Biblioteksvagten.dk - de danske bibliotekers fælles spørgetjeneste - kan fejre 20 års-jubilæum i oktober 2019, og tjenesten er dermed den ældste af folkebibliotekernes fælles nettjenester.
Biblioteksvagten har været i løbende udvikling i alle 20 år, men det primære formål har altid været og er stadig at være ”bibliotekaren på nettet”: at levere den personlige bibliotekariske vejledning, således som den kendes fra det fysiske bibliotek.
Som projektleder gennem alle årene giver jubilæet anledning til et (nostalgisk) tilbageblik, hvor jeg kan konstatere, at Biblioteksvagten har fyldt halvdelen af mit 40 års arbejdsliv på Herning Bibliotekerne - og det har været spændende.
Den 7. januar 1999 havde jeg mit første møde om Biblioteksvagten, idet min daværende chef, Jens Ingemann Larsen, bad mig påtage mig jobbet som projektleder for udviklingsprojektet ”Biblioteksvagten. En national netbaseret folkebiblioteksreferenceservice”. Ansøgningen var oprindeligt indsendt af Holstebro Bibliotek og Herning Centralbibliotek, men da Holstebro af ressourcemæssige årsager måtte trække sig, blev det aftalt, at Herning skulle finde nye samarbejdspartnere. I januar 1999 var ansøgerne derfor Herning Centralbibliotek i samarbejde med Gentofte Bibliotekerne og Silkeborg Bibliotek.
Min umiddelbare reaktion på opfordringen var at takke nej; alene ordet ”netbaseret” signalerede ”noget med IT” - og jeg var på ingen måde kompetent på det område. Også ordet ”projektleder” gav anledning til overvejelse - jeg var jo ikke ”leder”, og min erfaring med projekter var stort set ikke eksisterende.
Min chef fik mig overbevist om, at der var tale om et ”organisatorisk projekt” - ikke et teknisk projekt - og at jeg med min erfaring inden for referencearbejdet var den rette person til opgaven.
I marts 1999 afholdt vi opstartsmøde med ledere og medarbejdere fra de 3 biblioteker, og jeg anvendte de kommende måneder til at kigge nærmere på Silkeborgs projekt ”Netnavigatøren” og Gentoftes projekt ”Spørg Biblioteket” - to projekter som på hver sin måde bidrog med erfaringer til Biblioteksvagten. Jeg fik desuden et kursus i FrontPage - et værktøj til etablering af hjemmesider - og så var jeg klædt på til opgaven som projektleder - eller var jeg?
Startfasen illustrerer meget fint den ”pionértilgang” til opgaven, som var - og er - fremherskende på mit bibliotek. Vi kaster os ud i opgaven og klør på og løser eventuelle problemer hen ad vejen. I mit tilfælde var den helt store udfordring at skulle få etableret et velfungerende, forpligtende samarbejde mellem tre biblioteker med vidt forskellig kulturer:
• Gentofte - et bibliotek med en meget velfungerende læsesal med garvede referencebibliotekarer, en enorm bibliografisamling, erfaringer med løsning af de sværeste referencespørgsmål (stumperservicen Spørg Biblioteket) og ikke mindst en stærk faglig bevidsthed.
• Silkeborg - også et bibliotek med en velfungerende læsesal og dygtige referencebibliotekarer, men samtidig et bibliotek med fokus på internettets muligheder (Netnavigatøren) og også her en stærk faglig bevidsthed.
• Herning - et bibliotek uden egentlig læsesal (nedlagt allerede i 1970), men dog med håndbøger og bibliografier opstillet særskilt, med fokus på internettets muligheder ift. materialehåndteringen, og et bibliotek præget af den nævnte ”pionérånd”.
Som projektleder havde jeg stor – måske for stor – respekt for medarbejderne ved hhv. Gentofte og Silkeborg. Gentofte pga. deres ”ry” som dygtige referencebibliotekarer (udarbejdede op til flere bibliografier). Silkeborg pga. deres viden om ”nettet”. Denne respekt resulterede i det, som i evalueringsrapporten blev kaldt ”mangelfuld projektstyring”, men set i bagklogskabens klare lys, tænker jeg, at min ulyst til at skære igennem på projektmøderne måske indirekte har vist sig at være en fordel. Vi undgik en åbenlys konflikt, og vi arbejdede os stille og roligt ind på hinanden.
