Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Paul Opstrup, modtager af Døssingprisen 2008

Døssingprisen 2008 gik til Paul Opstrup, lederen, stifteren og ejeren af "LiteraturHaus".

Danmarks første og hidtil eneste "Litteraturhaus" ligger i en nedlagt kirke på Møllegade i København N. Efter inspiration fra Berlin fungerer det som et samlingspunkt for en broget skare af forfattere, digtere, kritikere, studerende samt helt almindelige folk.

Døssingprisen på 25.000 kr. tildeles Paul Opstrup, der igennem hele sit liv har levet og åndet for litteraturen. Derfor tog han i 2005 initiativ til etablering af LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro. Huset ligger i en nedlagt metodistkirke og er et aktivt, litterært mødested for etablerede og spirende forfattere, kunstnere, kritikere og litterært interesserede - den helt almindelige læser.

LiteraturHaus lægges hus til tværkunstneriske arrangementer med litteratur, musik, film, billede- og videokunst - samt mad. LiteraturHaus supplerer den litterære formidling med andre kunstarter. Litteraturen blandes derfor ofte med den eksperimenterende musikscene, videoinstallationer, performance, udstillinger og film ligesom man på LiteraturHaus lader forfattere møde deres kritikere.

Paul Opstrup forsøger bevidst at anlægge en ungdommelig og aktivistisk profil, nærmende sig det undergrundsagtige. Som Paul Opstrup udlægger det: "Vi tager litteraturen i kraven og spørger, hvad duer du til?".