De rullende biblioteker – gør de en forskel?
Kært barn har mange navne: bogbusser, mobile biblioteker eller biblioteksbusser. De rullende filialer, der betjener store områder i såvel by som på land, bliver af mange betragtet som en institution, hvilket også kan ses på deres tilbagegang i både Danmark og Norge. I min tid som bestyrelsesmedlem i Filibussen har jeg dog oplevet en anden side. På grund af deres fleksibilitet kan disse rullende kulturarenaer være der, hvor brugerne er – hvad end det er i byens ghettoområde eller landsbyens sidste samlingssted.