Jeg havde ganske vist været på et tredages kursus i FrontPage, men det stod hurtigt klart for både mig selv og projektets styregruppe, at der var behov for IT-bistand. I Herning blev en webmaster koblet på projektet, og vi konstaterede et behov for hjælp til layoutet af den hjemmeside, der skulle etableres.
Som i alle udviklingsprojekter i biblioteksverdenen var de økonomiske ressourcer begrænsede - opgaven skulle løses billigt! Per Hofman fra Silkeborg Bibliotek var meget interesseret i ”det med hjemmesider”, og Per stod bag layoutet på Biblioteksvagtens første logo og hjemmeside.
Logoet var på ingen måde tilfældigt valgt:
”en medborger, der i en weekend hjemme i haven støder på et problem, som han ikke lige kan løse. Han må standse op (for rødt) og vente. Det er udtrykt i det røde spørgsmålstegn. Han kender bibliotekets service og sender derfor en forespørgsel dertil. Udtrykt i pil til højre, der er grå, begrundet i at selve transmissionen er værdineutral. Der indtræffer en pause, et vakuum, en ventetid inden et svar foreligger. Derfor den lodrette bom eller tværbjælke, der skal signalere en kort ventetid inden grønt lys. Bibliotekaren (der får en lys idé = udråbstegnet) finder svaret, og rødt skifter til grønt som tegn på, at der nu er klar bane. Bibliotekaren sender svaret (udtrykt i grå pil til venstre) tilbage til spørgeren (spørgsmålstegnet).”
Hjemmesidens rød-grønne farver hang sammen med trafiklyssymbolikken, men valget af farver var alligevel lidt pudsigt, når man tænker på, at medfødt farveblindhed som oftest er rød-grøn, og Biblioteksvagtens webmaster netop var rød-grøn farveblind. Hjemmesiden gik i luften og såvel farver som logo er i de forløbne 20 år skiftet flere gange: fra rød-grøn spørgsmålstegn-udråbstegn over blå-hvide talebobler (med spørgsmålstegn og udråbstegn inde i boblerne) fra 2001 til de nuværende blå-grønne farver, hvor logoet blot er navnet Biblioteksvagten to ”klammer” over og under o’et. Disse ”klammer” skal ifølge bureauet Aakjærs, som i 2004 hjalp Biblioteksvagten med nye farver og logo, give mange positive associationer såsom allround service, modtager/afsender, jorden/verden, mødebord med 2 stole og så videre.
Logo og farvevalg er således uændret siden 2004, men der er løbende foretaget diverse ændringer i hjemmesidens layout, eksempelvis for at give plads til eksempelvis Biblioteksvagtens engagement i projektet ”Finurlige fakta”, men også for at skabe sammenhæng med diverse markedsføringsmaterialer – senest figuren Ditlev, som også kan ses som papfigur på mange medlemsbibliotekers ”åbne biblioteker”.
De sidste mange år har strategien ikke været rettet mod at få brugerne ind på Biblioteksvagtens publikumsside. Strategien har været at indgå i samarbejder med andre services – og den vigtigste partner har i årenes løb været bibliotek.dk – så brugerne kunne få muligheden for at stille spørgsmål til Biblioteksvagten, når behovet opstod. Det seneste tiltag i den retning er udviklingen af og implementeringen af Biblioteksvagtens widget på folkebibliotekernes lokale hjemmesider.
I skrivende stund er der planer om udskiftning af både farver og logo med udgangspunkt i årets mål om at få især unge på ungdomsuddannelserne til at benytte sig af Biblioteksvagtens service. Det mål kræver, at Biblioteksvagtens publikumssiden igen får større bevågenhed.
Også den administrative hjemmeside var i starten ”hjemmelavet”, idet Biblioteksvagtens daværende webmaster Claus Aarslev programmerede hjemmesiden og genbrugte farver og layout fra publikumssiden.
Det administrative site blev i årenes løb ganske omfattende og forskellige webkonsulenter blev løbende tilknyttet. Biblioteksvagtens mange års erfaring med kravene til en internetbaseret spørgetjeneste kom til god gavn i samarbejdet med DBC om udviklingen af en spørgetjenesteplatform. Dette udviklingsprojekt blev startet i 2010 sammen med den daværende børnespørgetjeneste Spørg Olivia (Gentofte Bibliotekerne), som desværre blev nedlagt i januar 2011.
