknisk kvalitet. De fire begreber udgør rammen for den analysemodel, der er blevet udviklet i forbindelse med LiDTs undervisningsforløb, og giver et konkret læringsgreb til arbejdet med digital litteratur i undervisningen. Analysemodellen åbner digital litteratur op for både bibliotekarer, lærere og elever. Den skal desuden sætte fokus på, at de fire kernebegreber ikke kan adskilles totalt i læsningen af digital litteratur.

Konklusion

Jeg skriver denne artikel som opfordring til, at bibliotekerne og bibliotekarerne tager den digitale dannelse op, og bidrager med en litterært og kulturelt blik på de uoverskuelige ændringer, som den omfattende digitalisering medfører. Den slags kritisk og kreativ udforskning er trods alt noget af det, litteraturen er bedst til. I nye kontekster søger vi nye former og genrer indenfor litteraturen: Den digitale kontekst kalder på digital litteratur. Vi bliver nødt til at finde gangbare broer mellem vores dannende kulturinstitutioner, så alle kan trække på hinanden og bidrage med egne spidskompetencer.

Med LiDT håber vi at have påbegyndt dette arbejde på at udvikle en platform, hvor bibliotekaren forbliver ekspert på litteratur og dennes formidling mens læreren forbliver didaktisk ansvarlig, og de to roller mødes i udstillingen og undervisningspakken Litteratur i Digital Transformation.

Litteratur i Digital Transformation er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og er udviklet i et samarbejde mellem Litteratursiden.dk, Aarhus Kommunes Biblioteker, Helsingør Biblioteker, Herning Bibliotekerne samt Roskilde Bibliotekerne.

Referencer

Andersen, Christian Ulrik og Søren Bro Pold. The Metainterface – the art of platforms, cities, and clouds. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press, 2018.

Arns, Inke. "Transparent world: Minoritarian tactics in the age of transparency." I: Christian Ulrik Andersen og Søren Pold (red.), Interface Criticism. Aesthetics Beyond Buttons, s. 253-276. Aarhus: Aarhus University Press, 2011.

Campostrini, Martin. ”Fra A til 3D på Roskilde Bibliotek.” I: Tone Lysholm Nielsen og Stig Grøntved Starck (red.), Litterære udstillinger – oplevelser i biblioteksrummet, s. 20-21. Centralbibliotekerne, 2019. Web. https://centralbibliotek.dk/litter%c3%a6reformidlingsformer (senest besøgt d. 07/10/19).

Centralbibliotekerne. ”Poesimaskinen – mobil udstilling af digital litteratur.” https://centralbibliotek.dk/groups/poesimaskinen-%E2%80%93-mobil-udstilling-af-digital-litteratur (senest besøgt d. 07/10/19).

Marinoiu, Dragos, Martin Campostrini, Allan Thomsen Volhøj, Elsa Margrete Rasmussen, Ørjan Persen og Sverre Helge Bolstad (red.). Turn on Literature (2018). Web. http://www.turnonliterature.eu/index.php/2019/01/15/read-the-best-practice-kit/ (senest besøgt d. 07/10/19).

Pold, Søren Bro. ”Literary Machines – Turn On Literature Evaluation.” Turn On Literature (2019). http://www.turnonliterature.eu/index.php/2019/01/25/literature-machines-evaluation/ (senest besøgt d. 07/10/19).

Rettberg, Scott. Electronic Literature. Hoboken, New Jersey: Wiley, 2018.

Roskilde Bibliotekerne. ”Litteratur i digital transformation.” https://www.roskildebib.dk/lidt (senest besøgt d. 07/10/19).

Sack, Warren. The Software Arts. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press, 2019.