03. december 2010 Af Peter Mouritsen

#followanarchive – en øjenvidneskildring

I 2010 kunne man på www.twitter.com deltage i tre forskellige events til at bringe ABM-institutioner sammen. De tre arrangementer løb af stablen under navnet #followanarchive, #followalibrary og #followamuseum. Silkeborg Arkiv deltog i eventen #followanarchive som foregik i november. - I artiklen kan man læse en øjenvidneskildring af hvad dagen bød på, og hvad den slags kan bruges til.

Den 12. november 2010 var twitter-dag i arkivverdenen. Arkiver over hele verden deltog i den internationale event på Twitter kaldet follow an archive. Det var et arrangement, hvor arkivfolk skrev om deres arkiv via den sociale tjeneste Twitter ( www.twitter.com ). Interesserede kunne fra solen stod op i Australien til den gik ned i USA læse korte indlæg, arkivjokes, prøve arkivernes nye online-ting og ikke mindst bare blive set af andre arkivinteresserede. Forud for follow an archive har der i 2010 været follow a museum 1. februar og 1. oktober afholdt biblioteker over hele verden follow a library. Over det sidste år har ABM-institutioner på den måde eksperimenteret med at bruge Twitter til at komme hinanden ved og gøre opmærksom på sig selv.

En almindelig dag på arkivet
Silkeborg Arkiv, som er en del af Silkeborg Bibliotekerne, deltog i followanarchive- dagen sammen med arkiverne i Køge og Aalborg. Jeg havde forberedt mig på at twitte om, hvad der foregår på arkivet sådan en fredag med den interesserede arkivbruger som målgruppe. Jeg forsøgte at afspejle de fleste af de opgaver som præger hverdagen, så der var lidt om arkivforespørgsler, aftaler om indsamling af arkivalier fra det kommunale vandværk, planlægning af lokalhistorisk skattejagt. Det var min plan, at det skulle være et forløb man kunne følge i løbet af dagen – sådan at arkivets followers kunne få et indblik i dagens aktiviteter.
Det viste sig dog ikke at være helt så let som først antaget. Mere herom senere.

Lidt teknik
Twitter er en af de her sociale tjenester, såkaldt web 2.0, hvor du med korte beskeder kan holde din skare af followers opdateret med hvad du går og laver. Men det skal gøres kort, for man har kun 140 tegn pr. tweet . To twitter betyder at kvidre på engelsk. Så tanken er, at man udsender små triller om dette og hint. Mange bruger det til at henvise til hjemmesider og billeder, hvor tweetet indeholder et link.
Twitter er designet sådan, at man abonnerer på/følger forskellige personer/institutioner og får deres opdateringer ind på sin twitter-side. På samme måde gælder det om at samle en gruppe af følgere omkring sig – det er dem man kalder followers . Alt hvad du skrive på Twitter vises hos dine followers. På den måde kan Twitter bruges til hurtigt at sprede et kort budskab til en gruppe eller til at henlede opmærksomheden på et eller andet.
Det er også muligt at tagge sit tweet så også folk udover kredsen af followers kan se det. Her bruger man det såkaldte hashtag #. Indsætter man en kode i kombination med et # i sit tweet så vil beskeden dukke op hos alle der i Twitter søger på dette. For eksempel # followanarchive . På den måde kan man opsamle beskeder, også fra folk man ikke kender. Det kan bruges på mange måde, for eksempel blev det brugt til at sprede oplysninger om de voldsomme demokratidemonstrationer i Iran i 2009.
Deltagerne i followanarchive deltog altså ved at indsætte ”# followanarchive” i deres opdatering. Alle der ville følge med i hvad der skete gjorde det ved at søge på # followanarchive. Og det var der rigtig mange der gjorde.

Good Morning
”Good morning, #followanarchive in Silkeborg Arkiv is beginning with a picture showing the tip of the archive is the dark morning light”. Der blev lagt hårdt ud med et frisk-optaget foto af arkivet i den gryende blygrå morgen. Tweetet var sendt via arkivets Facebook-side, der er indstillet til at sende alle opdateringer ud på Twitter også. Det viste sig dog at volde nogle problemer, da Twitter kun tillader 140 tegn i hvert tweet. Så min kække morgenhilsen blev afbrudt lidt over halvvejs. Jeg droppede derfor at bruge Facebook, med den omkostning, at brugerne af arkivets facebook-side ikke kunne følge med. Også sproget voldte lidt problemer. Jeg havde i forvejen besluttet at gøre det på engelsk for at imødekomme, at det var en international begivenhed. Jeg kunne dog hurtigt konstatere at de fleste andre deltagere twittede på deres modersmål. Det begyndte jeg så også at gøre, hvilket unægtelig var nemmere end at sidde og twitte på sit skoleengelsk.
Planen om at twitte om arkivets hverdag blev udfordret af twitterformatets meget begrænsede plads. At sætte en scene og udfolde et forløb på 140 tegn, hvor der også skal være plads til at skrive #followanarchive er en udfordring. Det ender let med at blive stakatoagtigt. I forvejen havde jeg planlagt besøg i vores magasin med twitning af billeder og udvalgte arkivalier. Men der var problemer med at overføre billeder med ledsagende tekst. Derfor endte dagen med stort set kun at byde på skrivebordsøvelser. Til gengæld kom vi omkring rigtig mange forskellige ting.

