Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
03. maj 2010 Af Jytte Bræmer

Mediejukeboksen – en ny måde at formidle digitalt indhold i de fysiske biblioteker

Hvorfor dog opfinde nye maskiner til det fysiske rum, når alt kan tilgås hjemmefra og fra enhver pc? Samfundet bliver i højere grad orienteret mod selvbetjening, og på længere sigt er det tanken at mediejukebokse skal være tilgængelige andre steder i det offentlige rum. Men Fredericia Biblioteks projekt går først og fremmest ud på at teste ideen og brugernes reaktioner.



Hvorfor dog opfinde nye maskiner til det fysiske rum, når alt kan tilgås hjemmefra og fra enhver pc?

Det var det kritiske spørgsmål, vi fik stillet af nogle af samarbejdspartnerne, men som vi også stillede os selv, inden vi gik i gang med Projekt Mediejukeboks. ”Vi” er i den her forbindelse 6 biblioteker: Silkeborg, Herning, København, Randers, Esbjerg og Fredericia. Siden er Statsbiblioteket kommet til som en meget vigtig spiller i projektet.

 

Samspil mellem det fysiske og digitale bibliotek

Ja, blev vores svar på spørgsmålet. Der er fornuft i at opstille nye maskiner i biblioteksrummet. Vi har nu i flere år talt rundt om på bibliotekerne, at vi har en kæmpe udfordring i at visualisere de digitale services i det fysiske rum. Hvordan synliggør man lige e-tidsskifter og e-bøger på hylderne, efterhånden som hylderne tømmes for fysisk indhold. Et forhold, der allerede er en realitet indenfor dele af faglitteraturen – og efterhånden også på såvel musik som lydbogsområdet. Samspillet mellem det fysiske og det digitale bibliotek er en udfordring, som vi står overfor, og som vi er nødt til at komme med nogle bud på. Vi tror på, at artefakter i det fysiske rum  - i hvert fald i en overgangsperiode – er nødvendigt for at formidle det nye indhold.

 

Spørgsmålet om rettigheder

Inspirationen til Mediejukeboksen kom fra Sverige, hvor flere af os på studieture ubesværet havde downloadet indhold til vores usb-stik fra en jukeboks på bibliotekerne. Hvor svært kunne det være at få so ein ding overført til Danmark? Det skulle vise sig at blive noget mere besværligt, inden vi i første omgang havde tænkt os. Det var ikke bare lige en teknisk opgave, der skulle løses. Det viste sig at blive et forhandlingsprojekt, der i høj grad kom til at handle om indhold og rettigheder. Vi har jo masser af indhold til rådighed på bibliotekerne, og en mulighed var i første omgang at give adgang til det, vi har i forvejen. Men samtidig mente vi, at DRM-forhindringerne ville fratage brugerne lysten. Gav det mening, at man først skulle hjem og ”pakke” filen ud, inden den kunne bruges? Vi gik derfor i dialog med nogle af de dataejere/formidlere, som bibliotekerne i dag køber digitalt indhold af.  Her kom Statsbiblioteket ind i billedet, for det var de eneste af vores leverandører, der kunne se ideen i det.

 

"Frit" indhold frit tilgængeligt

Resultatet på en længere forhandlingsproces med Base Point Media, der i dag leverer til Netmusikken, blev en mediejukeboks, der udover hele netmusikkataloget  i dag giver adgang til et antal musiknumre i MP3-format uden spærringer  - til umiddelbar download på bibliotekerne, ligesom der også er adgang til et antal lydbøger til fri nedtagning uden identifikation. Dette ”frie” indhold bliver udskiftet med jævne mellemrum i projektperioden. Desuden er hele indholdet på Hørbar tilgængeligt – dvs. de mange podcasts, der er indeholdt her. Film og e-bøger er indhold, der skal arbejdes med i den nærmeste fremtid, og mulighederne for supplerende indhold skal afsøges fremover.

 

Startskuddet har lydt til projekt mediejukeboks

Jukeboksen blev præsenteret på Statsbibliotekets Netmusik-dag 27. april og står fra maj måned i de 6 biblioteker og på Statsbiblioteket – foreløbig i en 6 måneders projektperiode. Her skal brugsværdien stå sin prøve. Vil brugerne tage tilbuddet til sig, er indholdet relevant og tilstrækkeligt, er brugervenligheden i orden. Det skal selvfølgelig evalueres i perioden, som også skal bruges til at skabe en forretningsmodel for jukeboksen. Hvordan sikres løbende indhold, hvordan bliver de økonomiske betingelser, og hvem skal påtage sig opgaven med at sælge og formidle konceptet? Der har allerede i projektperioden været stor interesse fra andre biblioteker i jukeboks-konceptet og en efterspørgsel efter at kunne købe én.

 

Udviklingsperspektivet – biblioteket ud af husene.

I et længere udviklingsperspektiv er jukeboksen tænkt som ét ud af de mange bud på alternative betjeningsformer. Biblioteket ud af husene - en dekonstruktion af biblioteket, der bl.a. udvikler sig som en allestedsnærværende funktion, som borgerne møder der, hvor de færdes og opholder sig. Konkret er tanken, at jukeboksene skal være tilgængelige på banegården, i sportshallen, i rådhusets forhal og mange andre steder. Det skal indgå i det fortsatte arbejde med jukeboksen, men vil i høj grad bero på imødekommenhed og udviklingsvilje hos rettighedshaverne.