Vi befinder os i en turbulent tid, hvor biblioteket for alvor skal tage stilling til sin rolle i fremtiden. Udlånet af fysiske materialer falder voldsomt, og musikken er området, hvor det lige nu går stærkest. Men snart kommer turen til litteraturen.
Først blev musikken vippet...
Musikken er det kulturområde, der først mærkede overgangen til den digitale verden. Efter åbningen af Napster i 1999 fik internetbrugerne blod på tanden, og musikken gik for alvor online i løbet af 00'erne. Fremtidsforskerne Leonhard og Kusek forudså udviklingen i deres skelsættende bog The Future Of Music (2005), der sammenlignede musik på internettet med vand fra vandhanen. Hvorfor skal man som forbruger betale for en dyr flaske Evian, når man kan tappe vand ganske gratis fra hanen?
Vi husker alle den stormfulde tid med heftige debatter i medierne – en tid, hvor Bibzoom blev fremstillet som bibliotekernes konkurrent til Spotify. Den positive konsekvens var en nødvendig diskussion om musikkens fremtidige rolle i bibliotekerne.
Heldigvis er stormen løjet af. Det chok, som prægede musikbranchen i tiden, hvor indtægterne fra de fysiske medier faldt, har lagt sig. Optimismen og troen på musikkens fremtid i onlineverdenen er voksende. Ligeledes er musikbranchens anerkendelse af, at bibliotekerne har en vigtig funktion for dele af musikverdenen, vendt tilbage. Vi er med andre ord kommet styrket igennem stormen.
Samarbejdet med pladeselskaberne er i god form, ligesom partnerskaberne med øvrige dele af musikbranchen. Netværket mellem bibliotekernes digitale musiktjeneste og den øvrige musikbranche vokser og styrkes, som årene går.
... nu bliver litteraturen!
Mens musikområdet tilsyneladende er kommet ud på den anden side af stormen, oplever vi på litteraturområdet de samme voldsomme debatter om, hvorvidt bibliotekerne er en konkurrent i forhold til indtjening. Men som det var tilfældet med musikken, vil der også være lys for enden af tunnelen for litteraturen.
Bibliotekerne har en vigtig rolle i den digitale tidsalder. Samtidig er bibliotekernes tilstedeværelse i fremtidens onlinebaserede musik og litteratur den eneste farbare vej i denne tid, hvor de fysiske udlån kun går én vej.
Udlånet falder – fremtiden er over os
Vi mærker det for alvor nu: Udlånet af fysiske materialer er stærkt nedadgående.
Ifølge Danmarks Statistik er det ikke overraskende musikken, der oplever det største fald i udlånet. Der blev udlånt næsten en fjerdedel færre musik-cd'er i 2014 sammenlignet med i 2013. Musikudlånet er faldet til under halvdelen af niveauet i 2010, og udviklingen fortsætter.
Tidsskriftet Søndag Aften kunne den 1. november i år fortælle, at folkebibliotekernes samlede udlån af fysisk musik er faldet med dramatiske 58% gennem de sidste to år.
Konsekvensen er, at biblioteker i stor stil kasserer musik-cd'er, således at musikkens repræsentation på bibliotekerne falder drastisk.
Inderst inde ved vi det godt: Om kort tid står litteraturen over for de samme statistiske udfordringer. Lad os derfor udvikle løsningen fremfor at afvikle musikken. Næste gang er det litteraturen.
Musikken som lakmusprøve for fremtiden
I kølvandet af udviklingen på det fysiske såvel som det digitale kulturområde er debatten om musikkens rolle for alvor kommet i fokus. Nogle biblioteker har valgt helt at trække sig fra den fælles bibliotekstjeneste for digital musik.
Tanken om at afvikle den digitale musik af økonomiske grunde kan være fristende for det enkelte bibliotek, men den er også risikabel for bibliotekssektoren som helhed:
Hvad gør vi den dag, hvor turen kommer til litteraturen? Hvis vi vælger at trække følehornene tilbage på det digitale kulturområde, hvor er bibliotekerne så henne i fremtiden?
I stedet for at opgive rollen i den digitale kultursfære, bør bibliotekerne sætte sig sammen og lægge strategien for, hvor vi skal bevæge os hen i fremtiden.
Hvordan finder vi fodfæste i den nye online-tid? Løsningen er der, og det vil højst sandsynligt være samme løsningsmodel for litteraturområdet om kort tid. Vi kan lige så godt udnytte musikken som lakmusprøve for fremtidens udfordringer for bibliotekerne.
Vi skal definere vores egen rolle og tro på, at vi bevæger os i den rigtige retning.
Musikbranchen har brug for bibliotekerne
Bibliotekerne har gennem Bibzoom høstet masser af anerkendelse fra pladeselskaber og brancheorganisationer for vores rolle på musikområdet. Musikbranchen er bevidst om vores vigtige funktion i musiklivet.
Bibliotekerne er gode til at sætte fokus på musikområder, som ligger uden for mediernes rampelys, heriblandt musikalske nicheområder og nye ukendte bands – og ikke mindst give nye danske musiktalenter en chance.
Gennem årene har vi etableret en lang række af partnerskaber – også i dele af branchen, der i lige så høj grad befinder sig i en overgangsperiode, hvor der skal findes fodfæste i den nye online-musikvirkelighed.
Partnerskaberne skal fastholdes med en fortsat eksisterende digital musiktjeneste, ligesom bibliotekerne skal arbejde sammen om at videreudvikle den stærke position på musikmarkedet.
Bibliotekerne har brug for sammenhold
Musikken og litteraturen dyrkes ikke kun på det individuelle plan. Vi deler oplevelserne med andre. Vi lader os inspirere af andres oplevelser og kendskab til god musik og litteratur. Vi bruger hinanden til at dele inspiration og oplevelser i det fysiske rum. Og her kan bibliotekerne spille en vigtig rolle.
Vi skal facilitere fora, hvor brugerne mødes og udveksler oplevelser med musik og litteratur, men lige så vigtigt er det at sikre, at brugerne har adgang til at nyde kulturen i den personlige sfære.
Alle muligheder er åbne: Vi er videnspecialister, vi har hundredvis af fysiske rum, hvor online-musikken kan levendegøres i form af lytteklubber, koncerter med unge talenter, artist talks i Krystalgade og meget mere.
Lad os stå sammen og skabe bibliotekernes musikalske fremtid. Om få år er det samme virkelighed for litteraturen, så lad os begynde med musikken og derfra definere bibliotekernes rolle i den nye verden, hvor kulturen opleves i en kombination mellem online-verdenen og det fysiske, sociale nærvær.