1000 tunger
Det viste sig at der var mange der deltog i #followanarchive . Da jeg loggede på omkring kl. 8 var det mest svenskere og hollændere og danskere der deltog, men forinden havde også australiere været med. I løbet af dagen koblede mange forskellige arkiver og arkivinteresserede sig ind. Ikke mindst fra den engelsksprogede verden, da det blev tid for folk der at stå op.
Det føg i luften med tweets på alle mulige forskellige sprog. Det gav naturligvis en fornemmelse af, hvor mangfoldig arkivverdenen faktisk er. Men de korte beskeder på alverdens sprog endte også med at gøre oplevelsen fragmenteret. Ikke ulig en have fuld af fugle, der med hver sit næb kvidrer i konkurrence med de hinanden.
Et fælles sprog havde gjort dagens forløb helt anderledes. Velmenende sjæle forsøgte dagen igennem at skabe dialog ved at referere forskellige forskellige budskaber på engelsk. Men der ville have været en anden kontakt hvis man fra centralt hold havde opfordret til at benytte et fælles sprog. Det ville på den anden side have hægtet nogen af. Så det er svært at finde den perfekte model hvad sprog angår.

Dagens forløb
Hvad twittede folk så om? Mange forskellige emner kom i spil. Mange var bare inde og sige “hej” og erklære hvor fedt det var med follow an archive. En del havde forberedt sig på at twitte om bestemte emner eller brugte dagen til at profilere sig selv og deres forskellige online-ting. En af de sjoveste online-ting jeg oplevede var det var Finlands svenske litteraturselskabs arkiv der havde lavet en quiz med svenske dialekter på den finske kyst. Du kan stadig prøve den her.
Det myldrede med budskaber, quizzer, ideer og kontakter. I perioder væltede det ind med tweets i et tempo der var umuligt at overskue. En gruppe af arkivarer, der havde været med til at organisere dagen forsøgte at skabe lidt sammenhæng ved at arrangere konkurrencer og andet sjov. For eksempel, hvem kan først lægge et billede op fra 1973?
Meget af dagen gik også med at holde øje med, hvem der deltog i dagen og finde ud af, hvor der var arkiver og udveksle kontaktoplysninger med dem på Twitter så man gensidigt blev hinandens followers. Der var naturligvis også mange, der benyttede lejligheden til at genopfriske bekendtskaber rundt omkring i den internationale arkivverden med hilsner der fløj rundt. På den måde kom mange arkiver og arkivarer hinanden ved den dag.

Vi er mange
Men hvad får vi egentlig ud af at være med i et arrangement som # followanarchive ? Det lykkedes kun i et meget begrænset, hvis overhovedet at få kontakt med folk uden for arkivverdenen. I hvert fald har jeg ikke snakket Twitter med nogen på læsesalen siden den 12. november. Så det var lidt en lukket fest. Men der blev i løbet af dagen skabt kontakt kontakt mellem arkiver over hele verden. I hvert fald i det man kan kalde den vestlige kulturkreds fra Australien, over Israel og primært Vesteuropa til USA.
Dagen viste, at der sidder mange på arkiver rundt omkring, som måske godt kunne tænke sig at komme i kontakt med andre arkiver og samarbejde på tværs af grænser. Et arrangement som dette er med til at vise, at der er mennesker og engagement i arkiverne. Og at der er basis for mere.
Twitter er et godt redskab til at skabe forbindelse mellem institutioner og mennesker som ikke kender hinanden, men som kunne have gavn af at kende hinanden. Der er brug for en smule organisation til at arrangere en event som eksempelvis follow an archive. Der skal gøres noget for at sprede budskabet om at dagen arrangeres. Kendskabet skal spredes viralt på nettet og mellem kolleger og bekendte.
Samtidig er kan Twitter bruges til aktivt at informere om ting der sker på arkivet, det kræver selvfølgelig at man opbygger en stor gruppe af followers og forsøger at holde fingeren på pulsen og følge med i hvordan man kan bruge mulighederne som Twitter byder på. Det gælder ikke kun for arkiver, men også for museer og biblioteker.
Den næste arkiv-event der er i støbeskeen på Twitter, er en # askanarchivist- dag den 9. juni 2011. Opret en twitterkonto og tun ind.