Læs om ansattes ret til offentligt at udtrykke deres egne meninger
Ytringsfrihed
Offentligt ansatte er som alle andre borgere omfattet af grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed, og der er brug for at offentligt ansatte bidrager med deres viden og holdninger i den offentlige debat.
Beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed gælder, når man ytrer sig på egne vegne. Er der tale om udtalelser på arbejdspladsen vegne, kan ledelsen fastsætte regler for, hvem der kan udtale sig og give retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, i hvilken egenskab man ytrer sig.
Justitsministeriet har udgivet en vejledning, der beskriver de overordnede regler og principper for offentligt ansattes ytringsfrihed.
Læs mere i Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed (PDF.fil)
Whistleblower-ordninger
På statens område har det fra 1. november 2020 været et krav, at der indføres whistleblower-ordninger i alle myndigheder med mindst 50 medarbejdere. Pr. 17. december 2021 gælder dette krav hele det offentlige område.
Læs nærmere om disse ordninger i
Vejledning om whistleblower-ordninger på det offentlige område
Privatansattes ytringsfrihed
Grundlovens beskyttelse af ytringsfriheden gælder naturligvis også for privatansatte, men samtidig har den ansatte en loyalitetspligt overfor arbejdsgiver. Grænserne for hvad en privatansat må sige i offentligheden er ikke klare.
Whistleblowerordninger på private virksomheder
En række private virksomheder har indført forskellige former for whistleblowerordninger, og fra 17.december 2021 er det et krav, at der etableres en sådan ordning i alle virksomheder med mere end 250 medarbejdere. På virksomheder med mellem 50 og 249 medarbejdere skal der være etableret en ordning senest den 17. december 2023.
Kravet udspringer af et EU-direktiv og Lov om beskyttelse af whistleblowere.
Tillidsrepræsentanten (TR) har ofte en stor viden og erfaring fra arbejdsstedet, og udtalelser baseret på denne viden, kan derfor være særligt interessante som et led i den offentlige debat – f.eks. i forbindelse med besparelser på området.
TR er som bekendt talsmand for sine kolleger, og TR har ifølge TR-reglerne pligt til at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. TR skal således både være loyal overfor ledelsen og loyal overfor kollegerne. Det kan være en vanskelig balancegang, og bl.a. af denne grund er TR særligt beskyttet med afskedigelse. Denne særlige rolle gør, at TR nok i højere grad end kollegerne vil være underlagt en forventning om at fremføre eventuel kritik internt, inden man f.eks. går til pressen. Det kan være overfor ledelsen, via samarbejdsorganerne (SU/MED) eller på anden måde.
På denne baggrund er spørgsmålet, om disse særlige roller og opgaver giver TR en anderledes ret til at bruge sin grundlovssikrede ytringsfrihed end andre offentligt ansatte?
Folketingets Ombudsmand har i et par sager udtalt, at der ikke er grundlag for at mene, at der med TR-reglerne er sket en indskrænkning af ytringsfriheden. Omvendt kan det dog heller ikke lægges til grund, at TR har en videregående ytringsfrihed end kollegerne.
Konklusionen er derfor, at TR er underlagt de samme regler for ytringsfrihed som andre offentligt ansatte. Det betyder, at det er afgørende, at TR ved offentlige udtalelser gør det klart i hvilken egenskab vedkommende ytrer sig – om det er på egne vegne (som privatperson) eller på arbejdspladsens vegne. Der er intet i vejen for i f.eks. en pressemeddelelse at oplyse, at man er TR på biblioteket, men det er vigtigt samtidig klart at tilkendegive, at udtalelserne ikke er på arbejdspladsen vegne. TR kan f.eks. skrive: ”På baggrund af mine erfaringer som ansat og TR ved biblioteket er det min personlige opfattelse/ holdning at…”
TR kan også sagtens udtale sig på vegne af kolleger – men igen er det vigtigt, at det fremstår klart, at der ikke er tale om udtalelser på arbejdspladsens vegne.
I f.eks. besparelsessituationer, hvor behovet for at tilkendegive sin holdning kan være stort, og hvor der ofte er en ret stor mediebevågenhed, kan det være en god ide at nedsætte en pressegruppe, der varetager kontakten til pressen, ytrer sig osv.
Det er på ingen måde et krav, at TR, pressegruppe mv. orienterer ledelsen forud for offentlige udtalelser på egne vegne – men det kan ofte være en god ide at orientere sin ledelse om det, f.eks. ved at give en kopi af læserbrevet, når man sender det afsted til avisen. Brug evt. Forbundet Kultur og Information til at få råd og vejledning om reglerne for ytringsfrihed.
Form og indhold
Det er også klogt at overveje form og indhold nøje. Det er vigtigt at være sikker på, at de oplysninger, der måtte gives, er korrekte, og at de ikke er omfattet af tavshedspligt. En oplysning anses for fortrolig, hvis den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
Hvis der efter reglerne i Offentlighedsloven kan gives aktindsigt i et dokument, og dokumentet ikke indeholder tavshedsbelagte oplysninger, så er det tilladt at videregive sådanne oplysninger.
I forbindelse med f.eks. en kommunes spareplaner, kan der være udarbejdet et sparekatalog, som er fremsendt til blandt andet lederen og TR. Et sådant sparekatolog, der har været fremlagt for kommunalbestyrelsen på et åbent møde, vil normalt være undergivet aktindsigt, og i så fald vil TR kunne udlevere en kopi af sparekataloget, citere fra det o.lign.
Ovenstående betyder omvendt, at der i en besparelsessituation godt kan være en fase, hvor TR f.eks. i SU/MED-udvalget har fået nogle oplysninger, der på det pågældende tidspunkt er omfattet af tavshedspligt. Hvis du som TR er i tvivl om informationen må videregives, er det en god ide at spørge om det.
Udtalelser der i sin form er meget grove, kan også være i strid med reglerne om ytringsfrihed – men der skal meget til, før dette er tilfældet.
