Er man ikke allerede passioneret folkebiblioteksforkæmper bliver man inspireret til at blive det, når man får chancen for at møde nogle af »de rigtig gode« fra New York Public Library, NYPL.
Jeg havde selv presset på for at få organiseret et sommerbesøg, langt nok til at give et rimeligt indblik i organisationen og dens strategier. Alligevel var det med et vist forbehold, at jeg nærmede mig sideindgangen på 42nd street. Forbehold ikke over for NYPL, men over for min egen nysgerrighed, der endnu engang havde bragt mig i en situation, som krævede lidt ekstra mod.
Fra en venlig direktionssekretær var jeg blevet udstyret med en tæt dagsorden for de følgende fire dage, med en perlerække af NYPL-korifæer, der havde sat tid af til at tale med mig.
Jeg kom ind fra sidefløjen til direktionsområdet på 2. sal i The Schwarzman Building. De fysiske rammer talte for sig selv. Dette var serious business. Marmor fra gulv til loft – kun afbrudt af stedvise mørke, massive træpaneler og panoramavinduer vendt mod Bryant Park. Og, skulle det vise sig, beboet af et usædvanligt mix af mennesker med ambitiøse forestillinger om fremtiden, stor dynamik og stor hengivenhed til kulturarven.
»One NYPL«
NYPL’s biblioteksstrategiske bestræbelser ligger helt på linje med dem, vi kender i de skandinaviske biblioteker. NYPL har en særlig udfordring, der består i at skabe en stor organisation – One NYPL som den omtales – gennem fusion af filialbibliotekerne med det majestætiske referencebibliotek på 5th Avenue. Fusionen gælder også de to bibliotekskataloger, som hidtil har været to isolerede størrelser.
Fusionsprocesserne startede i 2008, og er formelt på plads. Men processen, der skal rulle fusionen ud i alle organisationens hjørner og medvirke til en modernisering, der inkluderer ændring af den professionelle selvopfattelse såvel som opfattelsen af brugerne er stadig i gang.
Tiden er forbi, hvor det store 5th Avenue bibliotek var reserveret til forskere eller andre med dokumenterede vidensbehov. I dag anvender forskerne bibliotekets ressourcer online. Det har medført tomme pladser i de højloftede læsesale og banet vejen for en ny strategi, der skal trække flere og andre New Yorkere til bygningerne.
Traditionelt har brugerne været betragtet som to forskellige grupper – de kloge og de ordinære, lidt kort fortalt. Nu forsøger man at anlægge et livsperspektiv og forstå, at én og samme bruger ofte efterspørger en diversitet af produkter og services. Man er både småbarnsforælder og studerende eksempelvis. Og man er biblioteksbruger gennem et helt livsforløb.
Fusionen er en kompleks forandringsproces, der udover struktur og rammer beskæftiger sig med personalets selvopfattelse, relationerne mellem det centrale og det decentrale og attituden vendt mod brugerne og it-anvendelsen.
Forandringshast nødvendig
David Ferriero med titlen Andrew Mellon Director of the NYPL fortæller, at ledelsen i løbet af de næste år vil gennemføre den første egentlige, samlede strategiplan med et langsigtet perspektiv. Med klar ydmyghed overfor udfordringen anvender han ordet groundbreaking i beskrivelsen af den forestående, strategiske udfordring, og han taler om jagten på en radikal ny erkendelse om biblioteksopgaven inden for 10-15 år. Indtil videre er biblioteket, ifølge David Ferriero, blevet overrumplet af den digitale verden, og har ikke selv forsøgt at se langt nok ind i fremtiden, men det faktum, at de fysiske samlinger forældes nødvendiggør ny tænkning.
Som proceshjælp har organisationen indledningsvis benyttet sig af eksterne strategirådgivere, der utvetydigt har fremhævet nødvendigheden af forandringshast. I dag har man formet en ny intern strategienhed, der skal understøtte implementering af nytænkning i hele organisationen og fører til konkret handling.
I følge David Ferriero skal de ansatte blive bedre til at organisere opgaverne og hjælpes til at forlade en tradition, der har været præget af megen tale og store udredningsarbejder omhyggeligt beskrevet i ordrige rapporter, men med mindre effekt.
Lokalbibliotekerne
Strategienheden har også til opgave at analysere statistik, informationer om brugerbehov og effektmål, og ikke mindst at fungere som konsulentgruppe. Det sidste bliver der i høj grad brug for, i af ønsket om at frisætte lokalbibliotekerne ved at give dem lokalt råderum og mere ansvar. Samtidig forlader man ideen om milimeterdemokrati som kriterium for allokering af ressourcer decentralt, og erstatter det af sandsynliggjort nødvendighed.
Hovedlinien går mellem biblioteker med høje cirkulationstal, der ikke anses for at have samme behov for langvarige åbningstider som community center libraries, der i højere grad fungerer som lokale mødesteder, rådgivningsfora og forankringspunkter. Her skal tilgængeligheden være maximal, og denne type biblioteker prioriteres fremover. Det betyder flere ressourcer både til åbningstider og bedre programmer.
Selv blev jeg inviteret på bibliotekstur til fire relativt nye og meget forskellige lokalbiblioteker. De havde et fællestræk, og det var deres fysiske fremtræden. Lokalerne var af høj bygningsmæssig kvalitet. Og nogen mente, at de næsten var for fine til biblioteksformål. Der var meget lys og luft, reolerne var lave og gjorde det muligt at overskue rummene. Materialesammensætningen var præget af multimedialitet, og der var godt gang i pc’erne.
