Faciliterer gymnasielærere og -bibliotekarer udviklingen af gymnasieelevers informationskompetence i gymnasiet? Opstiller de sammen centrale mål og udvikler de relevante pædagogiske og didaktiske måder at arbejde med kompetencen på? Både dansk og international forskning peger på, at det ikke er tilfældet. Hvis det er korrekt - hvad skal der så til, for at det kan ske? Hviler ansvaret på det enkelte gymnasium, den enkelte lærer eller bibliotekaren? Skyldes det mangel på efteruddannelse for de to grupper? Gennem et DEFF-projekt har Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Det Informationsvidenskabelige Akademi i det forløbne år kortlagt området om informationskompetence i gymnasiet og giver her et bud. Strategi og efteruddannelse er en start.
”Er de dovne eller dumme i gymnasiet?”
Eleverne i en gymnasieklasse skal skrive en danskopgave om en kendt roman fra 1950´erne. IT-drengene i klassen foretager en ’cost-benefit analyse’ af den opgave, de står overfor. Resultat er klart. Det er for besværligt og tidskrævende at læse en roman på 187 sider. De søger i stedet materiale på biblioteket om romanen, downloader artikler og andre elevers opgaver og ser filmatiseringen. De ved godt at plagiering er forbudt, men samler alle deres informationer og tilføjer nogle citater fra romanen for at højne troværdigheden af opgaven. Arbejdet boner ud med høje karakterer, selvom de aldrig har læst bogen. Stræber-pigerne i klassen læser romanen, analyserer og skriver opgaven på traditionel vis og opnår samme høje karakterer.
Denne lille fortælling er hentet fra Erik Kruse Sørensen og Michael Paulsens forskning i gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet (Zeuner et al. 2010). Fortællingen skitserer et centralt dilemma i gymnasiet i dag mellem lærernes fokus på elevernes kvalifikationer målt på produkter og elevernes interesse i at anvende egne læringsstrategier og selverhvervede digitale kompetencer i opgaveforløbet. Lærerne taler med de studerende om produktet, men måske ikke om selve opgaveforløbet set ud fra en læringstilgang. De når på den måde aldrig frem til en diskussion af, hvilken vej der er til det mål, de ønsker opfyldt og hvorfor vejen ser ud, som den gør.
Hvordan besvarer man en opgave på en velbegrundet måde? Hvad er velbegrundet viden? Hvordan finder, behandler og formidler man relevant information, som kan føre frem til en sådan viden? Hvilke kriterier skal opfyldes for at informationen er relevant? Alle disse spørgsmål handler om processen frem til den gode opgave. I det 21. århundrede er denne proces tæt forbundet med IT og digitale kompetencer og der er i danske skoler generelt brugt mange ressourcer på informationsteknologisk isenkram. Noget tyder dog på at det går meget langsomt med implementeringen i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng (Langager 2009). Men hvorfor?
Er det fordi lærere og elever i gymnasieskolen er for dovne og dumme? Dovenskabsforklaringen går på at de informationer, det kræver mindst anstrengelse at få fat i, anvendes. At google sættes lig med denne mindste anstrengelses princip. Dumhedsforklaringen er, at vi ikke har taget den nye digitale basisfærdighed tilstrækkeligt alvorligt.
Men måske er der også en anden måde at forklare situationen på – en måde, hvis udgangspunkt ikke er, at nogle er dovne eller dumme, men derimod en måde, der tager udgangspunkt i forskellige pædagogisk-didaktiske tilgange til at forstå undervisning og læring i forhold til informationskompetence. Konsekvensen af et sådant alternativt udgangspunkt er at man i første omgang får øje på noget andet end dovenskab og dumhed – nemlig på forskellige og konfliktende opfattelser af undervisning og læring i relation til informationskompetence (Holm et al. 2010).
Behov for samlet strategi og efteruddannelse
Informationskompetence er udråbt som det 21. århundredes nye nøglekompetence. Vi ved fra udenlandske og danske undersøgelser at det kniber med at udvikle denne kompetence på et tilstrækkeligt højt niveau for tilstrækkeligt mange. Fra undersøgelsen Gymnasieelever og biblioteker (Pors 2007) ved vi, at langt de fleste gymnasieelever foretrækker at søge efter information i Google eller lignende søgemaskiner. Alle kan google og det går hurtigt, men googling er ikke et mål i sig selv. I stedet handler det om at forstå information, søgning og de digitale ressourcer i forhold til konteksten. Det vil sige, i forhold til den opgaveformulering eleverne i det konkrete tilfælde står over for.