DBC overtog herefter ledelsen af projektet, og de inviterede forskningsbibliotekerne med ind i projektet. Biblioteksvagten leverede ”knowhow” og DBC leverede den fornødne tekniske udvikling og arbejdet resulterede i spørgetjenesteplatformen Vopros. Biblioteksvagten tog Vopros i brug i november 2012, og der er løbende foretaget ændringer på sitet; blandt andet indeholder sitet nu en integreret chatfunktion, og Biblioteksvagtens widget er udviklet i samspil med Vopro.
Helt fra starten var tanken, at den udviklede platform skulle kunne implementeres som lokal spørgetjeneste med samarbejde med de nationale tjenester, men så langt er vi endnu ikke kommet.
Fra januar 2001, hvor Biblioteksvagten.dk fik status som ”permanent service”, blev kredsen af deltagende biblioteker gradvist øget. I takt med at den bemandede åbningstid blev øget fra de oprindelige 28 timer pr. uge, placeret sidst på dagen, til de nuværende 84 timer pr. uge fordelt på hele dagen, steg antallet af deltagende folkebiblioteker fra de oprindelige tre til de nuværende 54. I 2002 kom forskningsbibliotekerne med i samarbejdet, først som et forsøg og fra april 2003 som en permanent del af spørgetjenesten. Det stigende antal deltagende biblioteker betød også, at den lidt ”løse” projektorganisation med et årligt ledermøde blev afløst af en ”foreningsorganisation”, idet ”Foreningen Biblioteksvagten” holdt stiftende generalforsamling i november 2004. Den årlige generalforsamling er herefter øverste myndighed, og en valgt bestyrelse og et valgt administrativt bibliotek tager sig af den løbende drift.
I alt 79 folkebiblioteker og 18 fag-/forskningsbiblioteker har i årenes løb været involveret i Biblioteksvagten - en ganske pæn andel af del af landets biblioteker. Desværre har jeg ikke et tal for, hvor mange bibliotekarer, der i årenes løb har besvaret spørgsmål i Biblioteksvagten, men et kvalificeret gæt er, at mindst 500 bibliotekarer på et eller andet tids-punkt har arbejdet i Biblioteksvagten.
Biblioteksvagten har således været – og er heldigvis stadig – en stor ”arbejdsplads for bibliotekarer”, og en af de vigtigste opgaver for mig og mine forskellige projektlederkollegaer i årenes løb har været/er at etablere et godt samarbejde bibliotekarerne imellem. Frem til 2007 blev der således afholdt et todages introduktionsseminar for bibliotekarer fra de nye folkebiblioteker, som indtrådte i Biblioteksvagten.
Seminarerne var opbygget over en fast skabelon:
• orientering om de deltagende bibliotekers eget lokalområde og hus
• grundig introduktion kvalitet og ejerskab
• mulighed for at stille spørgsmål til erfarne biblioteksvagter
• undervisning og øvelser i det konkrete arbejde med at besvare spørgsmål (andendagen)
Seminarerne blev alle afholdt på Herning Vandrerhjem, undertiden med overnatning på flermandsværelser, så forholdene var bestemt ydmyge. Ikke desto mindre blev der på disse seminarer skabt et godt udgangspunkt for samarbejdet i den åbne tjeneste, som Biblioteksvagten er – alle kan se hinandens svar – og seminarerne var med til at give respekt for hinandens fagligheder, når der om aftenen efter middagen og rødvinen blev spillet Trivial Pursuit – ofte jyder mod sjællændere.
Desværre levner økonomien i Biblioteksvagten ikke længere plads til introduktionsseminarer, når nye biblioteker indtræder i Biblioteksvagten, men jeg lægger stadig meget vægt på snakken om kvalitet, ejerskab og samarbejde på den introduktionsdag, som jeg afholder for nye biblioteker. Sammenholdet på ”arbejdspladsen” Biblioteksvagten skabes i dag gennem de årlige temadage og via løbende kommunikation om det konkrete arbejde.
Ud over den løbende drift med skemalægning, oplæring af nye biblioteksvagter, møder i bestyrelsen og projektgruppen, opfølgning på besvarelser med videre så har også markedsføring og test af diverse chatsystemer fyldt meget i årenes løb. Det første markedsføringstiltag var klar til opstarten i oktober 1999 med pressemeddelelser til alle landsdækkende aviser og TV- og radiostationer samt til lokale medier i henholdsvis Gentofte, Herning og Silkeborg. Vi udsendte også et brev til samtlige danske folkebiblioteker med opfordring til at linke til Biblioteksvagten, og vi sendte artikler til relevante fagtidsskrifter samt sikrede metadata på hjemmesiden.
Endvidere fik vi trykt en folder i A5-format og en plakat i A3-format. Som det var tilfældet med hjemmesiden, var der også her tale om ”hjemmearbejde” uden hjælp fra professionelle layoutfolk, hvilket materialet i den grad bar præg af, men økonomien rakte ikke til andet. I marts-april 2000 forsøgte vi at nå uden for bibliotekernes verden med et såkaldt Bogcard, som i en afgrænset periode var fremlagt i landets Bog & Idé-butikker. Bogcard’et havde forsideteksten ”Er du nysgerrig?” og på bagsiden var så oplysninger om Biblioteksvagten – uden bevidst sikring af genkendelighed fra bogcard til hjemmeside.
Senere fandt Biblioteksvagten økonomi til at hyre forskellige professionelle markedsføringsbureauer, som har stået bag forskellige kampagner som for eksempel ”bibliotekaren med knold i nakken” (med folder og bannere - lanceret i forbindelse med Biblioteksvagtens overgang til ”permanent drift” i 2001), der spillede på den gamle fordom med de ”kedelige bibliotekarer”, men med et glimt i øjet.
Desværre vakte den kampagne på ingen måde genklang blandt de deltagende biblioteker/biblioteksvagter – de så ikke ”glimtet i øjet”/ironien i kampagnen – og vi måtte sande, at det ikke er nemt at gøre alle tilpas, når der er tale om markedsføringsmateriale.
Den lektie har vi lært nogle gange: den senere kampagne i 2004 med de ”finurlige spørgsmål” (flere år før projektet ”Finurlige fakta”) så som ”Drikker fisk vand?” ledsaget af en tegning af en fisk med lidt mere ”seriøse” spørgsmål for eksempel ”Er du faret vild i dit projekt?” med tegning af et kompas til forskningsbibliotekerne, fik også en blandet modtagelse. Spørgsmålene blev trykt på postkort, bogmærker og plakater og udsendt til alle landets folke- og forskningsbiblioteker, og også anvendt på lysreklamer ved busstoppesteder forskellige steder i landet. Kampagnen var et led i lanceringen af en ny hjemmeside.
I årenes løb har vi også afprøvet ophængning af kæmpestore bannere til ophængning på medlemsbibliotekerne (i 2012), fået fremstillet visitkort og runde ”handouts” med foto af en mandlig, tillidsvækkende bibliotekar (af mange kaldet ”brugtvognsforhandleren”), og senest lanceringen af figuren Ditlev i 2015 med tilhørende ”handout” – og ingen af tiltagene er blevet mødt entydigt positivt. Det markedsføringstiltag, som har været mest populært, er musemåtterne med det blå-hvide logo med taleboblerne fra 2001 – måske fordi musemåtterne var af rigtig god kvalitet? Arbejdet med markedsføring har været stort – men det har arbejdet med test af diverse chatsystemer også!
Biblioteksvagten gav allerede fra oktober 2000 brugerne mulighed for at chatte med os, og vi anvendte systemet HumanClick, som efterfølgende blev afløst af LivePerson. I forbindelse med at forskningsbibliotekerne i 2004 trådte ind i Biblioteksvagten, blev der igangsat en intensiv afprøvning af nogle meget avancerede chatsystemer, som tillod både co-browsing, deling af websider, videochat med mere og i perioden fra 2006-2010 anvendte Biblioteksvagten systemet VRLPlus, som krævede stor oplæring af hele biblioteksvagtkorpset, så de kunne anvende de mange tekniske muligheder.
I praksis måtte vi sande, dels at systemet var vanskeligt at få til at fungere stabilt gennem de enkelte bibliotekers firewalls, dels at brugerne fortrinsvist ønskede at gøre brug af en simpel tekstchat. Biblioteksvagten har også i en kort forsøgsperiode sammen med Aalborg bemandet en Messengerchat, men i 2011 tog vi et hjemmebygget chatsystem i brug, som en del af Voprosprojektet, og siden februar 2015 har chatsystemet været fuldt integreret i Vopros-platformen. Her på tryk ser det ikke ud af meget – men tro mig! – Biblioteksvagtens projektledelse har udpræget erfaring i afprøvning af chatsystemer.
