Gensidig inspiration og forståelse samt et større kendskab til hinanden er det foreløbige resultat af et tre måneders jobbytte på Furesø Bibliotekerne.
I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, blev de tre biblioteker i Farum, Værløse og Hareskov fusioneret til Furesø Bibliotekerne. Men et er at blive ét bibliotek i navn, noget helt andet er at blive det af gavn – og ikke mindst for medarbejderne at føle sig som en del af ét bibliotek.
- Inden sammenlægningen forsøgte vi os med en følordning, hvor man fulgte en kollega i et andet bibliotek 1-2 dage. Men det gav ikke nok og løb lidt ud i sandet. To år efter sammenlægningen af kommunerne og bibliotekerne herskede der stadig store kulturforskelle og misforståelser bibliotekerne imellem.
- Foranlediget af HK-tillidsmanden besluttede ledergruppen i efteråret 2008 at gennemføre en jobbytterunde, hvor alle medarbejderne på Furesø Bibliotekerne i løbet af tre måneder skulle bytte job. Planerne blev drøftet på et medarbejderrepræsentantmøde, hvor der var opbakning til at gennemføre projektet, fortæller Anita Bonderup, koordinator for jobbytte-projektet og afdelingsleder på Hareskov- og Farum Bibliotek.
Der blev udarbejdet en plan for hvem, der skulle bytte med hvem og hvornår.
- Vi valgte en model, hvor man byttede med en person i et andet bibliotek, der havde samme aftenvagt som en selv. Herved skulle der ikke laves om på folks aftenvagter. Det havde så nogle andre konsekvenser. Det betød blandt andet, at det var de samme personer, man fulgtes med i forløbet, og dermed var der også nogle personer, man slet ikke kom til at arbejde sammen med i jobbytte-forløbet, fortæller Anita Bonderup og tilføjer, at en anden kritik har gået på, at jobbytte perioden var for kort.
- Det kunne selvfølgelig have afhjulpet problemstillingen, men det ville også have givet en meget lang periode med jobbytte, og en større risiko for, at det ville løbe ud i sandet for de sidste.
Jobbyttet forløb i år fra 1. januar til og med marts, hvor hver medarbejder var i jobbytte en måned af gangen på et eller to andre biblioteker.
Jobbytte på godt og ondt
Overassistent Aase Frederiksen, som har været ansat ni år på Farum Bibliotek oplevede jobbytte-forløbet på godt og ondt:
- I januar måned var jeg her i Farum, og det var en hård måned. Udover sygdom var der en del personale, der ikke kendte huset og kun få tilbage, der gjorde. Så man blev afbrudt hele tiden, men skulle samtidig nå sit daglige arbejde. Som fast medarbejder i huset både har og føler man jo et ansvar.
- Modsat følte jeg det afslappende at komme på Værløse Bibliotek i februar måned. Her følte jeg ikke det samme ansvar. Jeg var ligesom på besøg og havde ikke så meget af mit faste daglige arbejde at passe.
Aase Frederiksen er glad for, at jobbyttet er et overstået kapitel:
- Selvfølgelig har vi fået noget ud af det. Vi har lært hinandens huse bedre at kende og fået nogle gode idéer med hjem. Men var det besværet værd? Kom der nok ud af det? Spørger hun.
Børnebibliotekar Peter Bryld har derimod hele vejen igennem været begejstret for jobbyttet. Han har været ansat ét år på Værløse Bibliotek og så derfor jobbyttet som en anledning til at lære kommunen og de andre biblioteker og kolleger bedre at kende.
- Der har været et »os og dem«, så bedre sent end aldrig med det jobbytte. For mig, der er forholdsvis ny, har jobbyttet gjort det lettere at ringe til kollegerne i Farum, for nu kender jeg dem. Det var også sjovt at prøve en anden hverdag – på godt og ondt!
- Jeg synes, jobbytte er sundt. Jeg er selv typen, der godt kan lide trygheden. Men nogle gange har man brug for at få et spark bagi for at blive rystet ud af rutiner, man er kørt fast i, eller for at få nye udfordringer og ny inspiration eller bare se tingene fra et nyt perspektiv, konkluderer Peter Bryld.
Evaluering og opfølgning
I forbindelse med hver runde jobbytte blev der foretaget evaluering, og dem har Anita Bonderup samlet. Hun vurderer jobbytteprojektet som en stor succes.
- Der har selvfølgelig været kritikpunkter, men generelt har der været en rigtig god stemning. Vi er blevet klogere på vores kolleger i de andre huse, og de forhold de har at arbejde under, på en måde der gør, at vi i højere grad er i stand til at forstå, hvorfor de gør, som de gør, eller er i stand til – mere kvalificeret – at stille spørgsmålstegn ved de ting, der foregår i de andre huse.
Tilbage står opfølgningen af de idéer og forandringer i de enkelte huse, som har fulgt i kølvandet på jobbyttet. Det går på alt fra konkrete tiltag, indretning, arbejdsgange til »kulturelle og sociale procedurer«, som der nu bliver fulgt op på af ledelsen, de enkelte afdelinger og af de forskellige arbejds- og faggrupper.
Tidligere bragt i Bibliotekspressen nr. 13, 2009
