Gymnasierne har været med i Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek, DEFF, siden 2004. I starten var det kun gymnasierne på handelsskolerne (HHX) og de tekniske skoler (HTX), men i 2009 kom de almene gymnasier (STX) også ind i varmen. For første gang blev alle gymnasier synlige i bibliotekslandskabet og blev altså placeret blandt forskningsbiblioteker og andre uddannelsesbiblioteker.
Mange gymnasier har et bibliotek med faguddannede bibliotekarer, hvis fornemste opgave er at samarbejde med underviserne om at klæde eleverne på til en videregående uddannelse, og vi er ikke i tvivl om, at det skal foregå i skolens daglige og faglige kontekst. Vi er heller ikke i tvivl om, at de gymnasiale uddannelsesbiblioteker skal have deres helt egen profil som en særlig bibliotekstype på lige fod med folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker.
Derfor skal folkebiblioteker og fag- og forskningsbiblioteker ikke være gæsteundervisere i de gymnasiale uddannelser, men være samarbejdspartnere med gymnasiebibliotekerne.
Mange spillere, få reglerDet er helt tydeligt, at der mangler en koordinering og formidling af det arbejde, der foregår i forskellige regi med henblik på udvikling af gymnasiernes biblioteksbetjening. Det er også klart, at biblioteksbetjeningen på gymnasierne er meget, meget forskellig. Endelig er det også klart, at der er mange spillere på banen, uden at der er formuleret nogle spilleregler.
Alle gymnasieelever skal hvert år skrive et antal opgaver og har brug for at finde og fremskaffe relevant materiale. Siden gymnasiereformen i 2005 er opgaverne – især de større projekter – på én og samme gang blevet både mere tværfaglige og specialiserede. Eleverne går derhen, hvor de kan få hjælp: gymnasiets bibliotek (hvis der er ét), folkebiblioteket, Biblioteksvagten, forskningsbiblioteket (hvis der er ét i nærheden). Elevernes forudsætninger for en kvalificeret informationssøgningspraksis er meget forskellige, og det bærer deres henvendelser selvfølgelig præg af.
Masser af dokumentationHvis man skal se på, hvordan en biblioteks- og informationsfaglig indsats kan koordineres og initieres i gymnasiet, er det nødvendigt at samle og koordinere kræfterne. Der er allerede i DEFF´s regi formuleret en række dokumenter, igangsat projekter og taget initiativer. Her er de mest centrale set fra vores synsvinkel.
I DEFF’s regi:
• Notat om gymnasierne, VUC og SOSU-skolerne i DEFF. Udarbejdet af daværende bibliotekskonsulent i Undervisningsministeriet Peter Rubeck m.l. Se:
http://www.deff.dk/content.aspx?catguid={B38B5B3A-CE79-4E14-A10B-C6F03FD0C45C} [Besøgt d. 20.04.2010]
• Nye Institutioners strategi- og handleplan, som lægger vægt på biblioteksfunktionens placering i den uddannelsesfaglige kontekst. Se:
http://nyeinstitutioner.deff.wikispaces.net/Strategi-+og+Handlingsplan [Besøgt d. 20.04.2010]
I Nye Institutioners regi:
• Projekt Lib-guide. Se afrapportering fra 1. Fase: Udvikling af en prototype:
http://nyeinstitutioner.deff.wikispaces.net/file/view/Libguideafrapportering_endelig__2___2_x.pdf [Besøgt d. 21.04.2010]
Ansøgning til 2. Fase:
http://nyeinstitutioner.deff.wikispaces.net/file/view/Ans%C3%B8gning+Lib-guide+II.pdf [Besøgt d. 29.04.2010]
• Projekt Fælles biblioteks-løsning for ungdoms- og VUC og SOSU-uddannelserne. Se:
http://nyeinstitutioner.deff.wikispaces.net/file/view/GymBibL%C3%B8sning+rapport.pdf [Besøgt d. 21.04.2010]
• Et uddannelsesprojekt ved DPU: Udvikling af efter-uddannelse i informationskompetence for gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer. Se:
http://nyeinstitutioner.deff.wikispaces.net/Projekter [Besøgt d. 21.04.2010]
•
http://www.iva.dk/omiva/nyheder/default.asp?cid=25552 [Besøgt d. 15.06.2010]
I Licensgruppen for Uddannelsesbibliotekers, LUB´s, regi:
Her arbejdes der med forsyningen af digitale materialer, f.eks. licenser der direkte henvender sig til gymnasierne og e-bøger både som klassesæt og som enkeltlicenser
I andet regi:
Videreudvikling af
www.skrivopgave.dk som studieteknisk og studieforberedende værktøj
Megen viden er samletI alle disse referencer lægges der vægt på det tætte samspil mellem lærer, elev og bibliotekar i en faglig kontekst. Det er svært at opnå ved en kort kontakt med en bibliotekar, der kommer nogle få gange på skolen som gæsteunderviser, selv om både folkebibliotekers og universitetsbibliotekers tiltag over for gymnasierne naturligvis er fagligt kompetente og båret af et ønske om at imødekomme gymnasieeleverne.
