Rap og Poesi på Blågårdsplads

Rap og Poesi På Blågårdens biblioteks har vi i foråret 2015 haft fem 4. klasser til at udforske Nørrebro gennem foto og ord, under overskriften ”Rap og Poesi på Blågårdsplads”. Projektet var faciliteret af bibliotekar Dorte Rugtved og bibliotekar Helle Laursen og var vores første bud på understøttende undervisning til folkeskolen. Det var tænkt som et tværfagligt forløb målrettet fagene dansk og billedkunst. Undervisningsforløbet indebar tre besøg på biblioteket, som endte med at børnene optrådte med deres raps om Nørrebro. Hele projektet afsluttes endeligt inden sommerferien hvor vi har samlet børnenes rap-tekster og billeder til en bog som de alle deltagerne får og der der bliver to eksemplarer til udlån via Demoteket. Læs om vores intentioner og erfaringer omkring samarbejdet med skolerne og eleverne.

Intentionen med forløbet: Overordnet havde vi tre parametre, som vi gerne ville have opfyldt.

For det første ville vi gerne lave et projekt, der fik biblioteket ud over skranken, sådan at vi mødte lærerne og der blev mulighed for vidensdeling mellem os og skolens lærer.

Som det andet skulle det også udfordre eleverne gennem oplevelser og vidensformidling, der var anderledes end det, man har mulighed for på skolerne på Nørrebro. Vi så det som en oplagt mulighed for at bringe biblioteket og vores kompetencer som bibliotekarer i spil på nye måder, og en anden måde at skabe relationer til skolen og eleverne på.

Endelig ville vi gerne, at projektet var forankret og inspireret af lokalsamfundet, sådan at eleverne direkte kunne relatere projektet til deres hverdag. Vi ville give dem mulighed for at få et nyt blik på Nørrebro, byen hvor de bor og går i skole. Vi ville gerne give eleverne et forløb, der gav dem nye kompetencer og grundlæggende pirrede deres nysgerrighed.

Ideen til projektet var inspireret af Nørrebro og vores viden og interesse for byrum. Her kunne vi som bibliotekarer bruge vores kompetencer og viden inden for feltet. Vores arbejdsgrupper består af to kulturmedarbejdere, Pia og Liv, der også har pædagogiske kompetencer, Dorte, der er bibliotekar DB., og desuden har kompetencer fra SDU samt fra masterstudiet i kulturplanlægning fra RUC og Helle, der er uddannet designer, er cand.scient.bibl . og har skrevet speciale om brugerinddragelse af børn og unge.

Vi ville stille spørgsmål som, hvad er det gode byrum, det uhyggelige byrum og er der plads og rum til børn & unge på Nørrebro? Hvilke ønsker havde de til byrum – skulle der være mere grønt i byen, mindre skrald, er byrummet inkluderende eller ekskluderende og hvorfor?

Og hvordan kunne eleverne så arbejde med disse problematikker? For hvordan er det som barn at bo på Nørrebro? Vores antagelse var, at det ikke var noget, eleverne egentlig tænkte over. Men byrummet har indflydelse på vores hverdag og liv, også uden at vi tænker på det. Det var den refleksion, vi gerne ville have, at eleverne fik sat ord på.

Endelig var der også et rent praktisk aspekt. Vi så projektet som en pilot på, hvordan vi kunne samarbejde med skolerne og gøre os erfaringer omkring mulighederne i den nye folkeskolereform. Vi mødtes derfor med Rikke Skovfoged, udviklingskonsulent i Skole og fritid, for at få skolevinklen og sparring omkring vores idé. Var der noget vi med fordel kunne tage højde for, inden vi inviterede skolerne til et samarbejde? Det var der. Det var vigtigt, at vores program var overskueligt, at det var nemt for lærerne at se på hvilken måde vores tilbud spillede ind og understøttede deres undervisning i forhold til læringsmålene for det klassetrin, tilbuddet var målrettet, og at der var en udførlig og praktisk lærervejledning.

Selve forløbet: Som alle gode projekter startede vi med et møde og en brainstorm, som hurtigt fik sat ord og tanker på, hvordan vi kunne folde vores tilbud ud. Projektets kerne blev ”Byens sprog”, hvor det både var byens sprog visuelt og rummeligt, men også sproget, ”byens sprog”, gennem elevernes tekster, der blev omdrejningspunktet. På den måde blev forløbet tværfagligt, da det inddrog læringsmål fra både dansk og billedkunst.

Det færdige koncept indeholdt tre undervisningsgange:

Først var klassen inviteret ned på biblioteket, hvor vi gav et oplæg. Det indeholdt oplæsning af Dan Turells ”Vangedebilleder”, hvor der er en god beskrivelse af livet i byen. Dan Turell har også boet på Nørrebro, hvilket en af eleverne kunne relatere til, for det var i ”hendes gård”, han havde boet.

