Hvilken rolle spiller film i dag på de danske folkebiblioteker, og hvor godt kvalificeret er bibliotekarerne egentlig til at udvælge film til brugerne? Disse to spørgsmål er centrale i vores specialeafhandling Film, bibliotek og brugere, hvor vi har været optaget af at se på samspillet mellem biblioteksbrugernes adfærd, deres karakteristika og dén måde, de hver for sig udvælger film på. Samtidig har vi undersøgt, om man som almindelig folkebibliotekar er godt nok rustet til at foretage materialevalg på filmområdet. Det er virkelig vanskeligt at vælge et bredt og godt udvalg til kommunens borgere. Vores undersøgelse giver et fingerpeg om, at det ud over sociologien er en klar fordel at kunne anvende filmteorien som metode til at dechifrere en films karakteristika, når man tager stilling til indkøb af spillefilm.
Hvilke typer er dine brugere
Vi anvender forskellige betegnelser i vores gennemgang af de enkelte brugertyper, også kaldet segmenter. Betegnelserne er hentet fra sociologen Henrik Dahl, der har udviklet den såkaldte Minerva-model.
Modellen omfatter fire forskellige typer af mennesker, læst øverst fra venstre mod højre i figur 1: individualisterne – det blå segment, enklavististerne – det grønne segment, isolationististerme – det violette segment og hierarkisterne – det rosa segment. Det er vigtigt at understrege, at vi taler om idealtyper, og det enkelte menneske vil sjældent kunne placeres som rendyrket eksempel på en bestemt livsstil, men oftere være en mere blød udgave.
Til at analysere de forskellige typer af film bruger vi den del af filmteorien, der beskæftiger sig med følelser i filmoplevelsen. I vores speciale fremhæver vi forskellighederne i biblioteksbrugeres adfærd og karakteristika, hvilket kan spore os ind på biblioteksbrugeres divergerende filmpræferencer, hvilke typer af film de låner, samt om det kan have betydning for folkebibliotekernes sammensætning af filmudbuddet. Vi er også gået et skridt dybere ind i både adfærdspsykologien, sociologien og filmvidenskaben, og vi har konstateret, at personer inden for de fire livsstile lever meget forskellige hverdagsliv, der på hver deres måde har indflydelse på, hvor meget og hvordan de bruger biblioteket – og hvilke filmpræferencer de har.
Vold eller kærlighed?
Den typiske tilskuer fra det blå segment foretrækker stort anlagte genrefilm, typisk dyre og spektakulære produktioner som King Kong og München. I det grønne segment vil man føle sig særligt tiltrukket af mere personlige og psykologiske film, der giver anledning til fortolkning, for eksempel Drabet eller Capote. Tilskuere i det violette eller rosa segment, der har lav eller ingen uddannelse, ser for eksempel helst film, der har elementer af spænding som A History of Violence og Pusher 3, mens kvinderne fra samme segment foretrækker film, der kan relateres til deres eget liv – et typisk eksempel er her Nynne eller Brokeback Mountain. Vi påviser i vores speciale den store forskel på, hvad »den gode film« er for de fire livsstile. Hvad der er kvalitet for den ene gruppe af biblioteksbrugere vil sjældent være kvalitet for den anden. Og samtidig vil den film, den enkelte bruger vælger at låne med hjem, også være en social markør for ham. Da de fire segmenter er stort set lige store, giver det en klassisk konflikt mellem højre og venstre i Minerva-modellen, samt mellem intellekt og følelser. På baggrund af denne velkendte og generelt store forskel på mennesker er det naturligvis svært for en folkebibliotekar at sammensætte et udbud af film, der tilgodeser alle.
I figur 2 har vi anført en række karakteristika ved de enkelte typer af mennesker og i dette tilfælde bibliotekslånere, til at belyse biblioteksbrugernes forskellige værdisæt, og derved deres divergerende kvalitetsopfattelser af forskellige film.
De forskellige typer af biblioteksbrugere vil hver for sig efterspørge film, der har maksimal relevans for deres egen sociale funktion. Bibliotekarer med ansvar for filmindkøb kan med fordel vælge at se analytisk på filmmediet for at kunne foretage et mere nuanceret og præcist materialevalg til bibliotekets forskellige brugere.
Målrettet filmvalg
Folkebibliotekaren kan blive bedre til at kende sine brugere ved at foretage segmentanalyser i bibliotekets nærmiljø. Jo mindre et geografisk område biblioteket dækker, jo større er mulighederne for at kunne foretage en præcis segmentanalyse, der kan give klare svar på, hvilke typer af film, der efterspørges af brugerne. I forhold til tidligere bibliotekariske traditioner, hvor materialevalget blev foretaget i en dialog mellem flere bibliotekarer, bør bibliotekaren med filmindkøbsansvaret drage nytte af sine forskellige informationskanaler. Bibliotekernes lange tradition for bog- og litteratur-klubber kunne passende suppleres med filmgrupper, hvorigennem man ville opnå en større generel sociologisk forståelse af brugernes præferencer og hermed bedre kunne målrette sit filmindkøb og foretage filmvalg for kendere.
Tidligere bragt i Bibliotekspressen nr. 9, 2009