Bibliotekernes sociale ansvar
Bronx Library Center var en særlig fornøjelse, fordi man i denne nye biblioteksbygning virkelig oplever bibliotekets væsentlighed i et område med et befolkningsunderlag på anslået 300.000 new yorkere, der er ramt af stor arbejdsløshed og sociale problemer. Her var klasseeksemplet på det community library, som spiller en kritisk afgørende rolle i menneskers liv. Der var tæt pakket på alle ledige siddepladser, og der herskede en udbredt modvilje over for at lade sig fotografere, i dette tilfælde af en turistlignende, bibliotekstype fra Norden.
Selv har jeg været skeptisk overfor ideen om, at folkebibliotekerne påtager sig sociale opgaver. Min skepsis er begrundet i en vilje til kompromisløs fastholden af bibliotekets integritet, kombineret med ønsket om, at udvikling af biblioteksstrategier ikke forplumres og skævvrides af uvedkommende hensyn. Det er stadig mit idemæssige udgangspunkt.
Men jeg må også medgive, at de amerikanske biblioteker påtager sig et samfundsansvar, som er nødvendigt, og som må kunne integreres i biblioteksvirksomheden uden at anfægte den ukrænkelige integritet.
I hvert fald er der mange mennesker i stor krise på grund af arbejdsløshed. De vender sig til biblioteket og spørger om hjælp og støtte. Antallet af digitale henvendelser, hvor der spørges efter jobinformation er steget med 38 procent fra oktober 2008 til februar 2009. Det er en direkte afspejling af den største arbejdsløshed, USA nogensinde har været berørt af.
Brugerne skal »feel good«
Ann Thornton, Director Research, Reference and Research Services påpeger, at mennesker henvender sig til biblioteket, netop fordi, det nyder udbredt tillid i befolkningen. Ifølge hende, er behovet for støtte på området netop nu langt mere videregående, end hvad biblioteket kan klare selv. Derfor er man gået i samarbejde med Workforce One, der hjælper med jobformidling, og har ekspertise, udover hvad bibliotekets personale kan tilbyde.
Ydermere åbner biblioteket et nyt site: jobsearch@nypl og har taget flere konkrete initiativer, for at komme borgerne i møde med forstærket service.
Ann Thornton peger på, at biblioteket i denne sammenhæng vægter konfidentialitet og ikke anonymitet, hvilket er en pointe, jeg selv vil tænke mere over. I Bronx iscenesætter biblioteket møder med jobudbydere, rådgivere og ansøgere. Der findes en karriererådgivning og en entreprenant NYPL – veteran Janice Moore-Smith, der med tilsyneladende stor hjertevarme og effekt giver konkret hjælp til den enkelte, for eksempel til at skrive CV.
Og skulle jeg ikke allerede nu være overbevist, er det svært ikke at overgive sig, når Michael Alvarez, Manager for Bronx Library Center, storsmilende fortæller mig, at: »It is so much more than jobs, the challenge is making sure people feel really good about themselves when they walk in and when they leave«.
Den igangværende omstrukturering har indflydelse på den fremtidige personalesammensætning. 150 personer forlader i denne tid organisationen gennem frivillige aftrædelsesaftaler. Derudover nedlægges 50 konkrete stillinger på grund af deres indhold. Stillingsindehaverne har tilbud om at søge en af de 120 stillinger som nyoprettes. Det har været et selvstændigt mål at undgå afskedigelser.
Alles adgang til alt
Med sin oprindelige baggrund som historiker hører Joshua Greenberg, Director of Digital Strategy til den sjældne art af mennesker, der både er spydspids inden for it og har stor kulturel indsigt. Hans opgave er at bringe brugerperspektivet mere på banen, og det har han en gruppe på 18 personer, til at hjælpe sig med. Udover at lancere en ny hjemmeside arbejder de med, hvad man kunne kalde next generation of user support. Hvorved forstås mere sofistikerede læreforløb for publikum, for eksempel omkring redigering af wiki’s – og anvendelse af e-readers.
- Det er ikke samlingerne, men personalets teknologiske ekspertise, der er kerneværdien i denne sammenhæng, siger Joshua Greenberg, samtidig med ,at han betoner nødvendigheden af, at ansatte som faktisk har ekspertise inden for konkrete emneområder hjælpes til at eksponere deres viden teknologisk og gøre den søgbar og anvendelig – ellers er den uden betydning.
På mit spørgsmål om den trykte bogs fremtid, svarer han, at paperbacks sikkert vil blive erstattet af digitale versioner, mobiltelefoner og andre digitale læseapparater. Hardbacks, derimod er ikke bare informationsbærere, de er artefakter.
- Hvis vi føler os forpligtet på vidensarbejde, bliver vi også nødt til at føle os forpligtet på kulturarvens indhold. Begge sider må udvikles, siger han.
Men hvad med samlingernes sammensætning?
- Biblioteker handler om viden og kultur. Derfor er de nødt til at tilbyde spil, musik, film og andet som er kulturbærende medier i vores tid. Bibliotekerne må ikke skille sig fra »main-kultur-stream«. For ved at bruge den, skaber de kraftfulde veje til at imødegå læseproblemer, som er stigende. Folk som ikke ser dét er snæversynede. Vores mission er at sikre, at alle har adgang til alt, siger Joshua Greenberg.
Tidligere bragt i Bibliotekspressen nr. 14, 2009