Sideløbende med driften af Biblioteksvagten har først projektets styregruppe og siden no-vember 2004 den valgte bestyrelse arbejdet med løbende udviklingsprojekter under Biblioteksvagten. I 2002 var den store opgave samarbejdsprojektet med DEFF, som drejede sig om at få forskningsbibliotekerne med i Biblioteksvagten:
Siden - i 2005 - kom samarbejdet med DBC, hvor Biblioteksvagten blev indsat som spørgetjeneste på bibliotek.dk, og i årene fremover har der stort set hvert år været et større udviklingsprojekt. – her skal blot nævnes:
• 2007: Videndelingsprojektet - opbygningen af Biblioteksvagtens database over tidligere spørgsmål/svar
• 2008: Biblioteksvagten til DIG - opbygning af et mobilsite
• 2009: Biblioteksvagtens Facebooksite
• 2009-2010: Biblioteksvagten som callcenter - muligheden for at medlemsbibliotekerne på sine ”åbne biblioteker” kan anvende Biblioteksvagten som callcenter
• 2010: Biblioteksvagten som ”national spørgeboks” - et samarbejde med Niels Folman, som skulle ”sparke døre ind” for Biblioteksvagten ved DR, JyllandsPosten…
• 2010-2011: Voprosprojektet – opbygning af den nationale spørgetjenesteplatform
• 2011: Finurlige fakta - Biblioteksvagten leverede en stor del af de finurlige fakta til projektet
• 2013 + 2014 + 2015: Biblioteksvagten deltog på det årlige Folkemøde
• 2015-2017: Biblioteksvagtens widget – udvikling og implementering af en widget til de lokale bibliotekers hjemmesider
• 2017-2018: Værtskab og servicekodeks – målrettet indsat i forhold til digitalt værtskab samt formulering af et egentligt servicekodeks
• 2019: Biblioteksvagten er i dialog med Redia og DDB om at blive en del af Appen Biblioteket
Biblioteksvagten har i alle de forløbne 20 år deltaget aktivt i samarbejdet med de øvrige nettjenester. Først via de årlige ”nettjenesteseminarer”, som den daværende Biblioteksstyrelse afholdt, senere via møder i regi af FKBN – Foreningen de kommunale bibliotekers nettjenester og i dag deltager Biblioteksvagten i nettjenestemøder arrangeret af DDB, og vi har for nylig implementeret en fælles visuel markør på vores hjemmeside. Biblioteksvagten har også løbende haft en stand på de årlige ”bibliotekspolitiske topmøder” – enten alene eller sammen med en anden nettjeneste, og i 2017 var Biblioteksvagten en aktiv medspiller i Danmarks Biblioteksforenings kampagne mod ”fake news”.
Således holdt jeg allerede i oktober 2000 et oplæg om Biblioteksvagten på konferencen ”VRD 2000 Annual Digital Reference Conference”, og i 2004 var vi atter med på denne internationale konference. Denne gang med fokus på samspillet mellem folke- og forskningsbibliotekerne i en fælles national spørgetjeneste. I 2003 holdt jeg oplæg på IFLA-konferencen i Berlin, og i de første knap 10 år af Biblioteksvagtens levetid var der et godt samarbejde med de nordiske søstertjenester i Finland (IGS – Information Gas Station), Norge (Biblioteksvakten – senere Biblioteksvar) og Sverige (Fråga biblioteket – senere Bibblan svarar) med egentlige konferencer i 2000, 2002, 2004 og 2006.
Disse fællesnordiske konferencer var meget inspirerende, og jeg har også i de efterfølgende år - sidst i april 2017 (Malmø) - været inviteret til nationale konferencer i både Norge og Sverige for at holde oplæg om Biblioteksvagten. De nationale spørgetjenester i Finland og Norge er i dag begge nedlagt, mens den svenske tjeneste Bibblan svarar stadig eksisterer, men uden at kunne fremvise en volumen i nærhed af den Biblioteksvagten har. Bibblan svarar besvarede i perioden september 2011-februar 2013 godt 4000 spørgsmål, mens Biblioteksvagten i samme periodebesvarede knap 39000 spørgsmål. (De gamle tal skyldes, at vi ikke har udvekslet statistik siden da.)