Har gymnasieskolen en tilstrækkelig strategi for udvikling af informationskompetencen hos eleverne, så de er i stand til at begå sig på vidensamfundests arbejdspladser eller universiteter? Hvilke krav er der til elevernes vidensniveau og kvalifikationer, når det gælder studiekompetence og i særdeleshed informationskompetence i gymnasiet? Disse spørgsmål er blevet stillet i DEFF-projektet. På den ene side eksisterer der vejledning til, hvordan progression i omgangen med information og viden kan knyttes til gymnasieskolens AT-forløb. På den anden side er der blot tale om vejledning – og altså ikke krav – og der er risiko for en udvanding af vejledingens indhold i fagbeskrivelsernes specificering af det. Der mangler med andre ord en samlet, tydeligere og kravspecifik officiel målsætning for gymnasieskolen generelt såvel som en målsætning for det enkelte gymnasium, når det gælder informationskompetence. Arbejdet kan starte med at lærere og bibliotekarer på det enkelte gymnasium sætter sig sammen og udarbejder en målsætning for og en indholdsbeskrivelse af den informationskompetence, som de vurderer som tilstrækkelig for eleverne.
Som den lille fortælling ovenfor antyder, har elever selverhvervede digitale kompetencer, som de anvender i læringssammenhænge – vel at mærke ofte ud fra deres egen læringsstrategi. Gennem DEFF projektet fortalte gymnasielærere hvordan elever – ofte ved tilfældigheder – bidrog med deres medieviden. Men også hvordan de påtog sig arbejdet med fx at podcaste relevante film og radioudsendelser fra DRs website til brug i undervisningen, så læreren selv ikke behøvede at skulle være ekspert på det tekniske område. Det er derfor vigtigt der gives tid til at også eleverne på det enkelte gymnasium bliver inddraget som aktør i udviklingen af nye pædagogiske og didaktiske måder at arbejde med informationskompetence på.
Det er DEFF- projektets vurdering at gymnasielærere og bibliotekarer i høj grad kan drage nytte af et efteruddannelseskursus, hvor emner som videnskabsteori, nye digitale medier og elektroniske ressourcer er omdrejningspunktet, og hvor disse emner netop bliver sat i forbindelse med hinanden. Hvordan kan de forskellige fags videnskabsteori sættes i forbindelse med bestemte måder at håndtere information? Hvilke elektroniske ressourcer og nye medier kan i særlig grad benyttes i forhold til de forskellige fag og deres forståelse af viden, opgaveformer og problemløsning? Og hvordan anvender man så de elektroniske ressourcer og digitale medier? De spørgsmål er centrale for både lærere og bibliotekarer i gymnasieskolen, hvis de skal opstille mål for elevernes informationskompetence samt vurdere hvilke pædagogiske og didaktiske former, der kan bidrage til at indfri de mål. Sammen vil de to faggrupper kunne bidrage til et fokus på informationens betydning og anvendelse.
Det optimale for gennemførsel af et kursus med indhold af ovennævnte art er, at en gruppe lærere og en bibliotekar fra samme gymnasium deltager på samme kursus. Der er nemlig ikke nødvendigvis behov for de generelle introduktioner til de nævnte problemstillinger. Der er snarere brug for at man som et team gennemgår og arbejder med problemstillingerne. Det vil give den største gevinst for det enkelte gymnasium. Et sådant kursus er som følge af DEFF-projektet på tegnebrættet og vi forventer kursusafholdelse i foråret 2011. Kurset løber over fire dage, hvor de enkelte teams modtager undervisning, men hvor der i høj grad er fokus på det enkelte teams egne refleksioner, diskussioner og arbejdet i det hele taget med AT-forløb. I løbet af kurset kommer et team altså omkring videnskabsteoretiske antagelser, anvendelsen af digitale medier og elektroniske ressourcer knyttet til pædagogiske og didaktiske undervisnings- og læringsformer samt øvet sig i at formidle indsigten videre til kolleger. Et sådant kursus er DEFF-projektets bud på en efteruddannelse for både lærere og bibliotekarer med det formål at udvikle elevernes informationskompetence i gymnasieskolen.
Litteratur:
Holm, Claus; Schreiber, Trine; Tønnesen, Pia Hvid; Friedrichsen, Annegret (2010). Informationskompetence i gymnasiet – Et debatoplæg. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, København. www.dpu.dk/info
Langager, Søren (2009). ”De digitale mediers potentialer og skolens træghed”. I: Tilt: mediepedagogisk tidsskrift, nr. 1.
Pors, Niels Ole (2007). Gymnasieelever og biblioteker. En undersøgelse af 998 elevers brug af biblioteker og informationsressourcer. Biblioteksstyrelsen, København. http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/index.htm
Zeuner, Lilli; Beck, Steen; Frederiksen, Lars F.; Sørensen, Erik Kruse og Michael Paulsen (2010). Ret og gyldighed i gymnasiet. Serien Gymnasiepædagogik, nr.76, Institut for Filosofi, Pædagogik og religionsstudier. Syddansk Universitet.
Læs mere om emnet:
Knud Holch Andersens artikel
Hvad skal google-generationen med bibliotekarer?
Else Marie Andersen og Sune Mølgaard Fabers artikel
Gymnasiale uddannelsesbiblioteker - en særlig bibliotekstype med egen profil!
Susanne Nielsens artikel
E-læring som nationalt projekt på tværs af de gymnasiale uddannelser