Der er i forbindelse med mastermodulet Informationskompetence og Læring samlet megen viden om dette område på Biblioteksskolen i København, og for nylig har DPU, DB og DPUB udgivet et debatoplæg baseret på tidligere undersøgelser og projektgruppens egne undersøgelser som forberedelse til den nye efteruddannelse for gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer.
En erfaren underviser med stor viden om dette felt, Knud Holch Andersen, har i sin artikel ”
Hvad skal google-generationen med bibliotekarer?” samlet argumenterne for ”veludbygggede studiecentre og udvikling af bibliotekarrollen i samspil med lærere og elever”.
Hvem konkluderer?Efter vores mening er det på høje tid, at Undervisningsministeriet og Styrelsen for Bibliotek og Medier i DEFF-regi samler de mange velunderbyggede dokumenter om informationskompetence i gymnasiet med henblik på at få bestemt, hvordan de gymnasiale uddannelser skal betjenes informations- og biblioteksfagligt. Hvem skal varetage denne opgave? I hvis regi? Hvordan? Hvilket formål? Er det en del af elevernes studiekompetence? Hvori består denne kompetence? Hvordan bedømmes den?
Lokale teams som tovholderVores drøm er, at der bliver oprettet et team, som arbejder teknisk, pædagogisk og informationsfagligt med informationsforsyningen på hver skole, både til opgaver, til projekter og til undervisningen. Et sådant team kunne samarbejde med det nærliggende universitets- eller professionshøjskolebibliotek med henblik på at klæde eleverne på informationsfagligt til en videregående uddannelse. Teamet kunne samarbejde med folkebiblioteket med henblik på at koordinere betjeningen af eleverne, og endelig kunne teamet deltage i besvarelsen af gymnasiespørgsmål i Biblioteksvagten. Et sådant team skulle bestå af lærere, bibliotekarer og skolernes it-administratorer.
Hvis en sådan drøm skal realiseres på alle gymnasieskoler (STX, HHX & HTX), vil det være nødvendigt med et initiativ på nationalt plan, som udarbejder fx en bekendtgørelse, der definerer indsatsen, og som giver en national bevilling til dette område.
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at uddannelsesbiblioteket på gymnasierne får en tydelig plads i bibliotekslandskabet, og at opgaven for uddannelsesbibliotekerne både er at klare det biblioteks- og informationsfaglige arbejde på skolen, samspillet med folke- og forskningsbibliotekerne og med DEFF; men det er mindst lige så vigtigt at arbejde integreret i skolen med udvikling af elevernes informationskompetence i et tæt samspil med underviserne.
Else Marie Andersen er uddannelsesbibliotekar ved Thisted Gymnasium & HF-Kursus, medlem af bestyrelsen for Biblioteksforeningen for de almene Gymnasier, B.A.G. og af DEFF´s programgruppe Nye Institutioner.
Sune Mølgaard Faber er uddannelsesbibliotekar ved EUC Nordvestsjælland Holbæk Handels- og Tekniske Gymnasium og formand for Erhvervsskolernes Biblioteksforening, EB.
Artiklen er en redigeret udgave af ”Synsfeltet” i Uddannelsesbibliotekaren, 2010, nr. 1.
Læs mere om emnet:Knud Holch Andersens artikel
Hvad skal google-generationen med bibliotekarer?
Trine Schreiber og Pia Hvid Tønnesens artikel
Googling er ikke nok - heller ikke i gymnasietSusanne Nielsens artikel
E-læring som nationalt projekt på tværs af de gymnasiale uddannelser
