Resultater og erfaringer fra et projekt om e-bøger og bibliotekernes rolle i den sammenhæng.
Proaktivitet var ikke just det, der prægede bibliotekernes tilgang til e-bogsverdenen ved årsskiftet 09/10. Der var på det tidspunkt ganske få tilbud, som alle var funderede i forlagsinitiativer. Der var ikke formuleret ønsker og krav fra bibliotekernes side, og der manglede i høj grad en klar opgavefordeling og -kompetence. Hvem var egentlig de rette til at formulere bibliotekernes ønsker og krav, hvem sad inde med kompetencen og overblikket til at forhandle på fællesskabets vegne?
Et kig ud i verden understregede, at e-bogen var det næste store gennembrud på det digitale område. E-bogsmarkedet nærmest eksploderede i USA, England og masser af andre steder. Blot ikke i Danmark!
Den mangel på aktivitet affødte en frustration hos et antal biblioteker – og ikke mindst en følelse af, at det begyndte at haste, hvis det ikke skulle komme til at betyde et totalt library bypass på området. Det var begrundelsen for, at bibliotekerne i Herning, København, Fredericia, Silkeborg, Randers og Esbjerg sammen med Statsbiblioteket og Det Kgl. Bibliotek søgte og fik bevilliget støtte til et projekt, hvis formål var at ruste bibliotekerne til at håndtere denne trussel ved i første omgang at skabe klarhed om ebogs-udfordringen. Metoden var i første omgang at få indkredset, hvori den brændende platform bestod, blive klogere på status for området, både hvad angår tekniske forhold, men måske i langt højere grad hvad angår ophavsret og leverandørernes, producenternes/forfatternes positioner i forhold til bibliotekerne.
Det blev til afholdelse af 3 inspirationsmøder, der kom grundigt rundt om emnet. Vi fik en status på e-bogsproduktionen og de håndholdte læsere. Der kom input fra jurister om ophavsret på området, et møde med Piratpartiets tankegods, et møde med forfatterrepræsentanter om, hvordan de ser den her udvikling gå hen og deres interesser i problemstillingen, forlagenes syn på vores rolle og ikke mindst en introduktion til begrebet creative commons, der gav en anden måde at se ophavsret på.
De mange input gav tilsammen en klarhed over, at vi på bibliotekerne står overfor en helt ny virkelighed, hvor eksemplarbegrebet er ophævet, hvor det ikke mere giver mening at tale om udlån af eksemplarer, som bibliotekerne retmæssigt har indkøbt, ligesom begrebet ”udlån” skiftede karakter. Forløbet gav også en pinagtig klarhed over, at den spredningsret, som bibliotekerne har på det trykte område, slet ikke eksisterer på e-bogsområdet, og stærke interesser vil tilsyneladende gøre alt for at opretholde status quo.
Men til gengæld kan markedsforholdene åbne for nye alliancer forfattere og biblioteker imellem. I hvert fald efterlod projektet et par åbne spørgsmål i forhold til forlagenes syn på bibliotekerne i e-bogssammenhængen, ligesom forfatternes forhold til forlagene i samme kontekst kan diskuteres. Hvem har egentlig brug for hvem? Og hvem bliver egentlig by-passet, når det kommer til stykket?
Spørgsmålene var mange, og på basis af den viden, som projektgruppen havde opnået via inspirationsmøderne, udtænkte vi 5 bud på mulige scenarier om bibliotekernes rolle i en verden med e-bøger.
På en konference i Odense inviterede projektbibliotekerne biblioteksledere og nøglepersoner fra landets øvrige biblioteker til at drøfte de 5 opstillede scenarier. Hvilke forskellige strategiske tiltag kaldte de forskellige scenarier på? Den metode, der var anvendt i forløbet, forsøgte vi at overføre, så godt det kunne lade sig gøre, til selve konferencedagen. Efter et par faglige input, som var highlights fra inspirationsmøderne, blev deltagerne præsenteret for de 5 scenarier. Herefter blev der arbejdet i grupper – grupper der skulle fingere at være en ledergruppe på det lokale bibliotek. Hvilke strategier skulle forfølges, hvis det valgte scenarie ville blive fremtiden.
De 5 scenarier var karakteriseret via følgende 5 overskrifter:
· Den strategiske beslutning
· The long tail biblioteket – nu med Hjerl Hede funktion
· Fri og lige adgang?
· Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi’r væk
· Hvem gider egentlig læse bøger på dansk?
Ud over at projektgruppen er blevet klogere og har fået øjnene op for, hvor kompleks fremtiden ser ud for bibliotekerne på det her område, så håber vi også at have kunnet tilføre deltagerne i konferencen noget tankegods, som de kan tage med tilbage til deres egne biblioteker og bruge i de strategiske beslutninger. Som e-bogsudviklingen fordrer.
Heldigvis er der i løbet af det år, som projektet har løbet, blevet taget nogle initiativer på e-bogsområdet fra biblioteksverdenens side. Det ser ud som om, at centralbibliotekerne har erkendt, at hvis de skal spille en fortsat overbygningsrolle udover på et svindende fastformsmarked (nu hvor der længere ikke er en forpligtelse på det digitale musikområde), så er det nødvendigt at tage teten og ikke vente til det bekommer forlagene at komme med passende tilbud til bibliotekerne.
Projektforløbet viser samtidigt, at det vil være en god ide at se på alternative muligheder, nye alliancer – evt. med forfattere, i relation til creative commons osv. I stedet for udelukkende at overføre vores måde at anskaffe materialer på i den fysiske verden til det digitale – og vente på ”hvad de kan tilbyde”, så i stedet betragte hele fødekæden mere nuanceret og se på, om bibliotekerne i det her spil kan påtage sig en anderledes aktiv rolle.
Materialet fra hele forløbet, herunder de 5 opstillede scenarier med tilhørende strategiske overvejelser fra temadagen ligger på www.centralbibliotek.dk– under Hernings område, og vi håber, at beslutningstagerne på området (hvem det så end er) vil lade sig inspirere. Projektgruppen stiller sig selvfølgelig gerne til rådighed i den her sammenhæng.
Endelig skal det tilføjes, at i skabelsen af Danskernes Digitale Bibliotek, som der i mange sammenhænge er sat turbo på, vil man nødvendigvis skulle forholde sig til mange af de problemstillinger, herværende projekt afdækkede.
Hans Nielsen, Randers Bibliotek
Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne
Michael Graaberg, Herning Bibliotekerne
Mette Bergholt, Esbjerg Bibliotekerne
Thor Dekov Buur og Piet Dahlstrøm Nielsen, Københavns Biblioteker
Pernille Schaltz, Statsbiblioteket
Christian Knudsen, Det Kgl. Bibliotek
Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek
