Transformativt Bibliotek: Biblioteket tilpasser sig automatisk gæsternes ønsker og behov
Tænk, hvis biblioteket helt automatisk tilpassede sig gæsternes ønsker og behov. Ideen er faktisk allerede realiseret, og vi kalder det Transformativt Bibliotek. Det transformative bibliotek identificerer målgrupper i rummet og transformerer rummet, så det er målrettet de gæster, der er på biblioteket lige nu. Målgrupper identificeres ved at indsamle data, for eksempel når gæsten lukker sig ind, færdes i bestemte zoner eller afleverer bøger, film eller musik. På baggrund af disse informationer kan systemet tænde spots i udvalgte områder, afspille lyd eller starte storskærme med indhold, der er målrettet gæsten. Systemet er fuldt skalerbart, i forhold til hvilke datakilder der kan indikere målgrupper, og hvad der kan forandres, startes, tændes, slukkes osv. Kun fantasien sætter grænser.