Gå til sidens indhold
27. juni 2013 Af Michael Koch

Samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker i Holbæk Kommune

Samarbejdet mellem skole- og folkebiblioteker rækker adskillige årtier tilbage i tiden. Oprindeligt var det et mere klassisk samarbejde om skolernes materialevalg og pleje, indkøb, klargøring og biblioteksorientering. Baseret og videreudviklet på et fælles grundlag af gensidig respekt, tillid og anerkendelse af forskellige kompetencer. Gennem specielt de sidste 10 år er området for samarbejde udvidet væsentligt, mens de oprindelige temaer stadig er en naturlig del af vores fælles samarbejdsunivers.

Historik:

Samarbejdet rækker adskillige årtier tilbage i tiden. Oprindeligt var det et mere klassisk samarbejde om skolernes materialevalg og pleje, indkøb, klargøring og biblioteksorientering. Baseret og videreudviklet på et fælles grundlag af gensidig respekt, tillid og anerkendelse af forskellige kompetencer. Gennem specielt de sidste 10 år er området for samarbejde udvidet væsentligt, mens de oprindelige temaer stadig er en naturlig del af vores fælles samarbejdsunivers. Frem til kommunesammenlægning i 2007, indgik vi ydermere i et ”fysisk fællesskab”, hvor 4 folkebiblioteksfilialer delte mursten, lokaler og materialer, med 4 af kommunens skolebiblioteker. I forbindelse med kommunalreformens forskellige politiske studehandler, besluttedes en radikal forandring af den eksisterende filial struktur, hvor man inddrog (næsten) alle skolebibliotekslokalerne i Holbæk Kommunes bibliotekstilbud. Fællesbibliotekerne blev i tidens ånd, navngivet ”Kombibiblioteker”, det blev ikke nogen succes  - men det er en historie for sig….  

Organistorisk ramme:

I de tidlige IT år (1990erne), var der indgået en økonomisk aftale mellem skoler og folkebibliotek, denne aftale dækkede primært udgifter til drift af bibliotekssystemet, kommunikationslinjer samt klargøringsarbejdet. Siden 2005 har skolebibliotekskonsulenten fysisk været placeret på Holbæk Bibliotek, refererende til såvel Bibliotekschefen som til Skolechefen i Holbæk Kommune.  Den oprindelige økonomiske aftale bortfaldt ved kommunesammenlægningen. I dag afholdes de fleste af disse udgifter af konsulentens konto.

Politisk indblanding? - eller mangel på samme:

Det ville være dejligt at kunne berette at samarbejdet er initieret af fremsynede og visionære politiker, det er det ikke! Og måske er det også bedst sådan! Politikerne har naturligvis løbende været orienteret om samarbejdet. Og det er altid blevet bifaldet, så meget at en tidligere borgmester for nogle år siden drog landet rundt og berettede om det ”forbilledlige samarbejde i Holbæk”. En enkelt gang gjorde man forsøget på politisk at ”styre” samarbejdet, nemlig da man oprettede de tidligere omtalte Kombibiblioteker, som sagt tidligere, med dårligt resultat til følge!  Herudover har der aldrig været afsat øremærkede økonomiske ressourcer til samarbejdet, til gengæld har vi selv, skabt og udviklet, såvel rammer som indhold.  

Implementering og udvikling af bibliotekssystem:

Da folkebiblioteket i 1993 stod overfor opgaven med at automatisere en del af driften med bibliotekssystem - version 1, blev det af daværende forvaltningschef, besluttet at også skolebibliotekerne skulle benytte det nye bibliotekssystem. Erfaringerne med at træde de første spæde skridt ind i IT alderen, var et rigtig godt grundlag for at udvikle og udvide det allerede eksisterende samarbejde. Folkebiblioteket varetog en væsentlig del af forarbejdet med at planlægge, men deltog også direkte i arbejdet med at indføre og implementere det nye bibliotekssystem på skolebibliotekerne. Nye opgaver som kassationskampagner, udarbejdelse af fælles biblioteksprofil, samt ikke mindst beholdningsregistrering, som på skolerne var ganske ukendte opgaver, men som folkebiblioteket havde en meget aktuel erfaring med, eftersom vi var de første.

Driftsafviklingen af systemet for skolerne, knyttede langsomt tættere bånd mellem skolebiblioteker og folkebiblioteket i de år i midten af halvfemserne. Efterhånden som folkebiblioteket gjorde sig erfaringer med de nye IT muligheder, fik skolebibliotekerne naturligt herigennem førstehåndskendskab til emner og temaer, som i dag har været en naturlig del af vores hverdag igennem snart mange år: Internet søgning i katalogen, materialevalgssystem, selvbetjeningsløsninger, samt sidste skud på denne stamme; Behold + (DDE automodtagelse) som alle skoler fik implementeret i 2012.