Det grundlæggende formål bag etableringen af Biblioteksvagten for 20 år siden, som det er formuleret i den oprindelige projektansøgning: ”Det er hensigten… at demonstrere styrken ved samarbejde via nettet på tværs af geografisk afstand. Det enkelte bibliotek kan profitere af alle deltagende bibliotekers input i samarbejdet og dermed blive i stand til at levere slutbrugere et produkt af en meget høj kvalitet set i forhold til den for det enkelte bibliotek begrænsede ressourceanvendelse.” Dette formål giver stadig god mening – ikke mindst fordi Biblioteksvagten har forskningsbibliotekerne med i samarbejdet, om end antallet af deltagende forskningsbiblioteker i dag er lille, grundet de mange organisatoriske og økonomiske ændringer i forskningsbibliotekssektoren.
Der er stadig mulighed for at trække meget direkte på den viden, som er at finde i forskningsbibliotekerne, og den mulighed er ganske unik. Implementeringen af Biblioteksvagtens widget på de deltagende bibliotekers egne hjemmesider har naturligvis betydet, at Biblioteksvagten i dag også modtager spørgsmål om eksempelvis reservering af materialer, gebyrer med mere, men kun spørgsmål, som kræver adgang til det lokale biblioteks interne systemer (lånerregister, regningsmodul, lånerstatus med mere) eller adgang til den fysiske samling skal videresendes til lokal besvarelse, hvilket gøres med et enkelt klik.
Alle øvrige spørgsmål - også selv om de tilsyneladende er ”lokale”, kan fint besvares direkte af Biblioteksvagten ved hjælp af oplysninger fra det pågældende biblioteks hjemmeside og mange af spørgsmålene drejer sig om hjælp til opgaver, verificering af titler, faktuelle spørgsmål, som kan løses ved søgning i diverse databaser.
De danske (folke)biblioteker er økonomisk pressede i dag, hvilket desværre får mange biblioteksledere til at nedprioritere deltagelsen Biblioteksvagten, men jeg vil opfordre alle biblioteker/biblioteksledere til netop at prioritere det national samarbejde i Biblioteksvagten. Det giver god mening med en lille lokal indsats at kunne tilbyde sine unge og voksne brugere kvalificeret bibliotekarisk vejledning 84 timer/uge – blandt andet i de sene aftentimer og i weekenderne, og via deltagelse i Biblioteksvagten, som har et korps på mere end 250 bibliotekarer, får det enkelte bibliotek adgang til et væld af erfarne bibliotekarer med en specialviden, som ikke er tilgængelig på hvert enkelt lokalt bibliotek.
Deltagelse i Biblioteksvagten giver ret til implementering af Biblioteksvagtens widget på egen hjemmeside, så Biblioteksvagten kan besvare spørgsmål, som man ellers selv skulle anvende tid på at besvare. Ligeledes giver deltagelse i Biblioteksvagten adgang til at benytte Biblioteksvagten som callcenter for sine ”åbne biblioteker”.
Sidst - men bestemt ikke mindst - medfører deltagelse i Biblioteksvagten en betydelig kompetenceudvikling af bibliotekets medarbejdere, som i Biblioteksvagten møder en langt større variation af biblioteksfaglige spørgsmål end tilfældet er ved arbejdet på et lokalt bibliotek. På den måde opnår og vedligeholder medarbejderne kompetencer (søgekompetencer, erfaring med chatkommunikation, erfaring i at arbejde med digital service/digitalt værtskab) som også kommer det lokale bibliotek til gode.
Medarbejderne på de deltagende biblioteker bliver en del af det samlede netværk i Biblioteksvagten med mulighed for at trække på de mange kompetencer hos biblioteksvagter over hele landet. Medarbejderne inviteres desuden til 1-2 årlige temadage med fokus på opkvalificering til arbejdet i Biblioteksvagten ligesom de får mulighed for at deltage i webinarer omkring forskellige faglige emner. Biblioteksvagten er aktiv på sociale platforme, især Facebook og Twitter, og medarbejdere på deltagende biblioteker kan byde ind på aktiv deltagelse i dette arbejde - med heraf følgende kompetenceudvikling inden for arbejdet på de sociale platforme.
Så meld jer ind i Foreningen Biblioteksvagten – til gavn og glæde for både jeres brugere og jeres medarbejdere – så tager vi lige 20 år mere.
