På offentlige og enkelte private arbejdspladser med 5 eller flere ansatte bibliotekarer, kan Forbundet Kultur og Informations medlemmer vælge en tillidsrepræsentant.
Tillidsrepræsentanter er vigtige aktører på arbejdspladsen og først og fremmest medarbejdernes talerør på stedet.
Som tillidsrepræsentant får du en række spændende og forskelligartede opgaver. Samtidig får du bred indsigt i og stor mulighed for at søge indflydelse på beslutningsprocesserne på netop din arbejdsplads. Som tillidsrepræsentant udvikler du blandt andet kompetencer inden for forhandling, jura, strategi, kommunikation og formidling. Du får såvel konkrete færdigheder som personlig udvikling og netværk.
Forbundet Kultur og Information giver dig gratis uddannelse i form af vores TR-uddannelse, temadage, workshops og automatisk plads i TR-kollegier rundt om i landet.
Er du interesseret i at høre mere om hvervet som tillidsrepræsentant kan du kontakte os.
Se også: