Begynderlæsning er vigtig. Det kan alle blive enige om. Bibliotekernes samarbejde med skolerne er en oplagt mulighed for at være med til at skabe den bund, der skal sikre, at så mange børn som muligt får knækket læsekoden og opdager læselysten.
Begynderlæsning er vigtig. Det kan alle blive enige om. Bibliotekernes samarbejde med skolerne er en oplagt mulighed for at være med til at skabe den bund, der skal sikre, at så mange børn som muligt får knækket læsekoden og opdager læselysten.
Fokus og samarbejde igennem flere år
Her på Hvidovre Bibliotekerne har vi arbejdet meget med begynderlæsningen igennem de sidste fire-fem år, både internt, men også sammen med blandt andet kommunens læsekonsulent. Og det har båret frugt. Der har været tale om en række indsatser, og vi kan ikke pege på en enkelt ting og sige: ”Det var det her, der gjorde forskellen”. Vi tror, at det rent faktisk har været den brede og fokuserede indsats på en række områder, der har gjort forskellen.
Hvor den enkelte begynderlæsningsbog i 2010 trak 2,85 udlån i gennemsnit (til sammenligning lå børnematerialerne i Hvidovre generelt på 2,17), var vi i 2014 oppe på 4,25 udlån (sammenlignet med 2,73 på børnematerialer i Hvidovre generelt). Vel at mærke i en periode, hvor vores bestand på begynderlæsningsområdet havde en positiv vækst på 603 eksemplarer.
Flere bøger
Netop bestandsforøgelse var en af metoderne. Vi har fokus på materialerne og sørger for at købe ind, så der aldrig er risiko for, at et barn går forgæves. Når man først er kommet ind ad døren på biblioteket, så skal man kunne finde en bog at tage med hjem. Vel at mærke en bog, der stemmer overens med barnets læseniveau.
Den personlige formidling
Materialekendskabet og den personlige formidling har haft en betydning. Alle børnebibliotekarerne kan vejlede forældre i forhold til de forskellige serier, for det er vores oplevelse, at forældrene rigtig gerne vil give deres børn en så god læsestart som overhovedet muligt, men at de nogle gange kan have lidt svært ved at overskue alle de forskellige serier af begynderlæsebøger og deres respektive sværhedsgrader. Vi kan også mærke, at opmærksomheden på, hvor vigtig den tidlige læsning er, er blevet større hos forældrene.
Samarbejdet
Så udbuddet er på plads, og der er efterspørgsel.
En efterspørgsel, der ikke er skabt af os, men af det arbejde, som blandt andet læsekonsulenten og de lokale læsevejledere på skolen har gjort. De er, ud over lærerne, de vigtigste samarbejdspartnere for os på skoleområdet. Eksempelvis har læsekonsulenten holdt arrangementer på biblioteket for forældre om den første læsning, hvor vi så samtidig har kunnet præsentere de muligheder, folkebiblioteket stiller til rådighed.
Den fysiske indretning
Så er der detailhandelsgrebene i form af den fysiske opstilling. Den har også en betydning. Hos os har vi valgt, at begynderlæsningen har fået den absolutte topplacering i børneudlånet på både Hovedbiblioteket og på Avedøre Bibliotek. Vi har også valgt, at bøgerne bliver stillet op ordnet i de respektive serier med stigende sværhedsgrad. Dette gør vi, fordi det gør det nemmere for forældre og børn at orientere sig i udvalget, når ordningsprincipperne er nogle, de genkender. Vi forholder os ikke til lix og let-tal i opstillingen, da de læsevejledere, vi taler med, generelt ikke anbefaler, at man ser på lix, når teksterne er så lette. Det er langt bedre at forholde sig til den indholdsdeklaration, der er trykt i langt de fleste begynderlæsebøger i dag. Vi kan også høre på forældrene, at det er de færreste lærere, der bruger lix som en del af deres niveauindplacering af børnene.
Opkvalificering
Vi har holdt et personalearrangement, hvor de interesserede kunne blive sat ind i hvilke metoder, man arbejder efter nu ude på skolerne med hensyn til at lære at læse. På den måde kan vi bedre gå i dialog med både forældre og lærere. For fokus på faglig opkvalificering og respekten for andre faglige tilgange er også et væsentligt aspekt.
Lystlæsningen
Og så er der endelig lystlæsningen, som især kommer til udtryk i de booktalks, vi laver for 1.- og 2.-klasserne. De bliver afholdt for 100-150 børn ad gangen i Hvidovre Medborgersal, der er udstyret med professionelt lyd- og lysudstyr, og hvor gode kolleger står for at styre Powerpoint-præsentationerne med sikker hånd. Booktalks for 1.- og 2.-klasserne befolkes af et panel af engagerede børnebibliotekarer, der fortæller om de bøger, de selv synes er fantastiske. De er naturligvis udvalgt, så de passer til målgruppen i forhold til tematikker og sværhedsgrader, men det er det personlige engagement – læseglæden – der er det bærende i arrangementerne. Glæden ved litteratur er jo noget af det, vi som folkebiblioteker og folkebibliotekarer i særlig grad kan bidrage med.
Det gør en forskel
Når det hele smelter sammen i et fælles fokus på de nye læsere, så gør det en forskel. 0.-klasserne i Hvidovre læser bedre nu end de gjorde for fire år siden. 3.-klasserne læser bedre nu end de gjorde for to år siden. Det er en lille stigning, når man ser på de årlige tests, men sammenholdt med ændringerne i vores udlånstal tyder det på, at det større fokus fra flere sider gør en reel forskel. For det er jo i sidste ende dér – hos det enkelte barn – at den vigtige udvikling sker.
