En bibliotekar blev projektansat i 3-4 måneder i en middelalderlandsby i Jylland. Han skulle samarbejde med nutidens vikinger om at udvikle en gammeldags vikingelandsby, som nygerrige kunne besøge. Opgaven var omfattende, for nutidens middelalderinteresserede vidste faktisk ikke meget om fortidens vikingers tro, ritualer eller levevis, og derfor kom bibliotekaren på omfattende researchopgaver. Læs her om den atypiske bibliotekaropgave og lær eventuelt asatrosamfundets trosbekendelse.
Der var engang en middelalderlandsby langt ude i det dybeste og mørkeste jylland. Her havde man arbejdet med det 21. århundredes danske vikinger om at udvikle en gammeldags vikingelandsby, men folkenes problem var, at de i virkeligheden ikke vidste særlig meget om, hvordan man dyrkede den nordiske mytologi i deres århundrede, da de alle sammen var kristne og egentlig ikke før dette tidspunkt havde haft den store interesse for denne tro, ritualer, påklædning etc., men man var enige om, at det var noget man gerne ville prioritere højt og vise sine besøgende i løbet af sommeren. Derfor ansatte man en ung nyuddannet bibliotekar til at hjælpe sig med at indhente den rette information og få den formidlet på en oplevelsesorienteret måde til nutidens videnshungrende mennesker. Bibliotekaren kaldte man mytologiresearcher og blev projektansat i en 3-4 måneder, hvor han fik en kontorplads med en bærbar computer med internet som eneste redskab til løsningen af denne store udfordring…
Det er ikke så ligetil at finde de meget specifikke ting, som medarbejdere ved sådan en middelalderlandsby kan spørge om. Der var naturligvis også de mere enkle spørgsmål, som hvad det officielle asatrosamfund hedder i dag. Da der er flere af disse samfund, ønskede man kendskab til det officielt godkendte. Derudover var der adskillelige sære og meget specifikke spørgsmål, som krævede stor faglig indsats at finde frem til. Det nævnte indledende spørgsmåls svar var let at finde og asatrosamfundet hedder: Forn Siðr - Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark. Deres formål er: at dyrke de guddommelige gamle nordiske magter, og at skabe kontakt mellem folk der ønsker at dyrke disse samt fremme kendskabet til den gammelnordiske gudedyrkelse, og udbrede forståelsen for vores gamle nordiske kulturarv. Det 21. århundredes asatroende moderne ’vikinger’ afholder ’gudstjenester’ – det hedder et Blot, og de har naturligvis også en trosbekendelse som lyder: Forn Siðrs Trosbekendelse
Jeg tror på alle
Aser og Vaner
og alt hvad opstod
af Ymers krop.
At sjæl mig blev skænket
af sønner af Bor
og liv sig rejser
af Ragnarok.
Min skæbne skyldes
de spindende Norner
selv må jeg styre
som skæbnen jeg tar
tage modgang
tåle medgang
som skæbnen jeg møder
mit minde blir sat.
Gudernes ansigt
ingen kender
vi laver et billede
som ligner os selv
vi ser det samme
men ser forskelligt
ingen kan sige
hvis syn der er sandest.
(Ole Gotved)
Der bliver dog langt fra altid ofret friske dyr, men det siges dog, at der altid bliver ofret til de guder, man tilkalder under et blot. Der kunne fortælles meget mere om denne tro, og de mennesker der tror på aserne altså de asatroende.
Det var virkelig meget spændende for mig som bibliotekar at skulle dykke ned i sådan et emne over så lang tid. Langt fra alting har jeg kunnet læse mig til, men måtte til at ringe og skrive til en masse mennesker for, måske, at være så heldig at finde nogen, der vidste nok om denne trosretning, deres ritualer, beklædning og særlige særkende til at kunne forklare mig det. Den anden udfordring var at få formidlet det rette stof til de rette personer på det middelaldercenter, hvor jeg havde ansættelse.
Alt i alt en god tid, men hårdt. På den anden side gav det en masse erfaringer ud i kunsten at researche og formidle oplevelsesorienteret!
The End