Efterfølgende en kort en beskrivelse af byens udvikling med fokus på, hvordan det var at bo i byen i gamle dage, også som barn, samt intro til en forståelse af, hvad vi kan se på i byen, inspireret af Jan Gehl.

Derpå gav vi en introduktion til, hvordan man ”ser”, sådan at de billeder de skulle ud og tage efterfølgende kunne bruges til inspiration til den anden undervisningsgang, hvor de skulle rappe eller skrive poesi ud fra deres fotos. Så vi var omkring fugle- og frøperspektiv, om et godt billede kan være rystet, og at motivet kan have vidt forskellig betydning, alt efter hvem der efterfølgende fortolker det.

Anden undervisningsgang kom eleverne til et tre timers forløb på biblioteket, hvor vi havde engageret to professionelle rappere, der skulle hjælpe dem med at få lavet en rap tekst eller et digt om livet på Nørrebro med inspiration i deres fotografier. Så ud over fantasien og ordene, kom der både mikrofoner, musikanlæg og håndtegn i anvendelse.

Den sidste undervisningsgang var der indledningsvis tid til, at eleverne kunne øve deres tekster en sidste gang, inden de skulle fremfører deres rap for hinanden, samt de forældre og klasser de havde inviteret. I Københavns kommune har alle skolerne udpeget en til to ”ambassadører”. De er faste kontaktpersoner på skolerne, som vi som eksterne samarbejdspartnere kan kontakte, og de videreformidler derefter direkte til de lærere, vi gerne vi samarbejde med.

Vi sendte vores nu færdig program med lærevejledningerne ud til skolerne, og ventede med spænding på, om vi fik nogle tilmeldinger. Det fik vi, og vi har kørt forløbet med 5 fjerde klasser hen over foråret.

Vi afslutter hele forløbet med at samle alle billederne med tilhørende tekster i en trykt bog, sådan at alle elever og lærerne hver får en. Vi sætter også to eksemplarer til udlån i Demoteket.

Vores erfaringer: Der er måske ikke så meget nyt under solen, for vi har jo på biblioteket altid samarbejdet med skolen, og så alligevel. For os har det at skulle tilrettelægge undervisningsforløbet i forhold til læringsmål været en sjov og spændende udfordring. Det er dog blevet nemmere at tage kontakt til skolerne via ”skole-ambassadørerne,” men stadig noget af et puslespil at få undervisningen til at passe ind i både skolens og bibliotekets skema. Her med den ekstra udfordring også at få det til at passe med, hvornår kulturhusets lokaler var ledige.

Det er vores oplevelse, at det er meget vigtig at klæde lærerne godt på. De har også travlt, så at lave en detaljeret lærevejledning er godt givet ud. Vi har holdt møde med lærerne, inden vi gik i gang med forløbet for at lave en forventningsafstemning, hvem gør hvad og hvordan. Under forløbet har vi også sendt mails ud, med information om, hvad de skulle huske.

Vores udfordringer var, at selvom vi havde forberedt vores undervisning, er vi ikke klædt på, som lærerne er i en undervisningssituation. Det har både fordele og ulemper, og det er her, at vi ser, at der er et stor potentiale for videns og erfaringsudveksling bibliotekarer og lærer imellem. Ikke at vi skal være lærere, for det er netop vores force, at vi kommer med en anden tilgang til viden, og at den kan tilgås på mange måder. Men vi kunne godt have haft fordel af at vide mere om den mere praktiske tilgang til undervisning, herunder klasseledelse.Vi var måske heller ikke så forberedte på, at lærernes tilgang var så forskellig.

Evalueringen og tilbagemeldingerne fra lærerne har været meget positive. Børnene havde glædet sig meget. Inden det første besøg på biblioteket havde elever og lærer snakket og arbejdet med poesi og rap tekster, hvilket det endelige resultatet også vidnede om. Vi var imponerede over, hvor meget eleverne havde fået ud af deres arbejde, og deres tekster var rigtig gode. Ved evalueringen med lærerne fik vi et par gode idéer til, hvordan forløbet kunne blive mere skarpt, set i et undervisningsperspektiv, og at vi godt kunne udfordre børnene mere. Vi har også afholdt et kort evalueringsmøde med børnene. Deres udmeldinger handlede om, at det havde været sjovt, at det var sejt, at de kunne nå så meget – at skrive en hel rap på så kort tid, og at rapperne var søde. De var med andre ord mere glade for et frisk pust udefra, i form af rapperne, hvorimod bibliotekarerne i højere grad indgik på samme niveau lærere i processen. Omvendt betyder det, at bibliotekarer godt kan undervise i en vis udstrækning til børns tilfredshed. Så der er absolut grobund for fremtidigt samarbejde.

Projekt har bestemt givet os blod på tanden, og vi har de næste 2 forløb i støbeskeen, der vil være klar til efteråret 2015. Vi laver et litteraturforløb med 3 femte-klasser, og vi udbyder et kulturforløb til udskoling med overskriften ”Ind og omkring det arabiske”.