Det udfoldede samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker

Det tætte og frugtbare samarbejde er løbende blevet udbygget af børnebibliotekarer og skolebibliotekarer. I gennem årtierne godt ansporet af skiftende, samarbejdsvillige ledende børnebibliotekarer og skolebibliotekskonsulenter, som alle har formået at frigøre sig fra faggrænse diskussioner og frygt for slet skjulte hensigter om at gå på strandhugst hos hinanden. I stedet har fokus været på det det handler om, nemlig: børnene, eleverne og deres læselyst og kulturelle oplevelser.

En stor gevinst for folkebiblioteket har været at få en meget mere direkte indgang til de børn, der i skoletiden er brugere af skolebibliotekerne, men som vi jo meget gerne ser fylde vores børnebiblioteker i tiden uden for skolen.

Eksempler på samarbejdsprojekter hvor personaler, viden, erfaring og kompetencer fra begge fagområder er i spil:

  • Temaeftermiddage om ungdomslitteratur med efterfølgende udarbejdelse af foldere og emnekasser til skolebrug
  • Temaeftermiddage om litteratur og læsning
  • Kulturpas (tilbud til alle Holbæk Kommunes 4. klasser, der giver gratis adgang til 10 af kommunens kultursteder)
  • Palles gavebod / Ramasjang på besøg Holbæk Bibliotek
  • Smart, parat, svar
  • DM i oplæsning
  • Forfatterbesøg med indbudte klasser
  • National Børneteaterordning – med fælles bustur til festivallen!
  • Jagten på de gode ideer
  • Læs for sjov
  • Filmprojekt for 8 klasser
  • Skolestartposer

I nogle af fællesprojekterne består samarbejdet faktisk blot i at børnebiblioteket, i tæt samarbejde med skolebibliotekskonsulenten, udvikler/afvikler aktiviteten, mens skolebibliotekarerne forsyner aktiviteten med vel motiverede elever, ikke den store hokus pokus!!

Eksempler på udvikling på Skolebibliotekerne, udsprunget af viden og kompetencer fra folkebiblioteket:

  • Bibliotekssystem, implementering og migrering.
  • Beholdningsregistrering
  • Materialevalgssystem
  • Automodtagelse (Behold +)
  • Udvikling af fælles mobil APP

Fremtidige muligheder:

  • E-Ressourcer
  • Digital dannelse
  • Internet adfærd/dannelse
  • Nyt fælles bibliotekssystem
  • DDB – hvor er skolebibliotekerne?


Forhindringer

Forhindringer, de er set engang i mellem! Men i meget beskedent omfang, først og fremmest udtrykt gennem fordomme de to faggrupper imellem. Jeg har ind i mellem mødt fordomme fra skolebibliotekarer, som i de indledende faser af projekter har været, fra lidt til noget afvisende, men jeg har også mødt en del mere eller mindre skjulte fordomme fra bibliotekarside, som primært har handlet om manglende viden og bibliotekariske kompetencer hos skolebibliotekarer i almindelighed. Ikke alt har været fordomme, for det er klart at et 3. måneders kursus for skolebibliotekarer, naturligvis ikke kan sidestilles med en 4 årig uddannelse. Men de 3 måneder skal jo ses sammen med den 4 årig pædagogisk læreruddannelse!

Det kan også være en udfordring at få lærernes arbejdstidsrammer med Ø-timer og hvad det ellers hedder, til at matche bibliotekarers ditto - men vores erfaringer er, at med lidt fleksibilitet fra begge sider, kan det sagtens lade sig gøre. Fokus for vores samarbejde har derfor været respekten for forskellighederne og viljen til samarbejde på trods af disse. Vi er derfor, næsten altid, lykkedes med at elimineret disse fordomme og forskelligheder, ved at være præcise i beskrivelserne at de fælles mål og opgaver, ved klart at definere opgavefordelingen og ved fra ledelsesside at insistere den gensidige respekt og loyalitet for og i samarbejdet. 

Fremtiden:

Fremtiden for såvel folke- som skolebiblioteker er usikker, nogle temaer og problematikker er knyttet specifikt til de 2 områder hver for sig, men på en række områder er det de samme udfordringer vi står over for. Ikke mindst materialeforsyningsområdet, hvor overgangen fra analog til digital teknik og medie, gennem de næste 10 år bliver en af de helt store forandringsudløsende faktorer, en udfordring det vil være oplagt at møde sammen!

Indførelsen af heldagsskolebegrebet i folkeskolen, vil give os yderligere udfordringer i forhold til vores bestræbelser på at fastholde skoleleverne som aktive brugere på vores biblioteker – denne nye situation,  vil for mig at se, kun forstærke behovet for samarbejde.   

Og efter et årti, hvor mange af landets folkebiblioteker, ofte har slået knuder på sig selv, for at opdyrke samarbejder på kryds og på tværs af det kommunale landskab, er det tankevækkende at der stadig er mange kommuner, hvor der kun er et perifært eller slet intet samarbejde imellem folke- og skolebiblioteker!  

Og med beslutningen om et fælles nationalt bibliotekssystem, og ikke mindst set i lyset af udfaldet af udbuddet, bliver der i nær fremtid, en glimrende anledning til at indlede samarbejder over det ganske land