Via et samarbejde mellem Indholdskanalen og Alexandra Instituttet, Jyllands-Posten, DUL (Digital Urban Living), 6-Byernes Klimainitiativ og Århus Kommune får alle landets biblioteker mulighed for gratis at downloade Klimakanalen fra den 3. december, og vise indholdet frem til den 19. december.
Hvis vi alle sammen slukker for internettet, når vi ikke bruger det, kan Danmark spare 80.000 ton CO2 om året.
Den daglige indsats kan hjælpe med at reducere CO2 betragteligt. Hvis du for eksempel tørrer vasketøj udendørs tre gange om ugen, i stedet for at bruge tørretumbleren, sparer du 210 kg. CO2 om året og 710 kr. på elregningen.
Disse og mange andre tankevækkende og energirigtige oplysninger kan du finde på Klimakanalen, som går i luften på storskærme på landets biblioteker torsdag den 3. december.
"I hope you make up your mind before it is too late."
Sådan skriver Alfredo Yong fra Peru på COP15s website i sin hilsen til verdens ledere forud for Klimatopmødet. Når Klimatopmødet går i gang i København den 7.december, vil Klimakanalen bringe mange flere klimahilsner fra nær og fjern, dugfriske nyheder fra topmødet, information om klimaforandringer globalt og lokalt, ligesom der fortsat vil komme en lind strøm af gode CO2 reducerende sparetips til forbrugerne.
Vi har delt informationerne op i fire kategorier:
Ændringer og tilføjelser til kategorier kan forekomme løbende når nye informationer kommer til.
I løbet af uge 50 vil et RSS-feed fra Jyllands-Posten bl.a. med klimanyheder direkte fra topmødet dukke op på alle skærme, der har installeret Klimakanalen. Dette feed kommer til at køre i bunden af jeres skærme som en slags lysavis og viser således nyheder samtidig med, at Klimakanalens indhold vises.
Alle landets biblioteker har mulighed for gratis at downloade Klimakanalen fra den 3. december, og vise indholdet frem til den 19. december.
Det sker via bibliotekernes fælles database for indhold til storskærme: Indholdskanalen. Klimakanalen er kommet i stand som resultatet af et samarbejde mellem Indholdskanalen og Alexandra Instituttet, Jyllands-Posten, DUL (Digital Urban Living), 6-Byernes Klimainitiativ og Århus Kommune. Dorthe Brandt Larsen, Århus Kommunes Biblioteker, er projektleder på Indholdskanalen og journalist Ane Locht er redaktør på Klimakanalen.
Link til gratis download og installation af Klimakanalen:
http://infogalleri.dk/infogalleri/Infogalleri.msi
Download installationsvejledning for at installere Klimakanalen korrekt:
http://megas.aakb.dk/installationsvejledning_klimakanalen.pdf
Der er også oprettet en Facebook-gruppe for Klimakanalen:
http://www.facebook.com/home.php?filter=app_2361831622#/group.php?gid=347867760281&ref=nf
Når du Twitter om klima, så skriv #bibcop15. Senere vil vi så lave en vejledning til, hvordan man kan opsamle de tweets, der er kommet med #bibcop15 og vise dem i Twitterfall.
Følg med på: www.indholdskanalen.dk