Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Rachel Röst, modtager af Døssingprisen 2018

Døssingprisen 2018 gik til Rachel Röst, stifter og leder af 'Læs for Livet'. Ved at stifte og skabe ’Læs for Livet’, nærmest ud af ingenting, har hun skabt noget, som for mange udsatte børn på institutioner er blevet en udviklingsbase og en "flugtvej".

Med skabelsen af ’Læs for Livet’, så Rachel Röst en mulighed for at gøre en positiv forskel.

’Læs for Livet’ bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for et bedre liv. ’Læs for Livet’ indsamler bøger fra private, forlag, anmeldere, forfattere og mange andre. Bøgerne bliver med udgangspunkt i børnene og de unges egne ønsker samlet til et bibliotek på mellem 400 og 1000 bøger og doneres så til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Det er f.eks. børnehjem, familieafdelinger, opvækstinstitutioner og ungdomspensioner. Fokus er her på lystlæsningen. Det vigtigste er ikke, hvad børnene og de unge læser, men dét at de læser.

Ligesom vores biblioteker, er 'Læs for Livet' noget vi giver til hinanden. Det er noget, som BF – og alle os, som er BF'ere – bør støtte op omkring.

Alle børn fortjener en god begyndelse. En god start på livet. Med læsningen som et middel til at rykke børnene rent socialt. Med hjælp fra bøgerne, som kan motivere til læsning og som kan ændre liv. Med hjælp fra 'Læs for Livet'.